Folkevognen i hovedrollen: 'Man bliver bare glad, når man ser den'

Den lokale VW-klub har holdt træf i Vestermarie, og der kom mange gæster med flotte Folkevogne.

Nogle sammenfald er så pudsige, at det er nærliggende at forestille sig, at der reelt er tale om sammenhæng. Et sådant er, at ingen af bilerne på det just overståede VW-træf i Vestermarie var fra efter 1983. Det var året, hvor Shu-bi-dua sendte sit 10. studiealbum med kæmpetittet "Folkevognen" på gaden.

"Hvis jeg havde penge, så sku' I bare se. Så gik der ikke længe, før jeg havde en VW. Nu vil jeg leve af torskerogn, til jeg får råd til en Folkevogn. For jeg vil ha' mig en Folkevogn og fise op og ned ad vejen", sang salige Michael Bundesen.

En anden Mikael, Mikael Hammer, er en af dem, som har en Folkevogn, fra inden de skiftede navn til Volkswagen i folkemunde i Danmark. Han er formand for klubben VW Bornholm og var dermed en slags vært for træffet.

– Det gik supergodt, og vi har nydt det. Der var fuldt hus til åbent hus, der var proppet med mennesker, og der kom masser af gæster med flotte Folkevogne, så hele pladsen i Vestermarie har været fyldt med gamle Folkevogne. Så det har været en supersucces, siger han til Tidende.

Boksermotor bagi

Bilerne på træffet var alle sammen luftkølede Folkevogne.

– Det er helt op til 1983. Det er dem, hvor der sidder en boksermotor bagi, der er luftkølet. Der er ikke noget vand i den, det er bare en flad boksermotor med den klassiske lyd, siger Mikael Hammer.

Boksermotor er også et ord, der indgår i Shu-bi-duas sang. Det er en forbrændingsmotor, hvori cylindrene sidder parvis på hver sin side af krumtaphuset. På denne måde "bokser" stemplerne imod hinanden under drift.

Bilernes alder gør, at de næsten uden undtagelse ikke er hverdagsbiler længere.

– Når man har den veteranforsikret, så må man ikke køre så meget i den, forklarer Mikael Hammer.

Den lokale VW-klub har 35-36 medlemmer, når man tæller husstande, siger formanden, og medlemmerne mødes den anden onsdag i måneden.

– Om sommeren har vi køreture, hvor vi har grillaftener. Men vi har også oktoberfest, julefrokost og sommerfester. Og hvis nogen foreslår en spontan tur, så gør vi også det, så vi er rimelig aktive, fortæller Mikael Hammer.

Der var både mange biler og mange mennesker på pladsen i Vestermarie, og humøret var i top. Derfor kalder arrangøren det uden at tøve en succes. Foto: Rikke Sommer

Man bliver bare glad

Mikael Hammer er selv gammel nok til at kunne huske en tid, hvor biler ikke lignede hinanden. Hvor en Volvo lignede en Volvo, en Citroën lignede en Citroën, og en Folkevogn lignede en Folkevogn.

– Jeg kan huske som barn, at det var sjovt at ligge lytte efter motorlyde, når bilerne kom forbi, og så kunne man høre, hvad slags bil det var. Om aftenen kunne man se, hvad slags bil det var bare på forlygterne eller baglygterne. Det kan man ikke mere. Det er jeg bare opvokset med, fortæller han.

Alligevel har den tyske Volkswagen sat sig i ham som noget specielt.

– Det er lyden og formen. Hvis man kører ned igennem Europa, i Norden eller i Danmark, lige meget hvor, så smiler folk til en og vinker, selvom man ikke kender dem. Der er et eller andet charmerende over dem, og alle har et minde om sådan en gammel Folkevogn. De har en onkel, der har haft en eller et eller andet. Der er et eller andet kult over det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, man bliver bare glad, når man ser den og hilser på den, siger formanden for VW Bornholm.