Som følge af ombygningen af Rønne Havn forventer rederiet forsinkelser i højsæsonen, når mange gæster skal med de to hurtigfærger mellem Bornholm og Sverige. I den periode er rederiet nemlig nødt til at udnytte de 40 minutter i sejlplanen på losning og lastning indtil sidste minut, skriver Bornholmslinjen i et brev til Transportministeriet.
Problematikken er blevet forelagt Bornholms Regionskommune, Transportministeriet og trafikkontaktrådet, oplyser Jesper Maack, der tilføjer, at svaret lød, at der "ikke rigtig" var muligheder for at gøre noget ved situationen.
Kræver nyt anlæg
Men hvorfor egentlig ikke? Tidende ringer til den kommunale leder af afdelingen for beredskab og vejmyndighed for at få uddybet.
Klaus Rønne Jensen fortæller, at lyskrydset er tidsstyret, og at den grønne bølge, som Rønne Jensen betegner den periode, hvor der er grønt fra færgesiden (Sverigesvej), for "noget tid siden" blev rettet til, så der mere grønt på tidspunkter, hvor færgerne ankommer.