Vandværk: De har løbet om hjørner med os

Østerlars Vandværk føler sig løbet om hjørner med i processen om det omdiskuterede solcelleprojekt ved Kildevad.

Et solcelleparkprojekt ved Kildevad i Østerlars har vakt opsigt – ikke kun for sit omfang og placering, men i lige så høj grad for den måde, det er blevet til på.

For midt i det hele føler Østerlars Vandværk – en central aktør i området – sig sat uden for døren.

– Det føles, som om de har løbet om hjørner med os. Vi er både forundrede og bekymrede over ikke at være blevet inddraget, siger formanden for Østerlars Vandværk, Henning Nielsen.

Solcelleparken ved Kildevad har været undervejs i flere år. Allerede tilbage i 2021 begyndte planlægningen med solcellefirmaet European Energy i spidsen, men siden er processen blevet forsinket og udskudt med adskillige høringsfaser - blandt andet grundet større og mindre bekymringer fra naboer, myndigheder og lokalpolitikere.

Seneste skud på bekymringsstammen er altså den manglende inddragelse af Østerlars Vandværk, som henter vand til sine brugere lige ved siden af området, hvor solcelleparken skal opføres.

– Det risikerer at ødelægge området, hvor vi henter vand fra, siger Henning Nielsen.

Frygter konsekvenser

Han fortæller, at vandværket på intet tidspunkt har været reelt involveret i projektets tilblivelse.

– Vi har ikke haft ét eneste møde med kommunen eller European Energy, og vi har ikke skrevet under på noget som helst, siger formanden, der i sit seneste høringssvar gav udtryk for vandværkets frygt:

– Vi bliver måske nødt til at opgive de to boringer ved Kildevad, hvor vi henter størstedelen af vores vand, og efterfølgende finde en ny kildeplads og etablere nye råvandsledninger til vandværket og strømledninger mellem boringer og vandværk, lyder det fra den samlede bestyrelse hos vandværket, der derfor også forlanger, at der stilles garanti for eventuelle udgifter forbundet med solcelleparken.

– I tilfælde af, at planerne om solcellepark gennemføres, og at der under etablering af solcelleparken og efterfølgende sker forurening fra selve solcelleparken, må vi forlange, at Østerlars Vandværk bliver holdt skadesløse.

Henning Nielsen uddyber:

– Vi er nået dertil, hvor vi ikke kan sige ja til det, fordi vi ved ikke, hvad fremtiden eventuelt vil bringe med det.

Har mistet tilliden

Nabogruppen i Østerlars deler bekymringen.

Her har man længe kæmpet en kamp mod projektet, som man først og fremmest mener er startet ud fra en fejlagtig analyse af nitratindholdet i drikkevandet. Et af argumenterne for at placere solcelleparken ved Kildevad er nemlig, udover at det hjælper med at nå kommunens grønne energimål, at det kunne afhjælpe nogle af udfordringerne med drikkevandet. Nitratmængden i vandet har været høj, og med et solcelleanlæg vil landbrugsdriften, som udledningen stammer fra, ophøre.

– Men de bruger tal fra 2015. Vi har dokumentation for, at nitratindholdet i dag ligger langt under grænseværdierne. Det virker, som om man bruger drikkevandet som et påskud for at få projektet igennem, siger Steen Knudsen fra nabogruppen, der også undrer sig over, at man ikke har haft mere dialog med vandværket.

– Det hele starter jo med, at vandkvaliteten ikke er god nok – men der går lang tid, før man overhovedet kontakter vandværket.

Samme undren har Mikal Bonde fra nabogruppen.

– Vandværket skal jo med ind over de forhandlinger. Kommunen undskylder sig med at sige, at de har kontaktet dem i 2011, uden at vandværket dog overhovedet kan finde nogen dokumentation på det, siger Mikal Bonde.

Han tilføjer, at man sidder med en følelse af, at kommunen har handlet på egen hånd og holdt kortene tæt til kroppen.

– Vi har hele vejen igennem oplevet, at kommunen skjuler ting – og kører processen uden den nødvendige inddragelse. Jeg stolede en gang rigtig meget på kommunen, men det her har taget min tillid.

Usædvanligt forløb

Ikke desto mindre står projektet nu over for endelig godkendelse i det politiske system.

