Ny bog: Johns rige forfædre emigrerede fra Bornholm til USA

John Arnoldus fra Gudhjem kommer fra en kendt bornholmsk slægt. Men nu har han kun en enkelt fætter tilbage på Bornholm. Resten bor blandt andet i USA, hvor Johns tiptipoldefar emigrerede til i 1800-tallet. Nu har han skrevet en roman, som er inspireret af forfaderens eventyr.

Du har skrevet en spændingsroman om indianere og danske nybyggere på prærien i 1850'erne. Hvorfor har du skrevet bogen?

– Jeg har forsket i min egen slægt gennem mange år og samlet mange historiske beretninger om udvandrede familiemedlemmer og deres rejse til det forjættede land – og jeg har skrevet flere bøger om emnet, som er udgivet til familien. Min viden om slægtens gøremål gennem 350 år er efterhånden meget omfattende. Nogle af mine slægtninge udvandrede i 1856 fra Bornholm til Utah i Amerika. Ikke for at vinde velstand, familien var meget velhavende på den tid. Min tiptipoldefar havde en formue, der i dag svarer til 50-70 millioner kroner. Så han rejste ikke, fordi han ikke kunne leve her, men gjorde det af eventyrlyst, og det mærker jeg jo også i mig selv. Det kendetegner faktisk generationerne tilbage, som jeg kan se i min slægtsforskning. Så på den måde hænger jeg tæt sammen med mine forfædre, og jeg er da også stolte af dem.

Hvad handler bogen om?

– Bogen beskriver kulturelle og historiske begivenheder i perioden mellem 1856 og 1876 under emigrationen fra Danmark til Amerika og kultursammenstødet mellem det oprindelige folk og emigranterne.

– Danny Hansen udlever sin barndomsdrøm om eventyr ved at udvandre til Amerika i 1856, og vi følger ham og andre udvandrere under rejsen fra Bornholm via København til Amerika – det forjættede land, hvor Danny søger tjeneste hos Den Amerikanske Unionshærs scout team og bliver kavalerispejder. Hans tjenestested er Fort Laramie, som er beliggende ved emigranternes vognspor, hvor prærien møder Rocky Mountains i Wyoming.

– Igennem Danny oplever vi emigranternes udfordringer og strabadser over Atlanten, gennem prærien og over Rocky Mountains til Salt Lake City i Utah. Som scout deltager han også i adskillige ekspeditioner blandt prærieindianerne, i historiske konflikter, og han er i tjeneste for legendariske amerikanere fra pionertidens territorier vest for Mississippifloden. På tætteste hold oplever han samspillet og konflikterne mellem de to kulturer: Indianernes oprindelige med respekt og kærlighed til et frit liv i symbiose med naturen og et nyt koloniregime, der søger et nyt liv i en ny verden på egne præmisser og med manglede respekt for indianere.

Kan du sætte nogle ord på din hovedperson Danny?

– Han er en problemknuser og så er han utrolig lærenem og modig, men han er også følsom. Som læser er vi med ham gennem store begivenheder i hans liv. Inspirerede i mødet med ham er også hans nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i alt fra astronomi, til heste, skydevåben, andre kulturer og sprog.

Hvordan blev bogen til, og hvordan var det at skrive den?

– Jeg startede med at foretage en omfattende research af emigrationsperioden 1856-67, herunder af de historiske og kulturelle forhold under rejsen mellem Bornholm og Amerika. Jeg studerede indianernes kultur og historie for at nuancere fortællingen om deres religion, kultur og levevis, og jeg lavede et plot. Herfra gik det pludseligt stærkt. Det var som om bogen skrev sig selv med mig som bisidder. Jeg blev så grebet af handlingen og Dannys tilgang til at løse opgaver, og det historiske ”vingesus” under de store indianerkrige synes at blæse gennem mig, når jeg skrev.

– Da jeg var færdig var mine følelser blandede. Dels holdt jeg jo så meget af bogens personer, og jeg følte med dem gennem deres hårde liv, men jeg var også med dem i følelsen af, at de havde været med til at begå uretfærdighed mod den oprindelige befolkning. Jeg sad, som dem, med følelsen af, at ondskab og grådighed havde skygget for den storslåede følelse af frihed – essensen af den amerikanske drøm.

