Samtlige af sommerens arrangementer aflyst: Vinbaren lukket

Med forskellige koncepter på de tre lokationer har familien Korsholm altid nydt at bruge sommeren på at lave vinbar i Listed, men nu er det så godt som slut - dog ikke helt.

Solen skinner fra en klar blå himmel, og selvom det ikke længere er højsommer, men efterår med brune, gule og røde blade på træerne, så viser Listed sig fra sin absolut fineste side, da Tidende ruller op ad den smalle og lidt skjulte vej til Elverhøj.

På klingende fynsk dialekt tager Jimmi Korsholm imod på den 100 kvadratmeter store terrasse, som på trods af et lidt vildtvoksende bælte af træer stadig har havudsigt og et tydeligt omrids af Christiansø. Han inviterer indenfor, for terrassen er allerede optaget af hans kone og svigermor, som er i færd med at rense nedfaldsæbler.

– Jeg tog jo uddannelsen til sommelier sammen med Henrik Nerst fra Wild Destillery, starter han fortællingen om, hvordan i alverden han nogensinde endte på Bornholm med sommerhus i Listed og vinbar i både version et, to og tre.

– Han inviterede mig i 2013 hertil for at arbejde sommeren over på han og hans kones Restaurant Æblehaven i Snogebæk, og så var jeg derovre og tog min kone og døtre med, og vi faldt bare pladask for øen.

Året efter besluttede de sig derfor for at tage en ferie på Bornholm - denne gang uden arbejde. De drømmer om Svanekes byliv og at der skal ske lidt, og derfor bliver de vældig skuffede, da sommerhuset som har postnummer 3740 Svaneke viser sig at ligge i Listed.

– Men den skuffelse blev lynhurtigt vendt til noget positivt, for det er den hyggeligste lille fiskerby, og vi kunne mærke, at her ville vi søge tilbage, fortæller han.

Ødelagde karrieren

Som sagt, så gjort og da hans kone derfor en forårsdag i 2017 fortalte, at hun havde spottet en sommerhusgrund til salg i Listed, handlede de hurtigt.

Fire dage efter var grunden beset og underskriften sat. Nu skulle sommerhuset bare bygges.

Kun to år før sommerhusgrunden blev købt, var Jimmi Korsholm sprunget ud som vinimportør på fuld tid. Nærmest som ved et lykketræf var han snublet over en forhandler, som havde vin der smagte utrolig godt, og som Jimmi Korsholm lykkedes med at sælge ind hos nogle af de største restauranter i landet.

– Jeg plejer at sige til ham, at han ødelagde min karriere som gymnasielærer, for jeg var glad for mit arbejde og jeg havde bare tænkt vinen som en hobby, men jeg solgte bare meget mere vin, end jeg havde drømt om, fortæller han.

Han får sendt to containere med vin til Danmark om året. Hver af containerne indeholder 10.000 flasker, og han leverer blandt andet vin til 12 forskellige michelinrestauranter, og til restauranter på Bornholm, i hovedstaden og i flere jyske byer.

En stormende succes

Tilbage i 2017 fik han imidlertid tilbuddet om at møde slutbrugeren på det produkt, han gik og solgte til restauranterne. Han kunne benytte det tidligere fryserum på Listed Havn til at åbne sin egen lille vinbar.

Med en formidabel placering, god service og vin for 40 kroner per glas blev den en stormende succes. Allerede året efter stod det dog klart, at han ikke kunne fortsætte sin virksomhed i lokalerne på havnen efter sæson to.

Han gav dog ikke op, og da familien igen trak til Bornholm fik de mulighed for at leje Hummerhytten, og da først sæsonen kom rigtigt i gang havde familien igen en fantastisk sommer med vin, drinks og tapas til både lokale og turister.

– Det gik godt alle tre sæsoner på de to forskellige steder. Jeg plejer at kalde det version et og version to, og da vi så var færdige med terrassen her i sommerhuset, så blev det version tre, hvor vi har været i fem år.

– Det var hårdt, men vi havde en rigtig god forretning. Det har jo aldrig været meningen, at jeg skulle leve af det. Når jeg lavede de der ting om sommeren, så var det egentlig med forhåbninger om at møde slutbrugerne.

Hvor der på havnen og i Hummerhytten havde været åbent dagligt, så blev det nu lidt mere sporadisk med en åbningsdag om ugen.

– De hårde hvide varer, jeg havde nede fra vinbaren, dem kunne vi jo lige så godt bygge til et udekøkken, så vi har både isterningemaskine, gaskomfur, køleskab, industriopvasker og varmt og koldt vand på terrassen, griner han.

Der blev ingen terrasse-vinbar i år. Til gengæld fik Jimmi Korsholm solgt godt ud af det bornholmske lager for et par uger siden. Her omsatte han for 60.000 kroner på en enkelt søndag. Foto: Sarah Thun Kristensen

Tre aflysninger og en trist besked

I starten kunne de faste kunder sagtens finde vej op på bakken, men som årene er gået, har de fået sværere og sværere ved det, og det har Jimmi Korsholm fuld forståelse for.

