Vi får en skyet mandag med mulighed for byger, der kan være med torden, fortæller DMI, men i løbet af dagen klarer det op med tørt vejr og nogen eller en del sol.
Temperaturen lægger sig mellem 16 og 19 grader, og vinden bliver først svag til let fra sydvest. Senere drejer den til vest og frisker lidt op.
I nat bliver det tørt og klart, men ud på natten kommer der flere skyer. Temperaturen falder til 12-15 grader, og vinden bliver svag til let omkring vest.