– Jeg er fra en tid, hvor det var fars vilje og mors drøm. Men det var ikke min drøm. Men dengang bestemte forældrene, hvad man skulle være. Da de havde en tøjforretning på torvet i Rønne, havde jeg ikke noget valg, fortæller Søren Sillehoved, der som ung blev uddannet i tøjbranchen.
Skæbneopringningen
– Jeg var blevet gift med Gitte i Ringsted, vi boede til leje i et kælderværelse, og jeg arbejdede i Slagelse, da jeg fik skæbneopringningen. Min far var blevet syg, og jeg skulle overtage forretningen. Vi kom i 1968 hjem til det, der viste sig at være en synkende skude.
– Så måtte vi bare knokle. Men hele tiden følte jeg mig ude, fordi min interesse siden barndommen var naturen. Jeg ved ikke, om det var Gud eller skæbnen, men lige pludselig stoppede butikken, og jeg skulle videre med livet, siger Søren Sillehoved.
– Vi blev arbejdsløse. For at få dagpenge, skulle man på kursus. Jeg sagde, at jeg gider da ikke gå på kursus, jeg har haft 30 ansatte, så jeg ved godt, hvordan man kommer videre med livet. Men jeg skulle på kursus, og jeg mødte op på Missionshotellet sammen med andre arbejdsløse, og ind trådte lederen af kursustjenesten, en mand, som lige havde stiftet Kaospiloterne i Aarhus, fortæller Søren Sillehoved om den senere kulturminister Uffe Elbæk.