Kommunalbestyrelsen tøvede med at støtte CIP og Ørsteds fulde plan om power-to-X

Kommunalbestyrelsen understreger i et nyt høringssvar, at de ved at støtte energiselskabers ønske om at undersøge muligheden for to store havvindmølleparker ikke tager stilling til power-to-X-anlæg. René Danielsson (DF) synes, det var forkert at tage dette forbehold, som ifølge Enhedslistens Helle Munk Ravnborg handler om en kemisk industri med stort vandforbrug, som bør debatteres grundigt i lokalsamfundet.

Ørsted er i denne uge hoppet med på Copenhagen Infrastructure Partners’ (CIP) to vindmølleprojekter øst for Bornholm.

Sammenlagt kan vindmøllerne, hvoraf halvdelen i visionerne skal stå på flydende fundamenter, nå op på samme kapacitet som Energiø Bornholm, hvis planerne om to parker á 1,5 gigawatt realiseres. Formålet med de enorme energiprojekter er i høj grad – som CIP fortalte i Tidende i forrige uge – at producere brint og fremtidens grønne brændstoffer. Den vision deler Ørsted, lød det i pressemeddelelsen, der blev udsendt om samarbejdet tirsdag morgen.

– Danmark har været en pioner i havvindindustrien og er førende i den grønne omstilling. De fire store åben dør-projekter kan være med til at cementere Danmarks fortsatte førerposition og skabe fundamentet for at kickstarte den næste fase af et dansk erhvervseventyr inden for produktion af grøn brint og grønne brændstoffer, udtalte regionsdirektør Rasmus Errboe fra Ørsted.

Ambitionerne om power-to-X-produktion på et bornholmsk elektrolyseanlæg inden for fem-seks år modtages dog ikke udelukkende med begejstring i kommunalbestyrelsen. Enhedslistens Helle Munk Ravnborg sad som forperson for natur-, miljø- og planudvalget med om bordet, da repræsentanter fra CIP var til møde med borgmester Jacob Trøst (K) i september. Det var på dette møde, at det blev klart for politikerne, at brint- eller brændstofproduktion står så centralt i vindmølleprojektet. I CIP’s ansøgning til Energistyrelsen om at indlede forundersøgelser var der derimod ikke meget fokus på, hvilken form elektriciteten har, når den skal forlade Bornholm.

– Vi kan i ansøgningen ikke læse ret meget om, hvad der skal ske med strømmen, og det spurgte jeg til. Det undrer mig, at man med så kompetente folk bliver præsenteret for et materiale, der er så tavst om, hvad strømmen skal bruges til, siger Helle Munk Ravnborg til Tidende om mødet med CIP.

Snæver stillingtagen

På baggrund af oplysningerne foreslog Enhedslisten at tilføje et afsnit til høringssvaret, som kommunens administration havde lavet et oplæg til. Afsnittet slår fast, at der "med dette høringssvar alene er taget stilling til de to skitserede havvindmølleprojekter – og ikke til eventuelle afledte muligheder af denne, som eksempelvis landbaseret etablering af PtX-anlæg eller andet".

Dette forbehold var der flere grunde til at tilføje, mener Helle Munk Ravnborg. Et elektrolyseanlæg vil kræve store mængder vand, som ved hjælp af elektrolyse kan spaltes, så man opnår brint.

– Man skal gøre sig klar, hvilken type vand der skal anvendes. Det kan ikke være grundvand, for det vil tømme vores reserver. Så enten skal der bruges havvand eller spildevand, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun påpeger, at det er meningen, at bornholmerne og de lokale virksomheder de kommende år skal bestræbe sig på at udlede mindre vand til spildevandsanlæggene og i stedet tilbageholde mere overflade- og drænvand i det åbne land.

– Det vil forhåbentlig mindske den samlede mængde spildevand. I dag er det nemlig sådan, at spildevandsanlæggene modtager omtrent dobbelt så meget vand som det, der leveres fra de bornholmske vandværker, siger Helle Munk Ravnborg.

Denne vandsituation skal man have i tankerne, når der skal tages stilling til power-to-X-produktion på bornholmsk jord, mener Enhedslisten.

