– Det er sgu fornuftige hold, der er i rækken, så hvis man ikke scorer på de chancer, man har, så kan man ikke forvente, at modstanderne brænder tilsvarende, selvom de ikke har bolden så meget, siger han.
Møder Viking i topopgør
Han peger da også på, at afslutningerne skal blive bedre, hvis det også skal lykkes at få den femte sejr i træk, når AaIF på lørdag møder Viking.
– Vi havde sgu masser af afslutninger (mod Hasle, red.), men det var ligesom om, de troede, at målmanden var en kegle, som skulle væltes, for de ramte ham simpelthen så mange gange. Så jeg håber da, at vi har lidt mere kvalitet i vores afslutninger mod Viking, for ellers tror jeg næppe, at vi vinder den kamp, siger han og afslører, at han ser rønneklubben, som den største udfordrer til titlen.
– Vi har hele tiden haft en forventning om, at det var Viking og os, der skulle kæmpe om det, siger Tom Wridt, som da også kan konstatere, at Viking indtager rækkens andenplads med 10 point efter de første fire kampe.