Det kan ‘Reporterne’ på 24syv fortælle på baggrund af en aktindsigt.
Her fremgår det, at det var “meget vigtigt, at delegationen fulgtes med ministeren for at bistå ham i forbindelse med hans program”. Derfor valgte Udenrigsministeriet i stedet at kontakte Forsvarskommandoen og bestille en helikopter af typen Fennic - Forsvarets mindste helikoptertype, der normalt bruges til eftersøgningsopgaver og til støtte for specialstyrker og politiet.
Helikopterturen førte sandsynligvis til en merpris for turen på 19.500 kroner, som ministeriet stadig forsøger at få betalt tilbage af flyselskabet, der aflyste det planlagte fly.
B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen kalder det “overdrevet”, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tog en helikopter i stedet for at tage alene med et fly fem minutter senere end planlagt.