Bornholmske grotter og huler med lysende mos

Under Bornholms klippekyster gemmer sig et forunderligt univers af grotter, sagn og sjældne naturfænomener – heriblandt det mystiske lysende mos.

I Danmark findes der kun grotter på klippeøen Bornholm.

Især langs øens klippekyst findes store og små grotter. Nogle af dem ligger over havets overflade, kaldt ”tørre ovne”, mens ”våde ovne” er grotter under havets overflade.

Grotterne oprindelse skyldes havets erosion af klippernes blødere partier efter istiden, hvor smeltevandet havde skabt en 22 meter højere vandstand. De andre grotter findes i bunden af øens sprækkedale, hvor store klipper af frosten er frigjort og faldet ned ovenpå hinanden. På den måde kom der små og store huler.

Lysende mos

Lysende mos findes kun i mindre huler og grotter på Bornholm. Det findes i syden alper og nordiske fjelde samt Bornholm.

Det er ikke selve mosset, der lyser. Men nogle krystaller i mosset, der opfanger lyset udenfor den mørke hule. Hvis man står udenfor hulen, kan man slukke og tænde lyset ved at skygge for dagslyset.

Jons Kapel

Nord for Hasle begynder klippekysten med det berømte Jons Kapel.

Ifølge et ældre sagn skyldes navnet en tilrejsende irsk munk med navnet Jon, som brugte den 37 meter høje og isolerede klippe som prædikestol. En stor grotte kaldte man ”Jons sovekammer”, andre grotter ”Jons spisekammer” og ”Jons madkælder”. Måske er sagnet sandt, længere sydpå er der en lille havn med navnet ”Hellig Peder”.

Nord for Jons Kapel findes sprækkedalen Blåskindsdalen. Når dalens bæk ender ude ved kysten, falder vandet ned over klipperne og danner et regnskovsagtigt vandfald over en stor grotte kaldt Duehullet. Grotten ser man ikke på grund af vegetationen.

Grotterne ved Hammershus

Den ”Våde Ovn” er en 38 meter lang og 12 meter bred grotte med en vanddybde på 4 meter.

Herind sejler de små både fra Hammerhavne ind med sommerens turister. Om eftermiddagen oplyser solen grottens loft med de smukkeste farver.

Her findes også grotter over havets overflade, den ene kaldes ”Gåserenden” efter en sagn om en gås, der forsvandt derind, men blev senere fundet gående ud fra en grotte ved Helligdomsklipperne, som naturligvis fik samme navn, da folkeviddet troede, der var en underjordisk gang mellem dem.

Grotterne ved Helligdomsklipperne

I de porøse klipper findes flere grotter. Den ”Tørre ovn” er 24 meter lang og to meter bred spalte, mens ”Våde Ovn” hæver sig hvælvet over havet med en længde af 18 meter, bredde på 6 meter og højde på 5 meter. Vanddybden er 11 meter.

”Sorte Gryde”

Omkring 1850 blev der fundet en snæver indgang til en 65 meter dyb grotte, de sidste 20 meter i total mørke.

Navnet ”Sorte Gryde” skyldes øens turister, når de gik ned af de mange trapper for at komme til grotten sang de: ”Dem som kommer allersidst skal i den sorte gryde”. I vore dage fører en gangbro over klipperne til grottens snævre indgang, husk en lommelygte, længere inde i mørket er der en trappe ned til grotten forsættelse.

Med lyset kan man se de mange grotteedderkopper og deres runde æg spind på grottes loft. De ligner næsten hvide tennisbolde. Grotte edderkopper har ingen øjne, der er også kulsort, men kan føler sig frem til byttet med sanser i de lange ben.

Andre grotter

Nord for Gudhjem i kystklipperne udenfor Prinsessehaven findes en lille grotte. Et ældre sagn fortæller den under svenskekrigen i 1600 blev brugt af en svensk kvinde og hende to børn. Ved kyst klipperne ved Randkløve findes flere små grotter.

Sprækkedalens grotter

I Ringebakkerne ved Vang er der høje stejle klippesider i Mølledalen. Her er gennem tiden faldet store sten og klipper ned og lavet huler. Helt oppe på kanten af klippen har frosten skabet en dyb grotte kaldt ”Kaja Mons Hul”. Navnet skyldes en svensk stenhugger som efter et drab gemte sig i grotten en længere tid for at undgå straf.

I Paradisbakkerne på Østbornholm er der mange sprækkedale. En af dem har mange nedfaldne klipper, der laver huler, da man i ældre tider troede, der boede trolde blev stedet kaldt ”Troldhulerne”. De fleste af øens sprækkedale har store nedfaldne sten, der danner grotter, særlig markante er de store grotter i Ekkodalen.

Jægergrotten og andre grotter i Ekkodalen

Øens største sprækkedal er den 12 km lange Ekkodal i Almindingen. Den bærer kun sit navn med rette i Almindingen, den lange sprækkedalen har mange navne, inden den ender ved kysten syd for Gudhjem. Særlig markante er Ekkodalens to tværgående revner, kaldt forkastninger, hvor ”Fuglesangs rende” med store nedfaldne sten er den ene, længere sydpå er den anden med store ”Jægergrotter”.

Her har man fundet mange små pilespidser af kugleflint, der kunne fortælle, at der boede folk i jægerstenalderen for 12.000 år siden. I den store mose fiskede jægerne og jagtede vilde dyr som elsdyr, kronhjorte og andre. Drikkevand fik de automatisk ved at række hænderne ud gennem det store vandfald, men kun i vinterhalvåret.

Det lysende mos

Man har fundet lysende mos i nogle mørke huler ved Grydesø i Paradisbakkerne. Under Kælderhalsen på Hammerknuden er der mørke revner med lysende mos. Ved Vang på Nordvestbornholm vokser mosset i huler under nedfaldne sten i der gamle stenbrud ved kysten.

Her har jeg flere gange set og fotograferet lysende mos. De runde sten er glatte efter regnvejr, vælg en dag med solskin, find en mørk hule og se mosset lyse med en smuk gulgrøn farve. Krystallerne forvirrer søgeren så fotografiet er sløret.

Til gengæld står min egen oplevelse af det lysende mos knivskarpt. Rigtig god tur.