Museet høstede 15 mio. til renovering – og kan nu holde jubilæum i topform

Oluf Høst Museet i Gudhjem markerer sine 25 år med tre markante udstillinger, som åbner denne fredag efter at være blevet totalt opdateret sidste år.

Da Bornholms Tidende besøgte Oluf Høst Museet i Gudhjem i juni sidste år, var museumsdirektør Martin R. W. Brandt en rigtig glad mand.

Det er han også, da avisen opsøger ham her i slutningen af marts i et nyt år.

Og dertil spændt.

Sidste år skyldtes hans glæde, at han efter lang tids nedlukning atter havde kunnet slå dørene op til det publikum, som vel må betegnes som ethvert museums raison d'etre, altså grund til at eksistere. Og nej, nedlukningen, der havde gået forud for genåbningen, handlede ikke om corona, men skyldtes, at museet gennem otte måneder havde haft håndværkere gående qua en donation på i alt knapt 15 millioner kroner fra en stribe fonde. Håndværkerne havde knoklet med at opdatere museet, som fredag havde fernisering på sin jubilæumsudstilling i anledning af 25 året for dets etablering.

Og deraf spændingen, for lige denne dag – få dage inden udstillingen åbner – er meget ikke på plads endnu. Når alt at falde på plads? Ja, lad os tro på det, og da Bornholms Tidende kigger forbi, er kunstneren Michael Kvium da for eksempel i fuld gang med at etablere sit bidrag til jubilæet oppe i atelieret i Høsts have. Dertil er jubilæumsårets andet store trækplaster "Høst i Berlin"

Martin R. W. Brandt, det er vel et museum i topform, der kan slå dørene op for publikum her i jubilæumsåret?

– Ja, dét er det. Og at vi har besøg af lige præcis Kvium har jo ligget i støbeskeen i et stykke tid. Både at han skulle komme og vores udstilling her i hovedbygningen med "Høst i Berlin" er noget, vi har gemt til vi kunne præsentere dem i en hel sæson, som ikke var amputeret af nedlukning, siger museumsdirektøren og forklarer om "Høst i Berlin":

– Det var i 1932, han var dernede sammen med en række danske kolleger, og vi præsenterer en fortælling, hvor vi har samlet nogle værker, der ikke har set hinanden siden dengang. Det er ret vildt, for det var en af de sidste frie, internationale udstillinger i Tyskland, inden Hitler kom til i 1933. De 13 danske kunstnere, der var samlet, var de ypperligste på den tid, hvis man skulle se moderne dansk kunst.

Over vægtklasse

I alt var 100 værker med på udstillingen "Neuere Dänische Malerei" og her i Gudhjem anno 2023 er cirka de 10 repræsenteret, og som det nu engang går, er nogle af kunsterne siden da gledet ud i glemslens tåger, andre er blevet ikoniske for det 20. århundredes danske kunst, forklarer museumsinspektøren.

– Og der er nogle få af dem, vi ikke har med her på udstillingen, tilføjer han.

Endnu en udstilling, den tredje, er faktisk en del af 25 års-jubilæet. Sønnen Ole W. Høst var også kunstmaler, og en engelsk grafiker og kulturformidler Mandy Stacey har kastet et nyt blik på farveuniverset hos ham og sammensat en udstilling, "Mindet om Ole", med nogle af hans billeder ud fra det.

– Men det er i forhold til "Høst i Berlin" spændende, at det er lykkedes os at samle nogle af de malerier, som rent faktisk var på udstillingen dengang, jeg er dybt begejstret, siger museumsdirektøren.

Begejstret.

Hvor har I fundet billederne?

– Dét der, siger Martin R. W. Brandt og peger på et stort maleri af Harald Gierseing, som står på gulvet og venter på at blive ophængt, inden han fortsætter:

– Det har vi fået fra Aros Kunstmuseum i Aarhus, og det får normalt ikke lov til at komme uden for deres dør, og det samme gælder herovre, siger han og udpeger et Vilhelm Lundstrøm-maleri, som ligeledes står på gulvet.

Museumsdirektøren er da heller ikke bleg for totalt at fjerne skæppen, der eventuelt kunne afskærme hans museums lys denne sæson:

– Jeg vil i al beskedenhed mene, at vi med vore jubilæumsudstilling har den største og mest interessante fremvisning her på øen i år. Så må nogle af de andre museer, hvis de skulle være uenige, eventuelt selv stikke en finger i vejret og modsige det. Men det her er altså på et højt-højt niveau, det er der ingen tvivl om, siger han.

Man skal forbi Oluf Høst Museet denne sæson?

