– I starten især og også med corona, hvor folk bare skulle have et sted at være, der var det så nemt at trække gæster op, og vi har haft masser af aftener, hvor vi har haft fuld belægning med 40 mennesker siddende på terrassen, men efterhånden er det gået lidt i glemmebogen, fortæller han ærgerligt.
Man vader nemlig ikke sådan lige forbi oppe på Elverhøj, og det betyder, at mange af de faste kunder, der kan huske ham fra hans år på havnen, de har været der både tre og fire gange.
– Så har man ligesom også prøvet det, tænker jeg. Det var nemmere, da vi kunne ligge dernede, hvor der var åbent dagligt. Men folk er stadig megatilfredse, fortæller han.
Årets første tre arrangementer havde imidlertid bare 10 tilmeldinger, og derfor endte de med at blive aflyst.
– Vi plejer at være her hele sommeren, og vi ved, at de bedste uger, det er uge 29, 30 og 31, og derfor havde jeg sådan glædet mig til vi ramte uge 29, hvor vi havde 30 tilmeldinger. Det er altså rigtig flot, understreger han.