Når Folkemødet slutter

Bag festen og de glade dage i Allinge er en økonomisk virkelighed, som gæsterne ikke må ignorere.

Når juni bruser frem, og Folkemødet folder sig ud i Allinge med debatter, kampfly, petanque og skålende fadølsglas under solens skær, fremstår Bornholm som en drømmedestination fyldt med muligheder og smukke klipper.

Og Bornholm er fantastisk, når beslutningstagere og lobbyister fra hele landet flokkes med ‘folket’ som kulisse om den demokratiske samtale. Men sandheden er også, at Folkemødet langt fra er en repræsentativ oplevelse af Bornholms hverdag eller udtryk for vores hverdagsdemokrati.

For når festivalbarerne pakker sammen, og de sidste gæster er rejst hjem, efterlader Magtdanmark en ø, der kæmper med alvorlige økonomiske og sociale problemer. Bornholm ligger konstant i bund, når det kommer til folkesundhed, erhvervsvenlighed, andelen af borgere på overførselsindkomster, gennemsnitsløn og størrelsen af arbejdsstyrken. I kommunaløkonomien må det cirka tre milliarder store budget hvert eneste år skæres med to og trecifrede millionbeløb, fordi udgifterne stiger, mens skatteindtægterne falder og udligningsordningerne ikke står mål med de voksende krav.

Det er en hård virkelighed for de bornholmske kommunalpolitikere, der hvert år modigt træffer upopulære beslutninger og forsøger at stå fast for at holde sammen på øens økonomi og velfærd. Selvom Folkemødet stråler, mangler den kommune, som står bag festlighederne, alvorlig opbakning fra resten af landet.

Vi oplever en kaserne, der nu udhules med lavtlønnede værnepligtige uden reelle skatteindtægter. Vi hører om en energiø, der kunne skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, men som stadig hænger i en usikker tråd, mens vi venter på tysk investeringsvillighed. Bornholm savner de stabile, gode arbejdspladser, der kan gøre os mere uafhængige af overførsler og give øen en værdig fremtid.

Derfor en bøn til alle Folkemødedeltagere: Når I rejser hjem fra denne pragtfulde ‘solskinsø', så husk, at Bornholm også eksisterer resten af året. Vi fortjener mere end blot et årligt klap på skulderen. Lad de fine ord og gode intentioner fra Folkemødet omsættes til handling – Bornholm har brug for flere arbejdspladser, bedre økonomiske rammer og reel politisk opbakning fra Christiansborg. Så lover vi at holde klipperne lune, indtil vi ses igen næste år.