Mette Frederiksen: Jeg er jo født på Bornholm...

Trods den alvorlige situation i Europa havde statsminister Mette Frederiksen (S) overskud til en morsomhed, da hun torsdag eftermiddag mødte Tidendes medlemmer.

Der var stor opbakning til det arrangement, som Tidende torsdag eftermiddag stod for på Rønne Theater, hvor Tidendes medlemmerne kunne møde statsminister Mette Frederiksen (S).

I god tid, inden hun entrede scenen, var der en forventningsfuld mumlen på de fyldte stolerækker i teatersalen, og dermed var alt jo som det skulle være.

Præcision er en dyd, som ikke er enhver forundt, men den er i hvert fald chefredaktionel, for præcis klokken 15.15 kom chefredaktør Kristoffer Gravgaard ind på scenen og bød hjerteligt velkommen til de fremmødte til dette helt særlige arrangement.

– Det er virkelig en fornøjelse for første gang i Rønne Theaters næsten 200-årlige historie at kunne byde en statsminister velkommen på de skrå brædder, sagde han og fortsatte:

– Skal vi ikke give en hånd til statsministeren?

Jo, vi skulle, og så kom hun smilende ind og stillede sig ved sin pult, og umiddelbart efter stillede journalist Jakob Marschner sig ved sin, og således kunne han tage hul på en række spørgsmål, idet han indledte med at spørge ind til statsministerens forhold til Bornholm?

– Jeg er jo født på Bornholm, sagde hun, inden både hun selv og salen brød ud i latter, og hun gik da også straks til bekendelse:

– Sådan siger politikere vist altid, men nej, jeg har ingen familiære relationer til øen, det er det politiske, der knytter mig til den.

Efter således at have demonstreret sin humoristiske sans sagde hun dog også, at hun har været her med familien – og slog fast:

– Det er en vidunderlig ø.

Men så blev det hele mere alvorligt. Jakob Marschner bemærkede således til Mette Frederiksen, at han kunne forstå, at hun gerne ville tale om Ukraine?

– Ja, krigen i Ukraine er en helt åbenlyst alvorlig situation, som bliver værre og værre, konstaterede hun.

– En angrebskrig af den karakter er egentlig noget, vi skulle have lagt bag os i Europa, men Putin dyrker den, og det er et angreb på den europæiske sikkerhedsstruktur og den regelbaserede verdensorden, fordi han ønsker et Storrusland. Jeg har i dag besøgt Paradisbakkeskolen, og det var rørende og hjerteskærende at møde de ukrainske børn der. De er jo kommet med deres mor, men uden deres far, det er en humanitær katastrofe. Der var en dreng, der sagde, at han savnede sin kat, og det er jo det helt normale liv, de kom fra, de børn savner. Dertil kommer de afledte effekter af krigen med for eksempel de prisstigninger, vi også oplever i Danmark, og de kan blive værre endnu.

Mette Frederiksen besøgte også Almegårds Kaserne. Foto: Berit Hvassum

Midt i det

Statsministeren fortalte, at hun blandt andet også havde besøgt Campus Bornholm, Almegårds Kaserne og F-16-flyene i Bornholms Lufthavn.

– Jeg vil understrege, at vi står et sted i verdenshistorien, hvor der ikke er nogen mellemvej, sagde hun.

– Derfor ser jeg også gerne, at vi dropper de forsvarsforbehold, som vi skal til folkeafstemning om.

Med den russiske enklave Kaliningrad, som har både flyvebase og missiler så tæt på, er Bornholm så sikkerhedspolitisk set noget helt for sig selv, ville Jakob Marschner vide.

– Nej, lød svaret.

– Bornholm er en del af Danmark og dermed også af Nato og hører også under musketereden.

Mette Frederiksen erkendte, at øen "ligger midt i det", men sagde også, at hun har besøgt de baltiske lande, hvor bekymringen for Rusland er markant til stede.

– Så geografien betyder noget, sagde hun og fortalte, at hun var på Bornholm sidste år for at markere jubilæet for de russiske troppers afrejse efter 2. Verdenskrig.

– Så der er en speciel historie, konstaterede hun om Bornholm.

Journalisten spurgte ind til F-16-flyene, som bornholmerne betegner som "frokostflyene", fordi de gerne forlader Bornholm om eftermiddagen – var det eventuelt en idé at have dem på Bornholm døgnet rundt?

– Ja, det ville en hurtig afstemning nok vise, sagde Mette Frederiksen og så ud over salen med glimt i øjet, men fortsatte mere alvorligt:

– Vi skal ikke tale Forsvaret ned, og det beror på en militærfaglig vurdering, hvordan vi bruger flyene bedst muligt.

Campus Bornholm fik også et besøg af Danmarks statsminister, som her sidder ved siden af rektor Inge Prip. Foto: Berit Hvassum

Beslutning står ved magt

Hun talte videre om, hvorvidt det danske forsvar skal geares til forsvar af eget land eller til at bidrage ude i verden og konkluderede, at det bør kunne begge dele, men pointerede:

– Oven på Putins ageren skal vi styrke det nationale beredskab til også at kunne forsvare os selv, ligesom vi skal bidrage til at styrke den østlige flanke mod Rusland.

