Men det skal vel at mærke være en aktivitet uden skærm.
Sydbank Fonden har sat 1,3 millioner kroner af til projekter og aktiviteter, der kan skabe et alternativ til smartphones, tablets og computere for børn og unge. Puljen fordeles på tværs af Sydbanks 12 geografiske områder.
Et af de områder er Bornholm, hvor en en lokal komité bestående af Klaus Vesløv, selvstændig konsulent, Stefan Thunberg, ejer af Lilliendals Plantecenter & Holst Blomster, Camilla Forsbom, kommerciel chef Bornholms Tidende og filialdirektør i Sydbank i Rønne Nikolaj Nexø Grønnegaard vil stå for udvælgelsen af donationsmodtagere.
– Der kan være tale om alt fra udendørs leg, kreativ udfoldelse, fysiske rum eller noget helt fjerde. Det centrale for en donation er, at det skaber et positivt alternativ til skærmene og bringer børn og unge mennesker sammen på nye måder – eller udvikler allerede eksisterende tilbud i klubber og foreninger, siger Nikolaj Nexø Grønnegaard i en pressemeddelelse.