Forlod Bornholm som elitegymnast: Nu er Maria kostumedesigner

Maria Folkmann Ipsen var med på DGI's Verdenshold i 2008/2009 og modtog i 2010 Bornholms Tidendes Sportspris som årets største bornholmske idrætsnavn. Nu har hun lagt gymnastikken på hylden og bruger i stedet sin tid på at være kostumedesigner. Senest har hun lavet flere meter høje dukker, som stjal opmærksomheden til landsstævnets åbningsshow i Vejle tidligere på måneden.

Hvordan kom det i stand, at du skulle lave noget til åbningsshowet til DGI's landsstævne?

– De to, som stod for det kunstneriske islæt i åbningsshowet, spurgte mig, fordi de kender mig som tidligere gymnast, og så er vi gode venner. Og så synes jeg, det var en meget spændende udfordring. De havde en vision om at få de her figurer, der kunne danse blandt deltagerne, som stod i indmarchen. Jeg har aldrig lavet så store dukker før, så det var noget helt nyt. Jeg er kostumedesigner og kostumier, så jeg laver jo kostumer til hverdag, men det kræver jo alligevel lidt noget andet at lave sådan nogle her dukker.

– Sammen med min far, Lasse Ipsen, udarbejdede vi, hvordan man kunne lave de her væsner. Det skal jo helst være funktionelt, og det skal være let, og det skal ikke falde sammen, hvis det regner. Der er mange ting, før man overhovedet får lavet en form og tænker noget design. Vi fik også utrolig dejlig hjælp fra Tejn Smedeforretning, som i samarbejde med Lasse lavede selve det skelet, der sidder på kroppen og bistod med nogle andre materialer. Det er lavet af vandrør og varmerør med stålvejer i. Og DGI havde en tanke om, at det skulle være genbrugsmaterialer, så hele beklædningen er lavet af telte fra Smukfest, som blev sponsoreret derfra.

– Og så fik vi jo skabt de her væsner, og det var jo vigtigt, at de var glade, for de skulle ligesom vise en fest og en passage imellem fortællingerne til åbningsshowet. Og så skulle der jo helst være så meget liv som overhovedet muligt og have nogle sportsreferencer. Man kunne måske have ønsket flere, men der er for eksempel badmintonbolde eller tennisbolde til øjnene.

Hvor store er dukkerne?

– I sig selv er de jo to meter over en person. Så personen, når vedkommende får det på, bliver jo lidt over fire meter høj. Tanken var, at man skulle være selvgående med den, men det blæste simpelthen så meget, at der var lige to, der skulle holde armene i stedet for. Det var nogle gymnaster, som gjorde det, og jeg synes, at de skabte et liv i de væsener, som jeg aldrig troede, at de kunne komme til. Jeg synes, at de blev meget, meget virkelige. Jeg tog selv til Vejle for at opleve, hvordan det så ud. Jeg stod ikke nede på stadion, men jeg sad oppe på tribunerne.

(artiklen fortsætter under billedet)

Maria Folkmann Ipsen bor i dag i Valby, men udelukker ikke, at hun på et tidspunkt flytter hjem til Bornholm. Eget foto

Har du selv prøvet at være med til landsstævnet som deltager?

– Ja, det har jeg. Jeg har været med rigtig mange gange og lavet gymnastik sammen med DGI Bornholm, men jeg har også haft fornøjelsen at gøre det, da jeg var på højskole. Der var jeg også med indover åbningen til det landsstævne. Og det er jo bare en fest i sig selv, og man fornemmer, hvordan man kan løfte i flok. Her er det en følelse af, at man skal huske på alt det gode, vi har sammen, og den fællesskabsånd, som man jo også har. Det kan godt være, at man ikke altid kender vedkommende ved siden af, men man sætter sig ned, og så har man en hyggelig snak, og man er bare interesseret i hinanden og har det sjovt sammen. Det er ikke en ting, man har mange steder så tydeligt.

Er du stadigvæk gymnast?

