Årsagen er den ganske enkle, at kampen skal spilles om i ugen op til starten på forårsturneringen i april måned, forklarer administrationschefen i DBU Bornholm, Morten Blem.
Hasle havde netop reduceret til 1-2 i det 82. minut, hvorefter AaIF et kort øjeblik var 12 mand på banen. Den overskydende spiller befandt sig oven i købet inde i straffesparksfeltet i en situation, hvor en Hasle-spiller var i en fordelagtig angrebsposition.
AaIF-spilleren opdagede selv, at hov, den er gal, den her, og trådte så ud af banen igen. Men han havde jo været inde på banen og skulle derfor have haft et gult kort, så Hasle kunne have sluttet kampen med en mand i overtal i de sidste otte minutter..
Efterfølgende skete der det, at den pågældende AaIF-spiller bliver sendt korrekt på banen og scorede til 3-1 i kampens sidste minut. Han var derfor kampafgørende, og Hasle nedlagde derfor protest.