– Uanset om der vil skulle bruges havvand eller spildevand, så vil der formentlig skulle påregnes en omkostning til rensning eller afsaltning, siger Helle Munk Ravnborg understreger, at hvis der bliver tale om afsaltning af havvand, er denne proces også i sig selv energikrævende.

Det undrer mig, at man med så kompetente folk
bliver præsenteret for et materiale,
der er så tavst om, hvad strømmen skal bruges til

For Enhedslisten er der desuden spørgsmålet, om Bornholm er det rette sted til at producere brint, ammoniak eller andre af fremtidens brændstoffer, som skal gå til en grøn omstilling af transportsektoren.

– På et tidspunkt skal vi jo tage stilling til, om vi gerne vil udvikle en sådan kemisk industri på Bornholm? Hvilke fordele og ulemper rummer det. Både miljømæssigt og i forhold til andre erhvervsmuligheder – både eksisterende og nye erhverv.

Her tænker du på især turismen, eller hvad?

– Ja, jeg tænker på turisterhvervet. I et eller andet omfang kunne man også forestille sig en konkurrence med landbruget om forbruget af vand, som er en meget knap ressource på Bornholm.

Der er også mange erhvervsmæssige fordele. Lokal produktion af power-to-X kan jo spille sammen med planerne om en bunker hub på Rønne Havn?

– Det er rigtigt. Og der venter vi jo blandt andet på at se resultaterne af det arbejde, Rønne Havn lige nu er i gang med, siger Helle Munk Ravnborg, der påpeger, at ”ammoniak er noget giftigt stads”.

DF-undren over EL

På kommunalbestyrelsesmødet blev det ændrede høringssvar vedtaget af et bredt flertal. Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemte imod, og DF’s modstand mod formuleringerne skyldes forbeholdet over for power-to-X på bornholmsk jord, fortæller René Danielsson (DF).

–Skal vi være grønne eller ikke være grønne? Hver gang det skal til at blive til noget, har Enhedslisten alle mulige indvendinger, siger DF’eren og understreger sit eget partis linje.

– Vi har ikke noget problem med power-to-X. Vi synes grundlæggende, at det er en rigtig god idé, og vi kunne godt tænke os, at Nexø kunne blive en vigtig by i den grønne udvikling.

Når de fire DF’ere i kommunalbestyrelsen ikke ønskede at signalere skepsis i samme grad som flertallet, handlede det både om den grønne omstilling og Bornholms fremtidige udviklingsmuligheder.

– For os handler det også om den erhvervsmæssige del. Vi vi alle gerne have øen til at vækste, så vi kan få flere arbejdspladser og blive nogle flere mennesker – og nu er muligheden der, siger René Danielsson, der finder det påfaldende, at høringssvarene om energiøen ikke indeholdt sætninger med samme slags forbehold.

Helle Munk Ravnborg understreger, at en lignende sætning om ikke at tage stilling til power-to-X-anlæg var med i høringssvaret, da kommunalbestyrelsen i maj gav opbakning til Energistyrelsens planer om forøget mølletæthed til Energiø Bornholm.

Kræver ekstra strøm

Enhedslistens afventende holdning over for de grønne brændstoffer hænger også sammen med det markante energitab, der er forbundet med produktionen af brint ved elektrolyse og de næste skridt, der forædler brint til metanol, ammoniak eller noget tredje. Alternativet er at bruge strømmen direkte og prioritere udviklingen af batterier og elektrificeringen af transporten, hvor det er teknisk muligt.

– På det større samfundsøkonomiske plan mener jeg, det er vigtigt at kigge på energieffektivitet og, hvor vi får mest for pengene. Det vil da være fjollet at skulle sætte tre gange så mange møller op for at servicere en brintbaseret brændstofindustri. hvis vi kan få den samme bevægelse i vores samfund med en tredjedel af møllerne og direkte elektrificering, siger Helle Munk Ravnborg.

