Hele familien stiller op: 'Vi følges ad'

Olivia Emma Espersen

Journalist

Renate Hendriksen fra Bornholm stiller op for Danmarksdemokraterne sammen med sin mand. Hun vil have fokus på kernevelfærd og de 'almindelige mennesker'.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalget?

– Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg har interesseret mig for politik i mange år og har egentlig i mange år været på sidelinjen og bakket op, og vi var med i Venstre, men nu er vi med i Danmarksdemokraterne. Jeg startede med at stille op til EP-valget, og så stiller jeg op nu til kommunalvalget. Jeg mener, der er brug for almindelige mennesker til kommunalvalget. Det behøver ikke være kun folk med gode lange uddannelser. Der er brug for en anden, som ved hvad bornholmerne tænker og synes.

Hvad er din egen uddannelse – og hvorfor er det dig, der er den ’almindelige’ kandidat, bornholmerne har brug for?

– Jeg er uddannet pædagogisk assistent, og i mine tidligere tider blev jeg uddannet plastmager. Så jeg har faktisk to håndværkeruddannelser, hvis man kan sige det sådan.

– Det er dem, der er flest af. Almindelige håndværkere og almindelige mennesker med almindelige uddannelser. Der er jo flere arbejdere her på Bornholm, som har lave uddannelser.

Hvorfor stiller du op for Danmarksdemokraterne? Nu nævnte du selv, at du tidligere har været i Venstre.

– Vi synes faktisk, at Venstre flyttede sig for meget for os, og så fandt vi tilbage til et ordentligt landbrugsparti igen. Så det var sådan set primært af den grund. Og vi har altid fulgt Inger Støjberg, og da Inger var i Venstre, så var vi faktisk med til at stemme Inger som næstformand.

– Så vi har faktisk stemt på Inger allerede, da vi var i Venstre. At hun så blevet vraget? Det brød vi os ikke så meget om. Og så blev Michael uvenner med bestyrelsen i Venstre, og så lå det lige til højrebenet, at vi flyttede over til Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg.

Og når du siger ”vi” eller ”os” så refererer du til din mand, Michael, som også stiller op for Danmarksdemokraterne?

– Ja, ja, det er jo det. Vi følges ad, og vi har fælles interesser, så det er fint. Det er godt at have fælles interesser med sin mand. Det er jo så en fordel, at man kan snakke politik ved aftensmadsbordet, og det har vi jo så gjort i flere år. Og så er Magnus jo nu på banen som kandidat, vores plejedreng. Så det nytter noget at snakke politik ved aftensmadsbordet, så får man diskuteret nogle ting.

Hvad er så dine – eller jeres – mærkesager?

– Vi går ind for kernevelfærd før grøn omstilling. Det er vores nummer et. Og det handler simpelthen om, at hvis man nu tager en pose penge frem, så er det den pose penge, der skal bruges på bornholmerne, på de ældre, på skoler, på børnevelfærd, på kernevelfærd - og ikke på alle mulige mærkelige grønne omstillinger, som vi mener staten skal tage sig af.

Har du en forhåbning om at blive valgt ind?

– Vi går jo ikke efter nogen borgermesterpost, fordi vi er godt klar over, at vi er et nyt parti. Hvis vi kommer ind med en, er det en succeshistorie. Om det så bliver mig, Michael, Jonas eller Magnus bestemmer vælgerne. Vi stiller op på en demokratisk måde, så det er den, der får flest stemmer, der kommer ind først.

Hvad laver du uden for politik?

– Jeg har været nattevagt på Løvstikken, og jeg har været lærer nede på Dueodde Efterskole. Lige nu går jeg hjemme, eller det vil sige, at jeg går jo ikke hjemme. Jeg har jo et plejebarn, som faktisk er stor nu, og som lige har skrevet under på en læreplads på PLE. Så han er her et par år endnu, inden han får den uddannelse færdig.

– Så vi skal lige have ham rigtigt på vejen, hvis man kan sige det sådan. Og så bliver han vores sidste plejebarn. Nu har vi besluttet, at vi vil ikke tage flere nye.

Har I da haft mange plejebørn?

– Ja, men de er som regel teenagere, og det er der, hvor de bliver lidt umedgørlige. De vil bestemme i sådan en alder. Jeg mener jo sådan generelt, at man også kan gøre meget ved den tidlige indsats.

– Jeg er stærk fortaler for de små børns Bornholm, fordi man kan se, når man har været plejeforældre i mange år, så kan man se, at det er der, man skal sætte ind. Som teenagere kan man godt opdrage dem og give gode råd, men kommer de ud i en krisesituation senere i deres liv, så falder de alligevel tilbage til det, de har kendt. Det er sådan noget pædagogik. Så man burde sætte ind allerede i familien og med de helt små.

Er der ellers noget, du ville ønske, at jeg havde spurgt dig om, som du gerne vil tilføje?

– Ja! Jeg ville ønske, at du havde spurgt mig om, om jeg ville have mærkning på mælk for eksempel, og om vores køer skal have Bovaer i deres foder. Det er et metanhæmmende stof, som man har besluttet regeringsmæssigt og i den grønne trepart, at landmændene skal bruge.

– Og det viser sig jo så, at køerne dør og får dårlig mave, kalvene bliver dødfødt, de får ymerbetændelse, og mælkeproduktionen går ned. Men landmændene de skal bruge det stof. Det vil sige, at det er faktisk statsautoriseret dyreplageri. Vi er meget store modstandere af Bovaer.

Renate Hendriksen

64 år
Gift og har to børn
Bor i Rønne
Stiller op for Danmarksdemokraterne