Unge skruede op for allerede høj musik

NOTITS | KRIMI | Mandag 28. juli 2025 • 11:58
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | Mandag 28. juli 2025 • 11:58

En borger ringede lørdag klokken 17 til politiet, fordi han det meste af eftermiddagen havde været generet af høj musik ved Safirsøen i Sorthat-Muleby.

Politiet fortæller, at manden selv havde henvendt sig til en gruppe unge mennesker, med det resulterede i, at der blev skruet yderligere op for musikken.

En politipatrulje blev sendt til stedet, og betjentene vejledte de unge mennesker om at udvise imødekommenhed og hensyn til omkringboende, hvorefter der blev skruet ned for musikken.

Natten til søndag var der fester i Rønne, hvor musikken var så høj, at den generede omkringboende. Da politiet dukkede op, skruede de tilstedeværende ned for musikken.



FÅ ABONNEMENT