Da Tidende i oktober interviewede CIP om deres overordnede tanker, fortalte direktør Magnus Brogaard Larsen, at man var for tidligt i processen til at gå i detaljer med størrelse og placering af anlæggene på land. Helle Munk Ravnborg ville gerne kende disse oplysninger, og selvom hun har prøvet at lave sin egen research, er hun ikke sikker på, hvor mange hektar et elektrolyseanlæg på 1-1,5 gigawatt vil kræve.

Har I på jeres møde med CIP snakket om, hvor det eventuelt kunne ligge?

– De tænker jo selv at ilandføre strømmen i nærheden af transformerstationen på Sydbornholm, så man kunne forestille sig, at det kan være deromkring, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun håber, at kvaliteten af informationerne til offentligheden fra CIP og deres nye partner Ørsted vil blive bedre senere i forløbet.

– Lad os få tallene på bordet.

Høringssvar med ændringer

Fra politisk side blev der lavet flere ændringer til høringssvaret om havvindmølleparkerne øst for Bornholm. Rettelserne handler især om ikke at forholde sig til power-to-X. Forslagene stammede fra Enhedslisten og Venstre, som i de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen fik flertal.

Både udkastet fra administrationen og det endelige svar indledes med…:

”Vi læser med interesse de skitserede planer og har ingen konkrete indvendinger ift., at der gives tilladelse til forundersøgelser i ansøgers arbejde med at afdække mulighederne”

Herefter kommer det tilføjede afsnit om power-to-X (PtX, red.) på bornholmsk jord:

”Bornholms Regionskommune noterer sig dog, at såfremt de to skitserede havvindmølleparker etableres i tillæg til de planlagte havvindmølleparker syd for Bornholm, som påtænkes etableret som en del af Energiø Bornholm, så vil den samlede forventede strømproduktionskapacitet overstige den planlagte eksportkapacitet i de planlagte kabler til hhv. Tyskland og Sjælland. Bornholms Regionskommune vil derfor i denne sammenhæng gerne understrege, at der med dette høringssvar alene er taget stilling til de to skitserede havvindmølleprojekter – og ikke til eventuelle afledte muligheder af denne, som eksempelvis land-baseret etablering af PtX-anlæg eller andet”

I et senere afsnit om power-to-X og bunker hub-planerne om at levere grønt skibsbrændstof omskrev kommunalbestyrelsen et afsnit til:

”Rønne Havn er pt. i færd med at gennemføre et feasibility studie for evt. etablering af power-to-x-anlæg placeret på Bornholm som en del af projektet Bornholm Bunker Hub, således at der potentielt kan komme øget tilgængelighed af grønne brændstoffer. Samtidig arbejdes der i regi af det regionale erhvervsfyrtårn Baltic Energy Island med innovative løsninger på distribution og lagring af store mængder strøm.

Her er det afsnit, som administrationen havde lagt op til, og som blev erstattet af ovenstående:

”Bornholm vil med de to havvindmølleparker, der er ansøgt her, kunne få adgang til en stor mængde grøn strøm. Mere strøm giver mulighed for bedre rentabilitet på fx power-to-x-anlæg placeret på Bornholm. Dette vil kunne styrke potentialerne, som der er fokus på i det regionale erhvervsfyrtårn Baltic Energy Island samt i projektet Bornholm Bunker Hub, således at der potentielt kan komme øget tilgængelig af grønne brændstoffer.”

Endelig blev der fra kommunalbestyrelsens side lavet to tilføjelser om lokalt medejerskab og samspillet mellem vindparker og fisk.

”Der har tidligere været mulighed for 20% lokalt medejerskab af parkerne. Energistyrelsen oplyser, at denne mulighed er bortfaldet. Bornholms Regionskommune anbefaler, at denne mulighed genetableres.”

”Vi opfordrer til, at erfaringerne fra den forskning, der gennem de senere år er foretaget om havvindmølleparkers mulige positive indvirkning på for eksempel fiskebestande inddrages i så høj grad som muligt i projektudviklingen.”

Høringssvaret med ændringerne blev vedtaget af EL, S, K, V og Bornholmerlisten, mens DF og Kristendemokraterne var imod.

Kilde: Referat fra kommunalbestyrelsesmødet 13. oktober