På natur-, miljø- og planudvalgets møde i sidste uge, bad forperson for udvalget, Helle Munk Ravnborg (EL) frem mod økonomiudvalgsmødet onsdag om dokumentation for, at kommunen har været i dialog med Østerlars Vandværk.

– Det er et usædvanligt forløb, hvor en kommune henvender sig til nogle udviklere angående et projekt på et areal, man ikke selv ejer, og vi vil nødigt ind i, at det skulle blive påklaget.

– Derfor tænkte vi, at det ville være godt at have dokumentation for, at det er i samarbejde med vandværket, at man har taget initiativ til det, forklarer Helle Munk Ravnborg.

I det supplerende materiale som blev offentligt tirsdag er der vedlagt et bilag med to mails fra 2019 og 2020.

De skulle ifølge sagsfremstillingen være mellem vandværkets daværende formand og drikkevandsmyndigheden, hvor muligheden for at etablere en solcellepark i området nævnes. Der fremgår dog ikke navne i bilagene, hvilket Helle Munk Ravnborg studser over.

– Man kan jo se, at der har været en dialog, men det er lidt svært at se, hvem den dialog har været med. Hvis nogen kom til min husstand for at høre, hvordan vi stiller os til et eller andet, og de så spurgte min datter, så kan hun være nok så fornuftig, men jeg ville foretrække, at alle blev taget med på råd, og især os der står på skødet.

Skal stilles garantier

Som politiker kunne hun godt have ønsket en mere gnidningsfri proces, end tilfældet har været.

– Vi skal stå på mål for, at planprocessen er lavet ordentligt, og at der er lavet høringer af de rigtige parter. Der kunne man måske have ønsket sig, at der havde været en mere konsistent holdning om at trække vandværket med ind, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun mener, det er vigtigt, at vandværket nu stilles nogle garantier i sigte, hvis der, mod forventning, skulle ske noget af det, man frygter hos Østerlars Vandværk.

– Og der kan jeg jo også se, at European Energy er indstillet på at indgå sådan nogle frivillige betalingsordninger, fortæller Helle Munk Ravnborg.

I et notat til kommunens direktør Lisbeth Røgind angående netop det skriver projektansvarlig hos European Energy, Ian Wallentin, blandt andet således:

"Hos os i European Energy er tidlig naboinformation og dialog med naboerne om forligsaftaler blevet en del af vores projektarbejde. Dette var ikke normalt da arbejdet med dette projekt startede tilbage i 2020, men det skal selvfølgelig ikke komme naboerne til last og derfor har jeg rakt ud til dem."

"Alle vil modtage tilbud om frivillige forlig før sommerferien i år. De vil blive beregnet ud fra en vurdering af den enkelte ejendoms markedsværdi. Naboerne har i den efterfølgende dialog ønsket en mæglervurdering og det er vi enige i er en god idé", lyder det i notatet fra Ian Wallentin.

Kildevad-projektet skal nu behandles i kommunens økonomiudvalg. Herefter skal det eventuelt godkendes endeligt af kommunalbestyrelsen.

Regionskommunens svar til Østerlars Vandværk

Tidende har tirsdag ikke kunnet få en kommentar fra teknisk direktør Lisbeth Røgind, men i høringsfasen har administrationen givet sit svar til Østerlars Vandværks bekymringer:

Bornholms Regionskommune har, siden indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse blev vedtaget i 2011, været i jævnlig kontakt med Østerlars Vandværk om løsningsmuligheder for området ved Kildevad.

Mellem 2011 og 2019, hvor grundvandsmyndigheden i Bornholms Regionskommune tog de første skridt til at undersøge, om en solcellepark kunne være en mulighed, har Østerlars Vandværk haft muligheden for selv at forhandle en aftale.

Det er Bornholms Regionskommunes indtryk, at det ikke var muligt at finde en økonomisk realistisk mulighed mellem lodsejer og vandværk, hvorfor kommunen begyndte at afsøge solceller som mulighed.

Det er korrekt, at Bornholms Regionskommune kontaktede to solcellefirmaer, før lodsejer og vandværk blev præsenteret for muligheden. Kort efter den første kontakt med de to solcellefirmaer blev Østerlars Vandværk oplyst om muligheden og stillede sig i starten positivt.

Østerlars Vandværk har under hele forløbet modtaget alle høringer direkte, og er også på denne måde blevet inddraget i processen.