Vejen til frihed gik over Østersøen med risiko for fængsling eller død

En ny bog, "Flugtrute Østersøen", fortæller om, hvordan blandt andet Bornholm blev porten til frihed for folk, der var fanget bag Jerntæppet under Den Kolde Krig.

"Vi skal nok gøre det bedre næste gang".

Ordene stammer fra Erich Honecker i 1992. Han ledede Østtyskland, DDR, i 1971-89, altså frem til østblokkens sammenbrud, og de står nævnt i den nye bog "Flugtrute Østersøen – Fra DDR til Danmark under Den Kolde Krig 1949-1989" i en såkaldt epigraf, der her fremstår som en slags diktum eller måske et løfte fra statslederen, som læseren så kan fundere lidt over, inden selve bogens forord.

Det er naturligvis skrevet af forfatteren til bogen, Jesper Clemmensen, som fortæller om, hvad der har bragt ham til at skrive om dette spændende kapitel i historien, hvor han blandt andet afdækker en række skæbner, så vi kan følge deres vej mod frihed i Vesten eller pludselig død.

Faktisk er nærværende bog en revideret udgave af hans udgivelse fra 2012, som dengang modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden da har han researchet videre, og der er nu tale om en stærkt revideret og omskrevet udgave, hvor ikke mindst Bornholm har fået en mere fremtrædende plads.

Og Bornholm har da også været i forfatterens fokus længere tid end som så, for han har siden 2008 været bornholmsk gift, og har sine svigerforældre i Rønne. Øen besøger han og hans familie da også ganske ofte, mener han, da Tidende taler med ham i anledning af hans nye udgivelse, omend han med en lille latter tilføjer, at han ikke er sikker på, svigerforældrene finder, at det er synderligt tit, der er besøg ovrefra.

Han bedyrer dog som en slags trumf:

– Jeg eeelsker Bornholm og kunne faktisk godt bo der!

Forfatteren Jesper Clemmensen. Pr-foto

Fanget af emnet

Jesper Clemmensen stammer selv fra Lolland, og han erkender gerne, at det på den baggrund nok har været ganske naturligt for ham i sin første bog om emnet at have et skarpt blik for Lolland-Falsters rolle – særligt Falster, siger han – i de begivenheder og handlinger, som de historiske realiteter under Den Kolde Krig kastede nogle mennesker ud i.

– Bornholm spiller også en rolle i den første bog, siger han.

– Men via sin geografiske placering spillede den i både bogen og i historien nok en lidt mindre rolle end Falster.

Første bog fik dog megen opmærksomhed, og han blev selv fanget af emnet i en grad, så han igennem alle årene siden har fortsat sin research.

– Jeg har for nylig været tilknyttet et forskningsprojekt på Rostock Universitet og fik i den anledning tid og plads til også at kigge lidt mere på Bornholms rolle i det hele og få set nærmere på de mange flugtforsøg, som endte netop der. På den baggrund besluttede jeg, at Bornholm skulle spille en meget større rolle i den nye udgave. En lille håndfuld af de skæbner, jeg fortæller om, har Bornholm som udgangspunkt, så øen kommer virkelig til sin ret som den yderste bastion over mod øst, siger han.

Polakkernes historie

Og der er mange dramatiske episoder ude i vandet eller luftrummet at berette om.

– For eksempel er der en episode i 1973, hvor hele Bornholms Værn simpelthen er i alarmberedskab, fordi man tror, at nogle østtyske fiskere holder nogle flygtninge fanget på et skib. Det er en interessant historie, som tydeligt fortæller om, hvor tæt Bornholm rent faktisk var på dramatikken, siger han.

Jesper Clemmensen har som uddannet journalist visse forudsætninger for at skrive bøger, men har i sit professionelle virke inden for faget mest beskæftiget sig med tv.

– Jeg har været på DR og TV2, hvor jeg hovedsageligt har beskæftiget mig med dokumentarprogrammer. I 2009 lavede jeg et dokumentarprogram om østersøflygtninge, som betød, at jeg efterfølgende sad med en ordentlig bunke research, som jeg følte, at jeg kun kunne udfolde i en bog, og så gik jeg i gang, siger han.

Og hvad så nu, er det her den sidste bog, du skriver om emnet, tror du?

– Jeg går faktisk med en tanke om at kaste mig over den polske del af historien. De bærer jo også på en fortælling fra Den Kolde Krig med en masse flygtninge, der tog over Østersøen, og hvoraf nogle jo landede på Bornholm. Men det har aldrig rigtig været beskrevet.

Og dermed lakker denne artikel mod enden. Journalisten lover at gøre det bedre næste gang.

Jesper Clemmensen: "Flugtrute Østersøen – Fra DDR til Danmark under Den Kolde Krig 1949-1989" (Lindhardt og Ringhof, 400 ill. sider, er på gaden).

Østtyskere inspicerer flyet i lufthavnen på Bornholm. Foto fra bogen: Algo

Jagerpiloten som stak af i et skolefly

Vi bringer her et uddrag af kapitlet "Den ukendte brevskriver" fra Jesper Clemmensens nye bog "Flugtrute Østersøen". Den er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet.

Adskillige blev arresteret undervejs og idømt hårde straffe bag jerntæppet, men for mange blev danske kyster deres redning.

Bornholm fik i mange tilfælde en helt central rolle for de flygtende. Det gælder også den østtyske jagerpilot Hauptmann Gerhard Scharnetzki, som fik store kvaler med DDR-diktaturet og besluttede sig for et dristigt flugtforsøg ved simpelthen at flyve fra luftbasen Cottbus i den tyske delstat Brandenburg i det sortmalede skolefly "Schwarze 11".

