Er det i orden at flytte fokus fra kvælstof?

– ikke, hvis det står til Enhedslisten.

For selvfølgelig skal Bornholms lokale trepart lægge sig i selen for at opnå den størst mulige effekt, både når det kommer til klima og vandmiljø.

Udover at udtage de få lavbundsjorde, Bornholm rummer, så peger de nyeste tal for kvælstofudledning på, at indsatsen bør fokusere på de bornholmske ådale!

Ådalene

Udover at udtage de få lavbundsjorde, som Bornholm rummer, så peger de nyeste tal for kvælstofudledning på, at indsatsen bør fokusere på de bornholmske ådale!

Store mængder

398,6 tons kvælstof pr. år.

Så meget lød ’indsatsbehovet’ eller ’kvælstofreduktionskravet’ for Bornholm på, da den tredje vandområdeplan for perioden 2021-2027 blev sendt i høring i slutningen af 2021. Og til trods for det bornholmske landbrugs udtalte utilfredshed med kravet, så fastholdt Miljøstyrelsen kravet, da den endelige vandområdeplan blev offentliggjort i 2023 efter endt høring.

Så det er på mange måder ironisk, at det skulle blive den grønne trepartsaftale, som ellers af mange er blevet hyldet som et afgørende vendepunkt for indsatsen for at nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof og klimagasser, som fik afblæst – eller i hvert fald udskudt – kvælstofreduktionskravet for Bornholm.

Bedre uden den grønne 3-part?

Så set ud fra en omsorg for vandmiljøet på og omkring Bornholm, så ville Bornholm nok have været bedre tjent uden den grønne trepartsaftale!

Officielt lød argumentet for at suspendere kvælstofreduktionskravet for Bornholm på noget med ’interkalibrering’ - måske i håb om, at det ville lyde fint og kompliceret og derfor overbevisende i nogens ører.

Men reelt, som det også blev mere end antydet af stemmer både fra det bornholmske landbrug selv og fra centralt politisk hold, så var grunden til, at kvælstofreduktionskravet pludselig forduftede for Bornholms vedkommende, nok mere ’noget med slagteriarbejdspladser’ og ’noget med politik’ end så meget andet.

Problemet forsvinder ikke

Uanset hvad, så betyder dét, at kravet pludselig forduftede, jo imidlertid ikke, at problemet forsvinder med den alt for store kvælstofudledning og den deraf følgende ringe økologiske tilstand i de bornholmske vandløb og den døde Østersø.

Og det friholder jo heller ikke på nogen måde den lokale bornholmske trepart fra at bestræbe sig på at levere på det, som var målet med den grønne trepartsaftale - nemlig at mindske landbrugets klimabelastning og kvælstofudledning.

Ja faktisk kunne man tværtimod sige, at fraværet af et kvælstofreduktionskrav til Bornholm kunne udgøre en unik chance for, at den bornholmske trepart, og med den landbruget, kunne vise sig som virkelig ambitiøse på især miljøets vegne.

Skuffende

Men ak! Den skriftlige orientering, som Natur-, Miljø- og Planudvalget modtog tidligere på måneden om arbejdet i den lokale bornholmske trepart, giver desværre ikke megen grobund for et sådant håb.

Her står der nemlig, at den bornholmske trepart har besluttet ”at flytte fokus fra kvælstofreducerende indsatser og lavbundsprojekter til projekter, der understøtter sammenhængende natur og øget biodiversitet.”

Sammenhængende natur OG reduktion

For et parti, der som Enhedslisten har gået til valg på at skabe ”Plads til naturen”, kan vi kun bifalde, når der tages skridt til at skabe mere sammenhængende natur og øget biodiversitet på Bornholm.

Men ikke at lægge sig i selen for at gøre det på en måde, så det leder til den størst mulige kvælstofreduktion og den størst mulige klimagevinst - det er skuffende. Særligt når det sker som en del af den såkaldte grønne trepart.

For selvom det beskrives, at det er sådanne ’signaturprojekter’, som kunne vække de store fondes interesse, så skal det vel være hensynet til klima og vandmiljø, der skal være styrende for indsatsen under den grønne trepart og ikke hvilke interesser, som de store fonde måtte have.

Ikke afgjort endnu

Heldigvis er intet jo mejslet i sten endnu. Og heldigvis er både kvælstofretentionskortet, som viser, jordens evne til at tilbageholde kvælstof, og kvælstofberegningsværktøjet, som gør det muligt at beregne, hvilken kvælstofeffekt forskellige tiltag vil have, nu frigivet.

Sammenholdt med viden om den aktuelle landbrugsdrift og den mængde kvælstof, der bliver bragt ud, så vil kortet og værktøjet kunne danne grundlag for at vurdere, hvor det bedst giver mening at skabe plads til mere natur, når målet er at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet mest muligt.

Ådale og vandindvinding

At dømme ud fra det kvælstofretentionskort, der for nyligt blev præsenteret på informationsmødet om Bornholms grønne trepart (se illustration), peger meget på, at det er en indsats omkring de bornholmske ådale og vandindvindingsområder, som ville give bedst mening.

Det er nemlig der, at jordens evne til at tilbageholde kvælstoffet fra at nå ud i vandmiljøet synes at være ringest (indikeret ved den blå og mørkeblå farve). Og mon ikke man kunne formulere et attraktivt signaturprojekt under titlen ”Ådalenes Bornholm”?

Det er vi overbeviste om i Enhedslisten.

Opfordring

Så ud over naturligvis at udtage de få lavbundsjorde, som findes på Bornholm, så skal opfordringen herfra til den Bornholms lokale trepart lyde at igen få rettet fokusset på kvælstofreducerende tiltag:

Tag kvælstofretentionskortet på bordet og kvælstofretentionsværktøjet i hånden, og få formuleret et signaturprojekt for Bornholm, der er ambitiøst og meningsfuldt i forhold til de udfordringer, som den grønne trepart er sat i verden for at løse.

Alt andet vil være ’misforstået emne’.