Politikere må kende deres grænse

Bornholm har brug for politikere, der tager ansvar for rammerne – ikke for sagsmapperne

Når en politiker – og ovenikøbet en udvalgsformand - træder ind i myndighedsarbejdet, så krydser vedkommende en grænse, der er sat for at beskytte både demokratiet og borgernes retssikkerhed. Det er ikke bare dårlig dømmekraft – det er et overgreb på, og despekt for selve den orden, som adskiller magt fra embedsførelse.

Politikere skal sætte kursen, ikke holde roret i enkeltsager. Når de alligevel gør det, så forvandler de sig fra folkevalgte ledere til selvtægtsaktører, der misbruger deres position for at fremme egne dagsordener.

Der er en grund til, at vi har armslængde mellem politik og forvaltning.

Den skal sikre, at loven gælder lige for alle – uanset hvem der tilfældigvis har flertal eller stærkest stemme på Facebook. Når en politiker går direkte ind i sagsbehandlingen, så sår han/hun tvivl om fagligheden, presser embedsfolk og underminerer tilliden til, at kommunen styres efter loven – ikke efter temperament.

Politisk indblanding i myndighedsarbejde er ikke handlekraft. Det er magtmisbrug forklædt som engagement. Det skaber frygt i systemet, forvirring blandt medarbejderne og en farlig glidebane, hvor embedsmænd begynder at rette sig efter politikernes humør frem for lovens bogstav.

Sådan opstår en kultur, hvor loyalitet vægtes over faglighed, og hvor man til sidst ikke længere tør sige sandheden til magten.

Bornholm fortjener bedre

Bornholm fortjener bedre end det.

Vi bygger vores samfund på tillid til, at politikere respekterer deres rolle og overlader myndighedsarbejdet til dem, der er ansat til at udføre det.

Når en politiker begynder at opføre sig som både dommer, sagsbehandler og anklager i egen sag, så bryder hele systemet sammen. Og tilbage står vi med en politiker, der fremmaner sin profil mere end sagen.

Der er intet modigt i at springe procedurer over. Der er intet ædelt i at føre kampagne mod sit eget system. Der er kun tab – af tillid, retning og respekt.

At lede, ikke at dirigere

Politik handler om at lede, ikke om at dirigere embedsfolk. Det kræver disciplin, ydmyghed og respekt for lovens grænser.

Når politikere griber ind, hvor forvaltningen skal arbejde selvstændigt, forsvinder armslængden – og med den, den troværdighed, dekorum og stabilitet, som et kommunalt demokrati hviler på. Hvis man virkelig vil skabe forbedringer, så må man bruge systemet, ikke bekæmpe det.

Ledelse er ikke at råbe udefra – det er at tage ansvar indefra.