Der var lokum i gården – og håb i luften

Nu kan du gratis få historiske fortællinger med mennesker, der har oplevet udviklingen gennem generationer. Og som fortæller deres historier på bornholmsk.

Hvordan opstod og forsvandt Nexøs fiskeriimperium? Hvordan var livet på de store og små gårde for 70 år siden? Hvordan har Bornholm udviklet sig gennem de seneste generationer?

Journalist og tilrettelægger Jette Smed har brugt år på at finde og interviewe personer, der har oplevet udviklingen på Bornholm siden 40erne og frem. Det sætter en række ældre ord på i historiske fortællinger. Og ordene er bornholmske, for udover selve indholdet handler det også om at få sikret sproget for eftertiden.

– Det begyndte for to år siden, hvor jeg tænkte, det kunne være, der var en værdi i et bevare det bornholmske sprog gennem historier. Jeg er 60 år, og på min alder er der næsten ikke nogen, der taler fuldstændig bornholmsk længere. Jeg kan godt tale bornholmsk, når jeg taler med min mor. Så slår jeg over i en anden toneart, men jeg taler ikke bornholmsk på den måde, som man har gjort, siger Jette Smed, der er journalist med mange års erfaring fra DR.

Livet på fiskefabrikken

Hun har fundet en række ældre personer, der har sagt ja til at fortælle deres historier, så det kan dokumenteres for eftertiden, og alle kan få et indblik i, hvordan hverdagslivet har udviklet sig.

– Det er et projekt, jeg har lavet i samarbejde med Bornholms Museum, forklarer Jette Smed. Resultatet ligger nu gratis tilgængeligt og kan findes ved at søge på Bornholmske Billeder, hvor der både er lydoptagelser, videoer og billeder.

– Jeg har blandt andet interviewet en masse mennesker i forskellige fiskerierhverv nede i Nexø – erhverv, som ikke findes mere. Ham fra provianten, en fisker, der havde sin egen kutter og en på fiskefabrikken for at få en fornemmelse af, hvordan det var i Nexø på den tid. Altså det der Klondyke, der nu ikke findes længere, forklarer hun.

Lokum i gården

Livet på landet er også beskrevet grundigt gennem fortællinger.

– En kvinde voksede op på en stor gård og har oplevet de mange forandringer gennem livet. Det var først i 50erne, de fik rindende vand og centralvarme. Man hentede vand i gården, og der var ikke nogen varme i flere af værelserne. Der var lokum i gården, men pludselig kom det moderne liv midt i 50erne. Så blev det langsomt mere til det liv, som børnene kan kende i dag. Men det er ikke rigtig lang tid siden, at livet var fuldstændig anderledes. Så det er for at gemme den nære historie, man ikke hører så meget om i hverdagen, hvor man slagter en gris og går på lokum – altså helt almindelige ting, siger Jette Smed.

Fra Rusland til Esbjerg

Et andet formål med projektet er, at skolebørn kan lære en masse om fortid på øen og samtidig også få bornholmsk ind under huden. Og høre, hvad Nexø har været.

– Tag Fiskeprovianten. Der rejste folk til fra mange steder– Rusland, Estland, Nordjylland og Esbjerg. Det var et vanvittigt internationalt miljø dengang. Der var masser af penge, og der var en helt anden stemning. Sådan et guldrush – et Klondyke, hvor alle strømmede til, fordi der var masser af guld. En stemning af gyldne tider, håb og fremdrift. De troede alle sammen, at det ville blive ved, og det fortæller folk om, der oplevede det, siger hun.

Tekster til turister

Lige nu kan man høre og se interviews med mange ældre, der beretter om deres minder. På bornholmsk. Men Jette Smed har større planer med projektet.

– Det er meningen, at de fortællinger fra Nexø skal indgå i en udstilling, hvis der kommer noget om fiskeriet. Man skal kunne trykke på knapper og høre det eller se det på video.

De første ni fortællinger er færdigproducerede, men hvis Jette Smed ellers kan finde midler til det, vil hun gerne blive ved med at finde mennesker med livserfaring og gode historier at fortælle.

– Det her projekt kunne forsætte i uendelighed, men det er altid et spørgsmål om penge, forklarer hun. Jette Smed har dog taget et ekstra værktøj i brug for at give en hjælpende hånd. Især til turisterne.

– Jeg har tekstet videoerne på dansk og på tysk – andre danskere ville sikkert have svært ved at forstå det. Det havde min kameramand også svært ved, fortæller hun.