Enhedslistens folkevalgte betaler partiskat af de honorarer, der følger med deres politiske hverv. Ifølge det budget, som partiets bornholmske medlemmer bliver bedt om at godkende lørdag, er partiskatten den eneste indtægtskilde for Enhedslisten Bornholm. At Enhedslisten blandt andet formandsposten i tre politiske udvalg betyder, at partiskatten i år løber op i 255.400 kroner.
Ud af de penge har bestyrelsen for Enhedslisten Bornholm sat 19.000 kroner af til arrangementer for medlemmerne. Den største udgiftspost er dog 40.000 kroner til grupper, som Enhedslisten solidariserer sig med.
Blandt dem vil Enhedslisten Bornholms bestyrelse lørdag bede medlemmerne om at godkende at give 10.000 kroner til den venstreorierentede researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den yderligtgående del af den danske højrefløj.
Andre 10.000 kroner ønsker bestyrelsen at give til organisationen Global Aktion, der i januar blev udsat for omfattende skader i et brandattentat. Global Aktion beskæftiger sig blandt andet med Vestsahara, der har været besat af Marokko i snart 50 år.
Endelig vil fire medlemmer lørdag foreslå, at Enhedslisten Bornholm skal støtte Folkebevægelsen mod EU med 5.000 kroner.