60 personer deltog i caféens fødselsdagsfest

60 personer deltog i caféens fødselsdagsfest
Udsigt over fødselsdagsgæsterne. Foto: Henning Kjøller-Petersen
NOTITS | 8. NOV • 18:47
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | 8. NOV • 18:47

Fredag den 7. november fejrede Café Elmer 25-års fødselsdag med en stor fest.

– For 25 år siden var der nogle personer, der syntes, at vi manglede et sted, hvor man en almindelig dag i ugen kunne komme og finde fællesskab. Det blev så fredag, og siden har der hver uge om fredagen været åbent et par timer. Her er alle velkommen til kaffe, underholdning/foredrag, masser af sang og masser af hygge. Og til slut en kort andagt, fortæller Ruth Ipsen i en pressemeddelelse.

Fødselsdagsfesten startede med fællesspisning, hvor cirka 60 personer havde tilmeldt sig. Derefter fortalte Edvard Holm Nielsen lidt om caféens historie. Caféen startede i Tværstræde 6, men da deltagerantallet voksede, blev lokalet for lille, og man lejede sig ind i Tværstræde 3, hvor man stadig har til huse.

Højdepunktet på dagen var Luthersk Missions hornorkester, der kom og gav en festlig fødselsdagskoncert. Musikken fyldte på festligste vis lokalet med fødselsdagssange og også lidt musikalsk nostalgi.

– En dejlig fødselsdag sluttede naturligvis med kaffe og lagkage, et "på gensyn" næste fredag – og et velkommen til den, der måske har lyst til at besøge caféen for første gang, fortæller Ruth Ipsen.


LM's hornorkester skabte god stemning i Café Elmer. Foto: Henning Kjøller-Petersen

Formand Gunvor Holm Nielsen sammen med sin mand Edvard Holm Nielsen. Foto: Henning Kjøller-Petersen


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT