Kandidater i opråb: Alle hænder tæller

I en samling af tre kandidater til en kommende kommunalbestyrelse var der plads til både drillerier og vingummier, men der var også god tid til en snak om arbejdskraft.

– Jeg har simpelthen investeret i en vingummi, jeg ikke selv kan finde ud af at åbne. Er det ikke frygteligt?, lyder det blandt andet fra Linda Kofoed Persson (K), der allerede er medlem af kommunalbestyrelsen – og formand for erhvervs-, bolig og beskæftigelsesudvalget.

For Tidende havde sat den konservative politiker stævne sammen med Andreas Grosbøll (SF) og Michael Hendriksen (DD), som begge er spidskandidater for sit parti til kommunalvalget, på Campus Bornholm.

Udover at de også fik snakket en masse om arbejdskraft, der var det overordnede tema for interviewet af de tre personer, var der også plads til smådrillerier og lidt slik, som Linda Koefoed Person på et tidspunkt fandt fra tasken.

– Man kan lave sådan en stiplet linje, hvor man kan åbne dem, lyder det drillende fra Andreas Grosbøll om vingummierne.

I den mere alvorlige afdeling mangler der rigtig meget arbejdskraft på Bornholm. Og arbejdsstyrken, ifølge Bornholms Regionskommunes egen prognose, bliver knap 2000 personer færre i 2037.

Derfor skal der ske noget for at vende udviklingen og sikre, at virksomhederne stadig har arbejdskraft, og at kommunen får nok skatteindtægter.

En del af snakken går på uddannelse, den fremtidige arbejdskraft, og med lokationen på Campus Bornholm for interviewet er det her, snakken begynder.

– Hvis vi skal sørge for at holde på lidt af vores virkelig velfungerende unge, selvfølgelig er der også en del af vores unge, der skal tage over, fordi vi har også behov for, at de kommer ud og får et nyt syn på livet. Men vi skal kunne holde nogle af vores egne unge på øen. Men endnu vigtigere er det at kigge i og få nogle uddannelser, som er så attraktive, at vi tiltrækker nogle andre unge mennesker, siger Linda Persson.

– Og man behøver jo ikke at tage hele uddannelser. Man kan have elementer af uddannelser, der ligger ovre. Fordi vi har nogle særlige ting herovre. Det kan være et uddannelsesmodul som ingeniør. Men det vigtigste af alt er, at vi uddanner folk så godt som muligt, mens de er herovre, og det gælder selvfølgelig de unge, også dem, der skal videre, fordi de skal opleve, at det var fedt at være på Bornholm, fordi så vender de måske tilbage, siger Andreas Grosbøll.

– Der er jo blevet tilført nogle flere penge Campus Bornholm til uddannelse, men jeg tror ikke, vi skal have hele vejen rundt. Man skal måske specialisere sig lidt mere på uddannelser. Det kunne være energi eller noget til datacentret til energiparken. Man skal nu specialisere sig lidt mere med uddannelserne, tror jeg. Ellers bliver det for stor maske, så falder folk igennem, fortæller Michael Hendriksen.

Mange sårbare familier

Linda Persson nævner også glas- og keramikskolen som det helt gode eksempel på en uddannelse, som trækker folk til fra hele verden.

– Det har jo tiltrukket rigtig mange, som faktisk har slået sig ned og er blevet her. En anden gren kunne være vores fødevare, fordi vi har også et sindssygt godt fødevarebrand på Bornholm. Små nicheproduktioner, som er helt exceptionelle. Det kunne man sagtens gøre mere ud af. Derfor er jeg faktisk også stolt af den fødevarestrategi, vi lige har fået vedtaget i en enig kommunalbestyrelse, som Campus også en del af, siger hun og fortsætter:

– Det er jo netop ikke bare uddannelser, det er nogle kurser af forskellige slags. Det kunne være folk fra hele verden nærmest, der kom for at lave en speciel ting. Det kunne være en italiensk is, eller det kunne være en speciel kage, eller nogle ting, man fandt på at lave, som kunne blive så hypet, at man rent faktisk ville tage et kursusbevis i at kunne lave netop den her ting. Sådan helt spidsen klasse.

Andreas Grosbøll er også helt klar på, at velfærdsuddannelserne skal fastholdes på Bornholm – og udvikles i en anden retning.

