Det er ikke kun de to frivillige herrer, der nævner, at der har været en nedgraderingen af p-pladser til handicappede. Også Kim Jacobsen, der er formand for Danske Handicaporganisationer Bornholm, påpeger det.
– Det er ikke tilfredsstillende, at der er færre parkeringspladser til personer med parkeringskort. Det gør, at man ikke nødvendigvis ligefrem får lyst til at tage af sted til Folkemødet, siger han.
Han blev selv gjort opmærksom på fredagens kødannelse gennem en af sine medlemmer, der selv havde ventet på at få en plads.
– Set i lyset af, at man rent faktisk har skåret ned på handicapparkeringspladserne de sidste to til tre år, er det jo ikke tilfredsstillende.
– Som kørestolsbruger har du ikke rigtig mulighed for at tage den offentlige befordring derop, så der er jo mange, der kommer i egne biler. Så selvfølgelig skal der være parkering til handicapbilerne også.