– Det gør jeg om præcis en uge. Lige nu sidder jeg i København, efter jeg startede den 1. marts, men jeg har været på Bornholm en del gange. Reelt er min arbejdsplads i København, fordi det er her, erhvervsafdelingen ligger, men jeg bliver fysisk placeret på Bornholm, da Arbejdernes Landsbanks strategi på Bornholm er at nå ud til flere erhvervskunder.
Hvilke fritidsaktiviteter vil du dyrke på Bornholm - og hvad sætter du pris på hvad angår livet uden for arbejdstid?
– Jeg sætter sindssygt meget pris på naturen, og jeg går rigtig meget. Jeg kan godt lide at være ude. Men jeg er også ret opsøgende på det sociale, så jeg er allerede kommet lidt ind i foreningslivet og har deltaget i nogle sociale arrangementer. Jeg kan også rigtig godt lide musik, så jeg går til en del koncerter.
Hvad bliver din første opgave, når du lander herovre?