– Det handler om, at Københavns Professionshøjskole, som kører uddannelsen herovre, har ensrettet og gjort det hele efter den samme streng. Det tiltrækker ikke nogen ovrefra. Der skal virkelig være en eller anden særlig ting, som gør, at folk flytter til Bornholm. Jeg har selv været uddannelsesleder, der kom én per år ovrefra, maksimalt. Det skete, når vi tilbød det samme som andre steder, siger han og fortsætter:

– Vi ved, vi har relativt mange sårbare familier, men så må vi også målrette vores uddannelser til lige præcis det. Det kunne måske være, der er nogen, der siger, det er det fokus, jeg gerne vil have i min pædagoguddannelse eller min sygeplejerskeuddannelse, hvor man lynhurtigt kan lave nogle koblinger fra uddannelsen over til praksis.

Alle tre er enige om, at det også er godt, at de unge kommer væk fra øen – de skal bare helst komme tilbage igen.

– Når man er 23 år, er det jo et brændende ønske at komme ud og prøve ting af. Så vi kan ikke holde på de unge. Det skal vi heller ikke. Men vi skal jo gøre det mere attraktivt, så de kan få nogle muligheder, når de er her, og når de kommer tilbage igen, fortæller Michael Hendriksen.

– Det handler jo på grund og grund om at sige, at de skal jo elske Bornholm, al den tid de er her, og så skal de have udlængslen og skal væk. Men hvis de elsker alt det, de har oplevet, er der jo langt større chance for, at de siger, når de selv får børn, vender de tilbage, tilføjer Andreas Grosbøll.

Skraldemanden er vigtig

Netop dette sætter også gang i hos kandidaterne, at eksempelvis folkeskolen skal være attraktiv. Det hiver også de unge bornholmere tilbage – og for den sags skyld andre børnefamilier.

Linda Persson nævner også fritidslivet, og at Campus kan spille en større rolle i, at der også kan foregå ting der i aftentimerne.

Men noget, som de også alle er enige i: Der er på tide at snakke Bornholm op, men også anerkende, at skraldemanden er lige så vigtig for at få Bornholm til at hænge sammen som direktøren for den store virksomhed.

– Men det kan godt være, at de ikke skal være skraldemænd hele livet. Det er jo også et hårdt arbejde. Så det er jo også der, at vi på et tidspunkt skal samle dem op, hvor de begynder at måske trækkes lidt med nogle gener efter et hårdt arbejdsliv, for der er også andre steder, vi kan bruge dem, siger Andreas Grosbøll.

Mange af de unge, som tager over, er også ressourcestærke, nævner kandidaterne. Derfor er Bornholm også en af de kommuner, hvor der er mange unge på eksempelvis førtidspension.

– I dag er det jo heldigvis midlertidige førtidspensioner. Det kan jo være noget psykisk, eller det kan være noget fysisk, man kan komme sig over, der gør, at man på et senere tidspunkt får revideret sin førtidspension, og så måske kan komme i en form for flexjob eller komme tilbage, fortæller Linda Persson.

Hun var også selv førtidspensionist i 12 år som følge af en meget ødelagt ryg.

– Men ryggen har fået det bedre. Samtidig tabte jeg mig, hvilket også har gjort det lidt nemmere. Og jeg har fundet nogle andre værktøjer. Og jeg er kommet ud i fleksjob, og nu øger jeg mine timer i fleksjobbet, for forhåbentlig på sigt at blive en ganske almindelig fuldtidsarbejdende kvinde, siger hun.

– Det er jo det helt gode eksempel, siger Michael Hendriksen til historien.

– Jeg synes også, vi skal tænke i, at alle har behov for at føle, at der er brug for dem, siger Andreas Grosbøll.

– Ja netop, og at de føler sig værdsatte i samfundet. Det skal vi også være bedre til at sige, siger Michael Hendriksen.

Danmarksdemokraten har hos ham også mange unge mennesker, hvor en af dem netop er blevet ansat hos Meldgaard som skraldemand.

– Han sad i forgårs, og han var så stolt, for nu har han gået på campus, han var 23 år, men var nu blevet ansat. Han var bare så glad for det. Og så tjente han 27.000 om måneden for at køre skrald. Men de møder nemlig klokken 5. Og han glædede sig til det. Det er godt for de unge mennesker at komme ud til, siger Michael Hendriksen.

Få nedbragt sygefravær

For kandidaterne handler det ikke om, at eksempelvis førtidspensionister skal skynde sig ud i et arbejde, for det er ikke alle, der kan det. Men med tiden kan de blive en vigtig del af arbejdsmarkedet, hvis arbejdet bliver lagt ordentligt an med dem.

Med et arbejde til flere folk udenfor arbejdsmarkedet vil kunne spare kommunen penge – og øge skatteindtægterne.

Noget andet, der bliver nævnt, er, at Bornholm skal have et mere varieret boligmarked med flere lejeboliger for, at flere kan komme til Bornholm uden at skulle købe et hus.

Hos virksomhederne er det dog mangel på arbejdskraft med det samme, der også mangler. For der mangler tilflyttere, som også skal komme for at løse arbejdskraftsmanglen.

– Der er noget uudnyttet potentiale på Bornholm. En ting er, at der ikke er mange arbejdsløse, men der er rigtig mange på øen, der ikke arbejder fuldtid. Og der er for mange, der er syge. Så der skal vi kigge ind i, hvordan vi faktisk kan motivere nogen til at arbejde fuldtid. Det handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Kommunen er den største arbejdsgiver på øen. Så der har vi et ansvar. Og vi har også et ansvar for at få nedbragt sygefraværet. Der er faktisk ikke nogen grund til, at vi maser på og maser på, så folk bliver kørt ned og stress-sygemelder sig eller bliver fysisk nedslidte. Fordi de ryger direkte over en anden kasse, som vi også skal finansiere, siger Andreas Grosbøll.

– Man må jo også godt tjene noget som førtidspensionist. Der er 12 procent i af Bornholms borgere mellem 18-69 år, der modtager førtidspension. Der er der også et potentiale. Vi skal ikke tvinge nogen ud, men det kan jo være, der er nogle, der kan holde til et arbejde på tre-fire timer om ugen, siger Michael Hendriksen.

Uenighed om tilfytterudvalg

Her har de også bud på, hvordan man skal manglen på arbejdskraft.

– Få lige læst på den fraflytterguide. Det må være sengebordslæsning 19. november for alle dem, der bliver valgt ind 18. november, siger Andreas Grosbøll.

– I den nuværende periode har vi udvalget med erhverv, hvor bolig og beskæftigelse også er med, fordi vi skulle have fokus på boligsituationen, som også er en del af udfordringen med arbejdskraft. Jeg mener faktisk, at der bør være et udvalg, som får en specifik opgave, og den hedder til- og fraflytning. Hvordan får vi det proppet ind i et udvalg, hvor det bliver en tvungen opgave at gøre noget ved det? I dag ligger det lidt hos erhverv, men måske også lidt hos børn- og ungeudvalget, siger Linda Persson.

At lave et decideret udvalg er Andreas Grosbøll og Linda Persson dog ikke enige om.

– Jeg er ikke sikker på, at det skal være et udvalg. Jeg tror, det skal være en forpligtigelse, der ligger i alle udvalg. Hvis du kigger på de politiske indstillinger, så står der økonomiske konsekvenser nede under alle. Hvad med, at alle forslag også har en konsekvens for til- og fraflytning? Når du diskuterer BAT – ja, du kan sagtens skære køreplanen ned, men når man læser i fraflytteranalysen, at det faktisk er noget af det, som folk peger på, at der ikke er ordentlig offentlig transport, så må de jo netop stå som en af konsekvenserne for til- og fraflytning. Ligesom hvis du lukker en skole eller et børnehus, siger Andreas Grosbøll.

– Ja, men så er der mange ting, vi skal gøre tydelige. Der var også nogen, der i den her periode forsøgte, at vi skulle have en klimakonsekvensbeskrivelse på alt, hvad vi lavede. Det har også druknet. Vi skal også passe på, at vi ikke drukner vores medarbejdere i at skulle lave alle mulige ekstra tiltag i alle vores dagsordner. Jeg tror, det er vigtigt, at man siger, at man dedikerer det et sted, hvor nogen skal tage ansvar for at få det op på den høje klinge, svarer Linda Persson.

Michael Hendriksen peger dog også på, at Bornholm ikke kommer op på de 42.000 indbyggere, som har været et erklæret mål.

– Det kommer ikke til at ske, siger han.

– Men vi har bare brug for mennesker. Også til at sikre os, at vi har en levende liv her. Det kræver investeringer til, at vi kan tilbyde noget attraktivt her på øen for så mange som muligt, siger Andreas Grosbøll.