– Den blev skrevet i løbet af en måneds tid, og så er der gået en del tid efterfølgende, hvor jeg skulle rette bogstaver og ord og så videre. Jeg har nogle gode venner, som selv er forfattere, og de læste den igennem og anbefalede mig at prøve at sælge den, og det er så det, jeg er i gang med nu. Jeg har den også liggende nu hos bibliotekerne, som er ved at tage stilling til den.

– Inden jeg skrev den, havde jeg skrevet tre bøger om slægtsforskning i min familie gennem 350 år. Men det er så bøger, som kun er til familien. Den sidste bog var min egen selvbiografi, og den blev også på 250 sider, og jeg skrev den i romanform.

Hvem henvender bogen sig til?

– Efterkommere af familier, som har taget turen til det forjættede land og læsere, som interesserer sig for amerikansk kultur, historie og det gamle ”vilde vesten”. Bogen fortæller også om nogle af årsagerne til de store konflikter, som dengang opstod mellem den oprindelige befolkning og tilflytterne – udfordringer som endnu ikke er bilagte. Og så er bogen bare tilegnet alle som elsker spænding, action og eventyr.

Hvad er din relation til Bornholm i dag?

– Jeg er selv født og opvokset på Bornholm. Barndomshjemmet ligger på Nørresand i Gudhjem. Jeg flyttede over, da min far var officer i militæret, og han kunne ikke blive på Bornholm. Så vi flyttede over dengang, jeg gik i skole og var omkring seks år. Og så har jeg siden da holdt alle mine ferier på Bornholm, så længe mine bedsteforældre og faster og onkler levede derover. De er så væk nu, så jeg har kun tilbage en fætter, som bor i Østerlars. Arnoldus-familien var jo tidligere en kendt familie på Bornholm, men det ebbede jo ud i 60'erne og 70'erne i takt med, at de gamle gik bort, og vi andre flyttede fra øen.

– Det er også min mening, at når jeg forlader den her jord, så kommer det til at ske i Gudhjem. Det er det sted, jeg kom til verden, og det er verdens navle for mig.

Er der noget håb for, at Arnoldus-slægten kan komme tilbage til Bornholm?

– Nej. Men flere af mine fætre og kusiner har sommerhus derovre og holder deres ferie der. Men jeg vender tilbage til Bornholm, fordi for mig er det det smukkeste sted i verden. Jeg har rejst i næsten alle lande i verden, og jeg synes stadig Bornholm er det bedste sted.

John Arnoldus:

Alder: 71

Uddannelse: Læst biologi på Københavns Universitet. Har MBA fra to universiteter i USA.

Arbejdet i multinationale selskaber i hele verden. Har været ansvarlig for security og safety.

Bor i Vordingborg.

Har en søn på 43 år og to børnebørn i teenagealderen.

Bor alene.

Om bogen "Dragende horisonter"

I 1850’erne udvandrer Danny Hansen fra Bornholm til Utah i USA og bliver uddannet kavalerispejder på Fort Laramie tæt på Rocky Mountains. Ofte bliver han sendt ud for at fange indianere, der ikke alene brænder farmernes gårde ned og stjæler deres heste, men også skalperer og dræber dem og deres familier. På en mission til Pine Rigde i South Dakota hører Danny ved midnatstid en krage skrige. Hjemmefra har han ikke alene lært at navigere efter stjernerne, men han ved også, at man om natten på prærien kan høre ugler og ulve, men aldrig krager. Indianerne er lige i nærheden. Det er dem, der camouflerer deres beskeder til hinanden som dyrelyde. Danny får fat i sine spejderkollegaer og sammen får de overmandet og anholdt den berygtede gruppe Santee Sioux-indianere, der har plaget området i månedsvis – før de overmander og dræber dem.

Dragende horisonter er en spændingsroman, der foregår i emigrationstiden i årene 1856-76. Vi kommer helt tæt på de store indianerkrige og nybyggernes måder at sikre sig i det nye land. Bogen viser livet på prærierne inden Amerikas uudforskede vestlige territorier bliver kortlagte og inddraget i De Forenede Stater. Hovedpersonen Danny er drevet af eventyrlyst og hjulpet af sin lærenemhed og årvågenhed. Han oplever også i det forjættede land en stor kærlighed – og en stor sorg. Om sin bog fortæller John Arnoldus:

”Jeg har været meget optaget af samspillet og konflikten mellem de to kulturer – nybyggernes og indianernes. Danny er fiktion, men mange af hans oplevelser er baseret på min egen slægtsforskning, og han er i den grad levende i mine tanker og i læsernes. Hans evne til at løse opgaver fortryller de fleste, der har læst bogen.”