– Ja, dét skal man. Det skal man altid. Og jeg vil sige, at jeg helt klart synes, at med det antal kvadratmeter, vi har til rådighed, og de muskler vi i øvrigt har til rådighed, præsterer vi her over vores vægtklasse, helt klart. Men vi har også talt om og arbejdet på det her igennem flere år, og vi kan næppe nået højere niveau end det.

Potentiale

Bliver der noget at komme efter de næste 25 år?

– Ja, jeg mener helt klart. Der er et potentiale i den måde, vi sidste år fik istandsat museet på. Vi står nu med en sikkerhed, der er sublim, og som er årsagen til, at vi overhovedet har haft mulighed for at låne de her værker ind. Vi har enkeltværkssikring for eksempel, og vores belysning er også fuldstændig opdateret.

Og man kan altid finde nye vinkler på Høst?

– Det er i hvert fald opgaven. Men havde nogen for et par år siden sagt, "skal vi ikke lige prøve at få Michael Kvium forbi og låne billeder fra Aros og andre store museer", havde jeg nok tvivlet på, det kunne lade sig gøre. Men på grund af istandsættelsen sidste år kan vi løse langt flere opgaver end hidtil, vi har fået en stærkere muskel.

Det betyder vel også noget i fremtiden, at I kan henvise til jubilæumsudstillingen og pege på, hvad I præsterede i år?

– Ja, præcis.

Hvor stort er det for jer at få Kvium inden for dørene?

– Han er en af de allerstørste nulevende danske kunstnere overhovedet. Det kan jeg nok sige, uden at træde alt for mange over tæerne, siger Martin R. W. Brandt.

– Han er genkendelig og relevant, stikker stadig fingeren ned, hvor det gør ondt, og han bliver fremhævet på den helt store scene. Han udstiller samtidig med her også på Trapholt, altså et museum, der er tre gange så stort som Bornholms Kunstmuseum, og sådan kunne jeg blive ved. Og nogle af hans værker her kommer hjem fra Rotterdam og andre steder i Europa, hvor han udstiller. Så det er noget helt særligt, vi er ude i. Det er godt det her!

N-ordet

På Oluf Høst Museets hjemmeside finder man en præsentation af kunstmaleren, som fortæller om hans liv og levned, deriblandt hans flere end 1.500 såkaldte logbøger, om hvilke der står, at "disse bøger viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og underfundighed, som maleren havde både til sig selv og sine omgivelser".

Et citat fra en sådan logbog har fundet vej til hjemmesiden:

"De mennesker der ikke kan lide negre, film og synes cement er grimt, har jeg egentlig ingenting at tale med om".

Men må man, bør man, kan man, skal man ... i disse tider viderekolportere sådan et citat og således mangfoldiggøre n-ordet?

Adspurgt om den problematik siger museumsdirektør Martin R. W. Brandt, som tiltrådte i 2016:

– Vi blinkede godt nok lige to gange, men beholdt det så på hjemmesiden, for der skulle være plads til en fortælling om klar tale fra en kunstner, der har været topmoderne i en anden tid.

Så I har gjort jer nogle overvejelser om det?

– Meget kort. Men for at være helt ærligt, hvis det var ordet "neger", der skulle skabe debatten, så synes jeg, det er sørgeligt, at man ikke forstår Høsts selvironi i forhold til en opremsning af noget, der er så spredt fra hinanden.

Det var jo også en anden tid, hvor man vel brugte ordet i flæng, men samtidig kan man konstatere, at man nu i andre sammenhænge rydder op i gamle tekster og forfatterskaber og ændrer ord, der kan virke stødende i dag?

– Ja, men skulle vi så have ændret det til "en person af afrikansk afstamning"? Hvad er alternativet? Det er vel slet ikke at citere det og at være bange.

Ja, eller ændre det til noget, som ikke stemmer overens med, hvad han rent faktisk skrev?

– Ja, præcis, siger Martin R. W. Brandt. 

Høst i Berlin

Med udstillingen "Høst i Berlin – mod et internationalt gennembrud?" genskaber museet den ikoniske udstilling "Neuere Dänische Malerei", der blev vist på Nationalgalleriet i Berlin i 1932.

Repræsenteret på udstillingen var ud over Oluf Høst (1884-1966) Axel Bentzen, Axel P. Jensen, Ernst Zeuthen, Harald Gierseing, Harald Hansen, Helga Jensen, Jens Søndergaard, Kræsten Iversen, Olaf Rude, Sigurd Swane, Vilhelm Lundstrøm og William Scharff.

På udstillingen på Oluf Høst Museet her i 2023 vil flere af de selvsamme malerier, der var udstillet i Berlin i 1932, blive genforenet i en ny kuratering, der kaster et nutidigt blik på, hvilken betydning den internationale eksponering fik for Høst og hans kollegaer, oplyser museet. tøm