– I starten især og også med corona, hvor folk bare skulle have et sted at være, der var det så nemt at trække gæster op, og vi har haft masser af aftener, hvor vi har haft fuld belægning med 40 mennesker siddende på terrassen, men efterhånden er det gået lidt i glemmebogen, fortæller han ærgerligt.

Man vader nemlig ikke sådan lige forbi oppe på Elverhøj, og det betyder, at mange af de faste kunder, der kan huske ham fra hans år på havnen, de har været der både tre og fire gange.

– Så har man ligesom også prøvet det, tænker jeg. Det var nemmere, da vi kunne ligge dernede, hvor der var åbent dagligt. Men folk er stadig megatilfredse, fortæller han.

Årets første tre arrangementer havde imidlertid bare 10 tilmeldinger, og derfor endte de med at blive aflyst.

– Vi plejer at være her hele sommeren, og vi ved, at de bedste uger, det er uge 29, 30 og 31, og derfor havde jeg sådan glædet mig til vi ramte uge 29, hvor vi havde 30 tilmeldinger. Det er altså rigtig flot, understreger han.

Han har nogle gange kørt aftenenerne selvom der bare var 10 tilmeldte, og en aften hvor vejret blev dårligt, endte det med at gæsterne sad i køkkenet og ved sofabordet i sommerhuset og spiste aftensmaden.

– Men om tirsdagen, hvor vi skulle have 30 gæster om torsdagen, der fik jeg besked hjemmefra, at hvis jeg skulle nå at se min far, inden han døde, så var det nu, fortæller han.

Far var ankermand

Jimmi Korsholms forældre lånte ham hele deres opsparing, da han valgte at satse på vinen, og derfor skulle bestille sin første container vin hjem.

– De har jo ikke haft særlig meget indtægt, men de er godt nok gode til at spare op i den generation, og de penge lånte de mig. De lånte mig også deres garage, så jeg kunne stille en container med 10.000 flasker vin, fortæller han.

Stemmen er udtryksfuld og ansigtsudtrykket er blevet alvorligt, for når vinbaren officielt lukker, så er det også en fortælling om, at Jimmi Korsholms far og den rolle han havde i virksomheden ikke er noget, der kan erstattes.

– Han var min ankermand i firmaet. Det var ham, der var lagerchef. Det kaldte vi ham, og han betød enormt meget, fortæller han.

Når han møder sine stamgæster, som er kede af, at han stopper, så spørger de gerne, hvorfor han ikke bare ansætter en ny lagermand, hvis det er fordi han har mistet sin lagerchef.

– Men det min far og jeg havde, det var noget helt specielt. Han stod altid til en 100 procents lønforhøjelse, for han var pensionist og 100 procent af nul kroner, det er jo stadig nul, forklarer han med et smil.

– Nogle gange ringede han og sagde, at nu skal vi på lageret, og selvom der ikke rigtig var nogle bestillinger, men han kunne godt lide at være der, og det var ligesom noget, vi havde sammen, forklarer han.

Han har derfor ikke fortrudt, at han aflyste arrangementet for i stedet at tage turen til Svendborg Sygehus. For han nåede at have et par dage med sin far inden han døde i juli. Tabet ramte ham hårdt, og efterfølgende aflyste han resten af sommerens arrangementer og tog hjem til Fyn.

– Det, jeg fortryder mest, er faktisk at vi slet ikke nåede at afholde et eneste arrangement i år.

Vin ad libitum

Nyheden om at vinbaren lukker ned, har givet mange reaktioner fra stamgæster og lokale i Listed.

Blandt andet da Jimmi Korsholm for nylig havde lagersalg, hvor han solgte ud af al den vin, han har fået sendt til Bornholm til både vinbar og til at sælge til de bornholmske restauranter efter en sommer med svigtende salg.

– Jeg fik så mange tilkendegivelser den søndag, hvor folk spurgte om vi ikke kunne fortsætte, og det er jo rigtig dejligt, men det kræver jo også, at nogen rent faktisk dukker op, for der var jo ikke rigtig nogen, de første tre aftener, forklarer han.

Han kan dog godt mærke, at han mangler sin årlige dosis af sammenhold, værtsskab og magi som terassearrangementerne plejede at være garant for. Derfor brygger han og familien på, at de måske i fremtiden kan afholde et enkelt årligt event med tapasbuffet og vin ad libitum.

– Jeg drømmer om, at vi kan sænke prisen til det halve og så lave noget, hvor man bare selv går til vinen og hælder op. Det vigtigste for mig er faktisk, at vi får en god stemning her, så det skal bare gå i nul, forklarer han med begejstring.

Han vil imidlertid ikke kalde det kommende event for en version 4.0 af Vinbaren Ved Vandet, men han håber, at det kan blive et festligt årligt event, der er mere løst i sin facon end åbningsaftenerne på terrassen ehar været.

– Så behøver alle ikke komme på samme tid, og man kan tage hjem, når man ikke gider mere.

– Nogen drikker måske et eller to glas vin, mens andre drikker en eller to flasker. Det er jo, hvad man lige er i stemning til, men jeg har masser af vin. I kan ikke drikke mig ud, griner han.