Bogen giver et overbevisende indblik i indianernes liv med tegnsprog, ånder, filosofi og høvdinge som Red Cloud og Crazy Horse. Samme overbevisende indblik får vi i emigranternes enorme udfordringer i det nye land. Ikke alene med angsten for at mislykkes, frygten for overfald, voldtægter og naturkatastrofer, men også med at holde varmen i bisonskindene i klippeslugterne om natten og til sidst med det eksistentielle spørgsmål: begik vi uretfærdighed i jagten på friheden?

Uddrag fra bogen "Dragende horisonter"

Himlen begyndte at lysne i øst.

Dannys tanker kredsede omkring hans fremtid.

Hvordan mon den så ud? Var hans fremtid bestemt af hans opvækst?

Han følte ikke, at han havde opnået meget i sit 16-årige liv andet end hårdt arbejde. Der var ikke mange lyspunkter, hvis han så bort fra sit ”udkigssted”, hvor han kunne lade tankerne flyve ud i verden i ro og mag.

Han havde siddet i mørket siden i aftes, hvor hans far havde sendt ham ud. Han havde glemt at lukke stalddøren til køerne, efter at han havde malket dem, og nu manglede den ene af deres 3 køer. Det var ikke muligt at finde den før det blev lyst.

Han havde siddet i nogle timer og udforsket nattehimlen, mens hans tanker var rettet mod hans mors fortællinger, som han huskede dem, da han var yngre. Han drømte om eventyr. Dog uden mange referencer - han havde dog få.

...

Danny hed egentlig Dan Hansen, men naboerne kaldte ham for ”Danny”. Han havde altid arbejdet hjemme på gården, men også hjulpet naboerne, når de havde behov for det. Der lå 5 andre gårde på deres lille jordvej, og blandt naboerne var der to unge, som var jævnaldrende med Danny. De hed Bertel og Randi.

Mens hans mor levede, underviste hun alle 3 i at læse og skrive, men efter hendes bortgang, havde de ikke fået undervisning. Randi var ansat som stuepige hos sognefogeden, mens Bertel var skibsdreng på en fiskerbåd. De sås gerne om søndagen efter arbejde, hvor de mødtes på Danny’s ”udkigssted”. De talte ofte om deres fremtid, og Bertel havde fortalt historier, som han havde hørt blandt fiskerne.

Han havde hørt, at nogle bornholmere var emigreret til Amerika, som vist nok var et rigt land. I Amerika fandtes masser af guld i floderne, og regeringen forærede landbrugsjord gratis til emigranter, som ville være landmænd, jord som var næringsrig muld uden sten og klipper. En af fiskerne havde fortalt, at han i ”Bornholms Avis” havde læst, at der i år var 52 bornholmere, som var udvandret til Amerika. En del af dem var blevet overtalt af mormonske missionærer til at flytte til Utah et sted, som blev kaldt for ”Zion”, for at tilslutte sig ”det forjættede land”.

Randi mente at det var noget pjat med det forjættede land, men hun kunne da godt tænke sig at finde guld eller blive rig, det ville hun bestemt ikke blive på Bornholm, mente hun.

Danny tænkte, at det havde hun jo nok ret i. Han kunne heller ikke se nogen fremtid der indebar at blive rig her.

Danny spurgte Bertel, om hvordan Amerika var, og hvordan det ville være at komme til landet. Det vidste Bertel ikke, men han havde hørt, at sejlturen var meget lang ja flere måneder, og at landet var enormt stort. Og så var der indianerne.

Danny spurgte: ”Hvad er indianere”, hvortil Bertel svarede, at det var krigere som red på heste og skød med bue og pil. Danny syntes det lød lidt fjollet, men når avisen skrev om Amerika og rigdom, måtte der vel være noget om snakken. Livet kunne i hvert fald ikke blive værre end her på gården, tænkte han.