Hvis vi gør noget for Nexø, så gør vi noget for Bornholm.
Det er sådan, at vi - efter min mening - skal tænke i den ny kommunalbestyrelse. Hvis jeg bliver valgt, så ved I nu, hvor jeg står.
Det kalder gode ideer frem. Det gør ikke noget, at der er konkurrence mellem Rønne og Nexø. Det ændrer ikke ved det faktum, at begge byer er vigtige for Bornholm, og går det godt for dem, så går det godt for Bornholm.
Nexøs store projekt for fornyelse har flyttet sig alt for langsomt, og der er brugt rigtig mange penge på konsulenter.
Det må den nye kommunalbestyrelse kigge på og beslutte en overordnet plan, så der faktuelt kommer til at ske noget.
I Rønne er det udviklingen af Dams Gård, som kommer til at være centrum for en udvikling af bymidten.
Udover en nødvendig vedligeholdelse af taget, så er der nu sat penge af til konsulenter, som skal lave et visionsoplæg. Selvom kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal en inddragelse af interessenter i Rønne, så er jeg meget mere konkret i min tankegang.
Jeg frygter, at hvad der kaldes et ”professionelt visionsoplæg” vil være alt for luftigt.
Det bliver den kommende kommunalbestyrelses opgave at holde det projekt ved jorden. Vi (hvis jeg bliver valgt) skal sikre, at Dams Gård ender med at være et fantastisk sted, som spiller sammen med Musikhuzet, Hodda og de private aktører.
Og så mener jeg i øvrigt, at den kommende kommunalbestyrelse skal bevilge penge til Rønnes 700 års købstadsjubilæum.