'Fuldstændig sindssygt': Ventetiden er blevet endnu længere

Der en ventetid på tre til fire år for at få tilladelse fra kommunen til at lave et minivådområde. Det er "dødærgerligt", mener en af ansøgerne, der må kaste håndklædet i ringen.

– Det er dødærgerligt.

Sådan lyder det fra landmanden Kasper Westh. Tilbage i januar søgte han om tilladelse hos kommunen til at oprette et minivådområde.

Nu står han tilbage med en mail, hvor der står, at kommunen først har tid til at kigge på sagen i 2028. Begrundelsen lyder, at der er en "meget lang kø til sagsbehandling inden for miljøvurdering".

– Det er simpelthen ikke fair, at de bare stopper det i syltekrukken og skubber det tre år frem og måske kigger på det der, siger han.

Kasper Westh har 390 hektar jord i Nyker, og det er en del af det, han vil gøre til et minivådområde. Han er selv blevet opfordret til at gøre det som følge af en politisk aftale, der løber fra 2021 til 2027, der skal forbedre vandmiljøet ved at reducere landmændenes kvælstofudledning. Planen har derfor været at oprette 60 minivådområder på Bornholm, men det er endnu ikke lykkedes at oprette et endnu.

Han er ærgerlig over, at tiltaget nu havner i en papirbunke hos kommune.

– Jeg vil gerne bidrage og være med, men jeg kan jo ikke bare hive helt vildt mange hundred tusind op ad lommen til noget, der ikke giver mig noget forretning den anden vej.

– Jeg har ikke økonomisk formåen til at lave sådan et minivådområde, bare fordi jeg synes det er fedt. Det er dødærgerligt, når man egentlig har noget areal, hvor det vil være en god ide at tage lidt ud af landbrugsdrift og få sorteret affaldsstofferne fra og renset. Det kan så ikke blive behandlet hos kommunen og så kommer den til at strande der.

Kasper Westh har til Tidende sendt mailen, som han modtog fra Bornholms Regionskommune, med begrundelse på ventetiden på sagsbehandlingen.

Ser det som et råb om hjælp

TV 2/Bornholm har i november 2024 kunne berette, at de pågældende sager på daværende tidspunkt først ville blive behandlet i 2026, men nu må de seneste ansøgere bestræber sig med yderligere tålmodighed.

På nuværende tidspunkt ligger der fem ansøgninger fra bornholmske landmænd på kommunens bord, oplyser Center for Miljø, Plan og Kultur, der tager sig af ansøgningerne. De fik tilsendt tre ansøgninger i april og maj 2024 og to ansøgninger i januar og marts 2025.

For at sende sådan en ansøgning skal landmændene have fat på en udtagningskonsulent, der kan give dem en underskrevet erklæring på, at området er passende til et minivådområde.

En af dem er Mikael Kirkhoff Samsøe. Han er udtagningskonsulent på Sjælland og øerne, herunder Bornholm. Han har blandt andet hjulpet Kasper Westh med hans ansøgning til kommunen. Ventetiden på at få ansøgningerne godkendt på Bornholm er ikke til at sammenligne med de andre steder i landet, hvor han også rådgiver, siger han.

– Det er det mest sindssyge.

Kasper Wesths ansøgning blev sendt af sted til kommunen i slutningen af januar 2025, men Mikael Kirkhoff Samsøe har også i marts hjulpet med en anden ansøgning til Bornholms Regionskommune, og der lød svaret, at sagen først ville blive håndteret i 2029.

– På Bornholm er der en ventetid på tre til fire år, mens vi de fleste andre steder har en tilladelse efter tre måneder til et halvt år, siger han.

– Jeg ser det som et råb om hjælp fra de stakkels sagsbehandlere. Hvis de har en pukkel, der tager fire år at komme til bunds med, så er det jo fuldstændig sindssygt.

Den lange ventetid kommer til at sætte en kæp i hjulet på minivådområderne, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe. For inden ansøgningen til kommunen bliver sendt, skal lodsejerne først have et tilsagn fra Landbrugsstyrelsen, og det tilsagn varer i tre år.

– Hvis de først vil kigge på det i 2028, så har vi jo ikke meget at bruge det tilsagn til, for så er det udløbet. Så bliver der ikke gravet nogle minivådområder, der kan forbedre vandmiljøet.

Fremover byder Mikael Kirkhoff Samsøes arbejdsliv dog ikke på mere papirarbejde på Bornholm. Det er nemlig ikke længere muligt at søge om oprettelse af minivådområder på øen, da Bornholm er blevet fritaget for krav for kvælstofudledninger i den grønne trepart.

– Lige nu er man fritaget fra at skulle lave indsatsen på Bornholm, derfor bruger jeg ikke så meget krudt på at hidse mig op over det. Jeg har 300 på venteliste herovre på Sjælland og øerne, hvor der er kæmpe indsatskrav, og så bruger jeg jo tiden på dem, siger han.

Mangler ressourcer

Men Kasper Westh ligger stadig i kommunens papirbunke, og der vil han formentlig ligge nogle år endnu. Tidende har forholdt Center for Miljø, Plan og Kultur kritikken og spurgt, hvorfor ventetiden er så lang. Beredskabs- og Miljøchef, Louise Lyng Bojesen, svarer over mail, at der er "et meget stort pres på vores myndighedsområde" og henviser til begrundelsen, der også er sent til Kasper Westh. Hun henviser også til et møde i Natur-, Miljø- og Planudvalget, hvor det netop blev taget op, hvorfor miljøvurderingsområdet har lange ventetider. Ifølge mødereferatet er en af grundene til den lange ventetid på sager om minivådområder, at der først skal laves en screening for, hvorvidt der er pligt til at lave en miljøvurdering. Først derefter skal selve miljøvurderingen laves, der indeholder "en række omfangsrige dokumenter".

Spørger man Helle Munk Ravnborg (EL), der er forperson i Natur-, Miljø- og Planudvalget, er netop den proces en af grundene til, at kommunen kæmper med den lange ventetid.

– Ligesom for alle andre, der søger tilladelser til at gøre noget, så vil man helst have, at det kunne ske i morgen. Men sådan er sagen ikke. I særdeleshed ikke, når der skal laves miljøscreeninger.

– Der mangler simpelthen de nødvendige ressourcer. Vi mangler penge til at ansætte de rigtige mennesker til at lave de her miljøvurderinger og screeninger, forklarer hun.

Ifølge Helle Munk Ravnborg er ventetiden noget, som de allerede er opmærksomme på.

– Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke kan behandle det her hurtigere. Det er der ikke nogen, der synes.

Hvad vil I gøre ved det?

– Vi har bedt om, at vi til næste møde i juni får nogle forslag til, hvordan vi kan få kortet den ventetid ned. Ikke specifikt til landmænd, der gerne vil lave minivådområder, men i det hele taget på miljøvurderingsområdet.