– Der har manglet et tilbud til dem, der ikke har passet ind i det etablerede system. Det har gjort, de bare er droppet ud og tænderne så forfalder mere og mere, siger overtandlæge i den kommunale tandpleje, Jette Ludvig, til radioen.
Hun fortæller, at brugerne både får hjælp til akutte problemer og behandlinger, der rækker længere ud i fremtiden.
– De er virkelig taknemmelige når de kommer, fordi vi gider hjælpe dem, siger Jette Ludvig til DR Bornholm.
Staten dækker udgifterne til tandlægeordningen, oplyser radioen.