Leif foreslår nye vederlag for politikere: 'Det ville være politisk selvmord'

Eks-politikeren Leif Olsen har et forslag til en ny vederlagsordning for politikere. Men var han stadig aktiv politiker, havde han aldrig turdet foreslå det. Han ved nemlig godt, at han i forhold til befolkningen er på tynd is med sin holdning.

Folketinget har vedtaget nye regler for vederlag for folketingsmedlemmer og ministre.

Generelt betyder det, at de får mere i løn pr. måned. Til gengæld betyder den nye ordning, at pension, eftervederlag, tillæg og så videre bliver reducerede, og kommer til at ligne det, som vi kender fra det øvrige arbejdsmarked – altså en procentsats af lønnen.

På – meget langt sigt (89 år) - er det en besparelse, men om 89 år...

Sammenlignelige lønninger

Men sammenligner man med almindelige lønninger.

Hvilken chef (og vi taler ikke topchefer) i en virksomhed vil ’nøjes’ med 1,5 million, som statsministeren får?

Hvilken afdelingschef vil nøjes med de 800.000, som et folketingsmedlem får?

Hvilken kommunal centerchef (3. niveau) vil nøjes med de ca. 275.000, som en udvalgsformand får?

Hvilken lærling vil nøjes med de 90-100.000, som et kommunalbestyrelsesmedlem har i grundvederlag?

Mine erfaringer.

I de fleste af de år, hvor jeg var politiker, var jeg udvalgsformand, havde bestyrelsesposter og så videre, så jeg tjente ret meget. Jeg gik så også ned i tid – fra en 1/3 til ½ tid afhængigt af posterne – på mit normale arbejde for at have tid nok – også til en lille smule privatliv.

Jeg tjente mange penge som politiker, men som en konsekvens også langt færre i mit job.

Jeg holdt faktisk regnskab nogle år. Uanset positioner var timelønnen som politiker langt lavere end min timeløn som almindelig gymnasielærer – fra cirka 15 procent af min 'civile' løn, når det var hektisk, til omkring 35 procent i roligere tider – blandt andet fordi det var uden pension.

Gør det for pengene?

Jo – i mine 30 år i politik har jeg mødt folk, der gjorde det for pengenes skyld – men på tværs af partier er det måske en procent af politikerne. På Bornholm kan jeg i løbet af 25 år kun komme i tanke om tre personer med dette motiv.

Arbejdsbyrden, ansvaret og belastningen (for dig selv og din familie) er simpelthen for store i forhold til pengene.

Uafhængigt af parti bliver du politiker, fordi du VIL et eller andet med dit samfund!

Man passer sit arbejde.

De fleste politikere er omhyggelige med at passe deres arbejde – men selvfølgelig er der undtagelser.

På alle arbejdspladser er der kollegaer, der ikke arbejder så hurtigt, effektivt eller omhyggeligt, som de burde – sådan er det også blandt politikere.

Jeg har da undret mig over politikere, der tydeligvis ikke har læst bilagene til dagsordenen, ikke kommer til høringer eller kan være udvalgsformand samtidigt med, at de har et fuldtidsjob.

Men – det er undtagelserne, og man kan ikke stille kvalifikationskrav til en politiker – den eneste relevante kvalifikation er, at han/hun får stemmer nok til at blive valgt!

En mulig ordning i fremtiden

Sådan kan jeg forestille mig en fremtidig ordning:

Borgmester er et fuldtidsjob – samme løn som kommunaldirektøren.

Udvalgsformand er et halvtidsjob – sammen løn som en afdelingschef (procentvis afrundet). Til gengæld må vedkommende kun arbejde halvtids udenfor kommunen. Hvis vedkommende arbejder mere, så sker der en 1 til 1 modregning i lønnen.

Medlem af kommunalbestyrelse er et job – cirka 25 procent. Kommunalbestyrelsesmedlemmer aflønnes som en teamleder (procentvis afrundet). Til gengæld skal vedkommende gå ned i tid på sit arbejde. Hvis vedkommende arbejder mere, så sker der en modregning 1 til 1 i lønnen.

I alle funktioner indbetales desuden 15 procent i pension.

Ved ophør af funktionen udbetales et ’eftervederlag’ svarende til seks måneder uden pensionsindbetaling – eventuel arbejdsindtægt modregnes 1 til 1.

Til sammenligning kan siges, at da jeg ophørte som udvalgsformand fik jeg tre måneders eftervederlag (almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer får intet); da jeg stoppede som gymnasielærer fik jeg seks måneders løn i fratrædelsesordning inkl. pension uden modregning.

Det sker aldrig!

Jeg tror ikke, at ovenstående nogensinde bliver indført – uanset hvad, så er opfattelsen af, at politikerne ’scorer kassen’ alt for stærk i vores samfund.

Jeg ville da heller ikke have turdet foreslået det, mens jeg var aktiv politiker – det ville være politisk selvmord.

Man skal blot huske det gamle amerikanske ordsprog: ”If you pay peanuts, you get monkeys”.

Jeg elsker aber!