Sådan kom jagtflåten til Bornholm

Den første person herhjemme er registreret bidt af jagtflåt, der kan være bærer af dødelig blødningsfeber.

Varmere vejr er årsagen til, at forskere nu har konstateret det første bid fra jagtflåt hos en dansker.

Det siger seniorforsker René Bødker, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.

– Jagtflåten kommer hertil med trækfugle fra Afrika og Mellemøsten. Sådan har det altid været. Det nye er, at den overlever og bliver voksen i Danmark, siger han.

En bornholmsk kvinde blev ifølge Politiken for nylig bidt af jagtflåt, mens hun luftede hunde.

Det er første gang, at en person herhjemme er registreret bidt af jagtflåt. Tidligere er jagtflåten kun set i Danmark i en håndfuld tilfælde hos heste.

Flåten dukkede for alvor op i Nordeuropa under den varme sommer i 2018, forklarer seniorforskeren.

- Da havde vi en rekordvarm sommer og begyndte at se jagtflåt i Nordtyskland, Danmark og Sverige.

- Tidligere var flåten ellers omkommet under det kolde og våde vejr på vores breddegrader, siger han.

Det varmere vejr betyder, at jagtflåten kan overleve og skifte stadie fra nymfe til voksen flåt.

Flåten er lidt større end en almindelig skovflåt og kan bære virusset Krim-Congo blødningsfeber.

Det er ifølge seniorforskeren "en af de allerværste flåtbårne sygdomme, vi kender" med en dødelighed på op til 50 procent.

Virusset kan overføres via kontakt til den smittede eller den smittedes blod.

Navnet skal tages bogstaveligt

Navnet jagtflåt skal ifølge seniorforskeren tages helt bogstaveligt. Modsat den almindelige skovflåt, der normalt sidder i skovbunden og venter på sit offer, så opsøger jagtflåten selv "føden".

- Jagtflåten kan se og lugte os, og så går den på jagt efter os. Det er lidt, som når vi bliver bidt af myg.

- Jagtflåten gør det samme, den har bare ikke vinger. Men den løber hen over skovbunden, hvis den fornemmer, vi er der, siger René Bødker.

I takt med klimaforandringerne skal vi ifølge seniorforskeren berede os på at se endnu flere jagtflåter de kommende år.

Men det er stadig den almindelige skovflåt, der kan give borrelia og TBE-hjernebetændelse, vi skal tage os mest i agt for, lyder det fra René Bødker.

- Krim-Congo blødningsfeber er en så sjælden virus, at det ikke er noget, vi skal bekymre os om. De, der skal vide noget om det her, er vores læger.

- De skal vide, at hvis der kommer en person ind med voldsomme blødninger, så kan det være en person, der er smittet med Krim-Congo blødningsfeber.

- Også selv om personen ikke har været i Afrika, men bare gået på en mark i Danmark og plukket jordbær, siger René Bødker.

• Sjælden flåt slår til for første gang