Godt to timer senere kunne han lande på Bornholm, som ligger godt 370 kilometer næsten stik nordpå ude i Østersøen:

7. marts 1969

Et lavt skydække hænger over luftbasen i Cottbus. Med mindre at noget er absolut uopsætteligt, går kun erfarne piloter i luften på sådan en dag. Den vagthavende mekaniker har haft hangaren for sig selv i noget tid, da Hauptmann Scharnetzki dukker op klokken ti minutter i otte om morgenen.

Motoren på en Jak-18 kører. Mekanikeren ser forvirret op mod cockpittet i "Schwarze 11". Han når ikke at reagere, før Hauptmann Scharnetzki ruller tæt forbi ham, videre ud gennem hangarens store port og frem til startbanen. Et minut senere fræser flyet hen over betonen og forsvinder i skydækket.

Mekanikeren spurter til telefonen og får ringet sin overordnede op. Oberstløjtnant Reichel forstår med det samme sagens alvor og finder det direkte nummer til selveste chefen for 1. Luftforsvarsdivision, generalmajor Günther Schmidt. Generalmajoren beordrer en jagt på Scharnetzki sat i gang. Den formodede forræder har nu fået mere end en halv times forspring.

To østtyskere jagere fra henholdsvis Cottbus og Marxwalde letter for at indlede jagten på den formodede faneflygtning. De får snart selskab af et par MiG-17 fra de russiske luftstyrker i DDR.

Forfølgerne tager retning mod landegrænsen til Vesttyskland og grænsen omkring Vestberlin. Det giver mening, at Scharnetzki vil søge til fjenden i vest, vurderer man.

Gerhard Scharnetzki har sat kurs nordøst. Han kender til sikringen langs Oder-Nieße-floden, der udgør grænsen til Polen, og han ved nøjagtigt, hvad han skal navigere efter, når der opstår huller i skydækket. Desuden forstår han at flyve efter instrumenter. Helt bevidst holder han sig i en højde af omkring 300 meter, der gør, at radarerne har svært ved at fange og fastholde ham. Han har heller ikke iført sig sin hjelm, der kan tilsluttes flyets radio. Den jagede har gjort sig usynlig, og jægerne har endnu ikke sikret grænsen i nord.

En halv time efter starten i Cottbus har en polsk grænsepost opfanget flymotorlyde, og klokken 09.05 sker det igen. Observationerne bliver registreret, men ikke meldt ind – ingen har alarmeret polakkerne.

Lykkeligt uvidende om observationerne flyver Scharnetzki videre i polsk luftrum, inden han en time senere befinder sig over Østersøen, hvor han stiger til en flyvehøjde på 1.000 meter.

Først her opdager østtysk radar et ukendt objekt, der har retning fra syd mod nord. Det samme gør en dansk radarstation på Bornholm, der ikke har fået varsel om nogen indflyvning. Begge steder udløses alarmen.

To F-104 Starfighter letter omgående fra flyvestationen i Aalborg og brøler med maksimal hastighed mod Bornholm. Et mørkeblå dyb med hvide streger breder sig under Gerhard Scharnetzki og hans maskine. "Schwarze 11" er tanket op til at klare turen frem og tilbage mellem Cottbus og Marxwalde, ikke til at skulle nå Bornholm. Hvis vinden er med ham, og han ikke skal ud i omveje eller vilde manøvrer, passer brændstofbeholdningen nogenlunde med afstanden. Efter næsten to timers flyvning uden skyggen af en forfølger ser han pludselig det, han har frygtet mest.

En polsk MiG-17 dukker op. Synet får ham til at stivne, men kort efter kan han forbavset konstatere, at polakken tilsyneladende ikke har haft ham som mål. Den hurtige jager forsvinder bag ham. Til gengæld går der ikke lang tid, før to danske F-104 Starfighter lægger sig på siden af ham. Brændstofmåleren giver lovning om cirka et kvarters flyvning.

Det er nu, han skal finde et sted at lande. Vest for den landspids, der udgør Dueodde, kan Scharnetzki skimte marker med pletter af is og sne. Klokken har passeret 10, og han har fløjet i mere end to timer, da han begynder sin nedstigning. Kyst og skov kommer nærmere. De to danske jagerpiloter, der nu har konstateret, at den østtyske maskine flyver uden våben, stiger og trækker væk.

Han har besluttet at lande "Schwarze 11" på en af de lange, brune marker. Nu kan han kun håbe, at frosten stadig har godt tag i underlaget. Hvis jorden er for smattet, risikerer hjulene at køre fast og bevirke, at flyet slår en kolbøtte og bliver smadret.

Huse, gårde, stynede træer og rillet mark forsvinder hurtigt under ham, inden den glidende bevægelse klokken 10.20 bliver afløst af en øredøvende raslen og kraftige ryk i flyet. Scharnetzki bliver rystet rundt i sit sæde, mens maskinen bumler frem over den ujævne grund. Hjulene kører mudder op, men bliver ikke standset af den let smattede jord.

Kort efter den første kontakt med marken holder den østtyske Jak-18 stille. Da motoren er slukket, løsner den østtyske flygtning sine seler, skubber cockpitvisiret bagud og træder ud på vingen. Han hopper det korte stykke ned. Ned i foreløbig sikkerhed. Bag ham ligger en firlænget, hvid gård.

Gårdejer på Store Vibegård ved Poulsker, Knud Madsen, som pudsigt nok er medlem af Hjemmeværnets luftmeldekorps på Bornholm, bliver først opmærksom på piloten, da hunden gør. Den uniformerede mand hilser på tysk og indskyder, at han ønsker at søge politisk asyl i Danmark. Madsen byder ham straks inden for i varmen. Der bliver serveret brød og kaffe, mens de venter på politiet.