Adspurgt om de ekstra 18 milliarder til militæret, som fornylig er blevet beslutte, ville blive sløjfet, hvis Putin skulle forsvinde, lød svaret fra Mette Frederiksen:

– Den beslutning skal ikke rulles tilbage.

Med de mange ukrainske flygtninge, hvoraf mange er børn, vil der opstå et pres på daginstitutioner og skoler, men skal kommunerne selv løfte den regning, spurgte Tidende.

Mette Frederiksen slog fast, at Ukraine er et nærområde, hvorfor vi i Danmark har en særlig forpligtelse over for flygtninge derfra.

– Men vi skal også prøve at få kvinderne i arbejde, så de kan bidrage ved at betale skat, sagde hun blandt andet og fastslog, at det er heldigt, at vi i disse år har så lille en arbejdsløshed, som det er tilfældet.

– Vi må gøre det så godt som muligt, sagde hun, men forklarede også, at hun ikke sidder inde med alle løsninger på alle problemer.

Og så perspektiverede hun situationen ved at fastslå, Polen har taget to-tre millioner flygtninge – og siger, at det kan landet godt håndtere.

Forsvaret ser ikke en alvorlig trussel mod Danmark
– og jeg nedprioriterer ikke Bornholm.

Mette Frederiksen

Snakken rundede også udligningsreform og de mange flere ældre, vi bliver i Danmark, og hele salen fik varme hænder, da Mette Frederiksen om ældreområdet blandt andet sagde, at personalet bruger alt for megen tid på registreringer, som hun aldrig havde mødt et ældre mennesker sætte pris.

Jo, en del af salen klappede og fik varmet hænderne grundigt.

– Vi skal tage et opgør med bureaukratitænkningen, sagde hun som en hyldest til de varme hænder i det offentlige.

Skattetrykket må vi aldrig være ligeglade med, sagde hun også.

– Jeg er meget varsom med at hæve skatterne, derfor er jeg også bekymret for, hvis kommuner og regioner bare kan hæve dem selv – det kan løbe os af hænde, sagde hun.

Fra salen blev det bemærket af en spørgsmålsstiller, at der i 2021 blev registreret 47 tilfælde, hvor russiske MIG-jagere kom for tæt på Bornholm – var det blevet taget mere alvorligt, hvis det havde været Christiansborg, der fik den slags uventede besøg?

– Vi tager det alvorligt, sagde Mette Frederiksen.

– Forsvaret ser ikke en alvorlig trussel mod Danmark – og jeg nedprioriterer ikke Bornholm, slog hun fast.

Paradisbakkeskolen kom med gaver til Mette Frederiksen. Foto: Berit Hvassum

Hvorfor er du kommet i dag?

Christine Ivanov og Erik Kryger. Foto: Torben Østergaard Møller

– Fordi vi gerne vil høre, hvad statsministeren har af svar på de spørgsmål, der bliver stillet. Jeg er sikker på, meget vil dreje sig om krisen i Ukraine, som jo ser ud til at eskalere. Det er det primære for mig, siger Erik Kryger.

Christine Ivanov:

– Ja, vi har debatteret Ukraine meget derhjemme, så det er det centrale. Hvad bliver Danmarks rolle fremover, hvor meget der skal til, før vi måske er i krig set i forhold til, at vi bidrager med våben – hvor går grænsen? Så det handler om, hvornår hedder det 3. Verdenskrig, når vi blander os på den måde?

Erik Kryger:

– Vi fører jo, som det ser ud nu, en stedfortræderkrig med militær rådgivning og -eksperter, og vi tilfører også tungt grej. Som jeg ser det, kommer ukrainerne til at betale en høj pris, for de kan ikke matche Rusland på mandskabssiden, så den ukrainske befolkning kommer til at betale en frygtelig pris for den førte politik fra Vestens side. Så skulle vi ikke bekende kulør eller sætte mere trumf på forhandlingerne, end vi gør for nuværende?

Michael Blom. Foto: Torben Østergaard Møller

– Jeg så indbydelsen i Tidende og tænkte, at det ville jeg gerne tage mig tid til og måske stille et spørgsmål, siger Michael Blom.

Er der noget specifikt, du vil spørge om?

– Jeg har faktisk forberedt mig på at spørge til hendes forhold til medier. Hendes holdning til dem, og hvordan man bruger dem. I Folketinget og så videre, ikke nødvendigvis så meget i forhold til krig. Men hvordan påvirker medierne politikerne, og hvordan bruger de dem?

Kirsten Lund Hansen. Foto: Torben Østergaard Møller

– Jeg er kommet, fordi jeg gerne vil høre lidt om, hvad Mette har at fortælle, siger Kirsten Lund Hansen.

Er der noget specielt, du gerne vil høre om?

– Måske lidt om krigen.

Andre ting?

– Nej, jeg tager det, som det kommer, jeg har ikke selv nogen spørgsmål. Jeg er her mere af nysgerrighed.