– Der er langt flere piller i en pakke, end man har behov for. Flere læger har følt sig presset af patienter til at udskrive pillerne, siger regionsrådsmedlem Magnus von Dreiager (K) til DR i forbindelse med den nye handleplan.
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 procent af opioider, som indløses på recept på apotekerne, fremgår det af dagsordenen for regionsrådsmødet tirsdag.
Det er ikke blot i hovedstadsområdet, at recepter på opioider skal reduceres.
Region Syddanmark vedtog i december 2023 en handleplan, som skal sikre, at brugen af de smertestillende opioider nedbringes og bliver brugt til de rette patienter i de retter mængder og i så kort tid som muligt.
Sundhedsmyndigheder har længe haft fokus på at reducere brugen af opioider, da patienter er i risiko for at udvikle afhængighed.