– Nej, det er jeg ikke længere. Jeg er mere inden for pilates lige nu, som jeg underviser i. Men jeg synes stadig, det er en dejlig ting at bevæge kroppen. Men qua mit arbejde som kostumedesigner, så er fokusset rykket til, at jeg laver kostumer til danseforestillinger. Så jeg har stadig meget med bevægelse at gøre, men det handler nu mere om, hvordan kan jeg iklæde en person i et kostume, der har alle de æstetiske ønsker og design, men stadig være funktionelt og kunne muliggøre kroppens bevægelser.

Du er opvokset på Bornholm og flyttede ovre i midten af nullerne. Hvad betyder Bornholm for dig i dag?

– I bund og grund betyder Bornholm utrolig meget for mig stadigvæk. Det er sådan et frirum, et sted, hvor jeg kan trække vejret i et andet tempo end i det pulserende København. Der er en rumlen i København, hvor der i stedet er en vidde på Bornholm, som jeg elsker, og det har stor betydning, at jeg kommer hjem og kan være sammen med mine forældre og de mennesker, man nu kender på Bornholm. Så det har en utrolig stor betydning.

– Og når jeg kommer tilbage, så kender jeg jo også mange fra gymnastikverdenen. For gymnastikken har været en følgesvend hele vejen igennem min opvækst på Bornholm. Jeg kommer fra en gymnastikfamilie, og det er der, hvor jeg har utroligt gode minder og udfordringer. Man rejste jo ud til de forskellige stævner i Danmark, og man passede på hinanden, og man bakkede hinanden op. Så det har været dejligt at være en del af det.

– Det har jo også givet mig muligheden for at søge videre, fordi jeg havde fået de færdigheder fra Bornholm. Jeg havde nogle rigtig dygtige instruktører, der gav mig noget skub til, at jeg bare skulle forfølge det, som jeg var god til inden for gymnastikken. Og det gjorde jeg jo så i sidste ende. Jeg var på efterskole, højskole, og så kom jeg jo på verdensholdet.

– Gymnastikken har også gjort, at jeg kunne udvikle mig på andre måder, for det var sådan et nørdested for mig, hvor jeg kunne dykke ned i, hvordan man kunne udtrykke sig igennem bevægelsen og kroppen. Og så har gymnastikken lært mig, hvordan man imødekommer mennesker uden at træde dem over tæerne. Bare møde dem i øjenhøjde og få det bedst ud af den vedkommende, der står foran en. Og det drager jeg da stadig nytte af, når dansere skal prøve de kostumer, jeg designer. Der skal man jo også skabe en tillid imellem hinanden.

Arbejder du også på Bornholm?

– Nej, desværre. Man kan håbe i fremtiden, at man kan være heldig at arbejde sammen med nogle af alle de dygtige, der er på Bornholm. Fordi der er virkelig nogle kræfter, der vil noget. Så det kunne da være virkelig interessant. Lige nu kommer jeg hjem, fordi Bornholm stadig er en stor del af mig, selvom jeg bor i København og har boet her i nogle år. Og så er det jo også fordi, at det er der, hvor familien er. Så ofte som overhovedet muligt, der vil jeg meget gerne sætte mig på færgen og rejse til Bornholm.

Tror du, at du flytter tilbage til Bornholm på et tidspunkt?

– Åh, det er jo et interessant spørgsmål. Det er jo altid det, man får som spørgsmål, når man bor lidt væk fra øen. Der er da altid en drøm om, at man kunne få sit liv til at hænge sammen med at have et sted på Bornholm. Det ville da være fantastisk. Jeg har ikke fundet opskriften endnu, men mit liv er sådan, at nogle gange, når man går rundt om gadehjørnet, så kommer der et nyt arbejde, eller der kommer en ny produktion, man skal ind i. Det kunne da sagtens være, at det også opstod med det. Det er i hvert fald ikke udelukket.

Marias fire dukker på scenen til åbningsshowet. Dukkerne blev også brugt under afslutningsceremonien. Foto: Jesper Gynther

Maria Folkmann Ipsen

38 år.

Opvokset i Rønne. Bor nu i Valby.

Er uddannet fashiondesigner fra TEKO og KEA.

Civilstatus: Jeg er bare mig.

Forældre: Lene og Lasse Folkmann Ipsen