Filmene strømmer ind – nu bliver jernbanens historie fortalt i tre afsnit

Bornholmerne har været gode til at aflevere gamle film, som nu bliver digitaliseret og giver fortiden liv.

Det er myldret ind med film til kvartetten, som arbejder på at sikre den bornholmske filmskat, siden Tidende omtalte projektet den 9. september.

60-70 film har Birger Kofod fået adgang til, alle filmet på Bornholm, og dermed kan de bidrage til at fortælle bornholmernes historie i levende billeder – og det er netop dét, han og hans kumpaner er ude på.

De nytilkomne film er på mellem syv-otte minutter og op til cirka 20 minutters varighed.

Hvad angår på den måde at sikre et lokalområdes gamle filmstrimler, er de fire frontløbere på landsplan.

Ved den første omtale havde de skaffet 100.000 fondskroner til at digitalisere de gamle bornholmske film, og i første omgang er det målet at producere 100 film på hver en halv time.

De øvrige tre, som har afsagt musketereden og kastet sig helhjertet ind i projektet, er journalist med mere Georg Julin, Jørgen Hammer, som er formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, og lederen af Bornholms Ø-arkiv, Anette Eriksen.

Hvor Julin tager sig af interview med ældre og gamle bornholmere, som kan forklare, hvad der sker på de film, der bliver produceret, vil de to sidste især koncentrere sig om at skaffe flere penge til filmproduktionen.

Som tidligere produktions- og tv-tekniker på TV2 Bornholm kan Birger Kofod stå for alt, hvad der handler om at redigere og klippe filmene, og der er altså nok at gribe fat i med de mange film, han i den seneste tid har fået adgang til.

Men det var der sådan set også allerede, inden de senest ankomne film kom til, eftersom han ved første omtale af projektet oplyste, at han havde digitaliseret otte terabyte film, som han havde liggende på en disk, svarende til 1.000 milliarder bytes.

Historien om jernbanen

– De 60-70 film, vi nu har fået fra bornholmerne, er jeg ved at sætte i system, arkivere og så videre, siger Birger Kofod.

– Og vi er faktisk så langt, at jeg allerede har klippet to film ud fra materialet. Aktuelt sidder jeg og nørkler med de bornholmske jernbaner. Georg Julin har interviewet fire forskellige personer om emnet – blandt andet en, der har arbejdet på jernbanen og en, der har skrevet bøger om den. Jeg tror, vi ender på tre film alene om det emne.

Birger Kofod har blandt andet fået fingre i en smalfilm, som en bornholmer har lavet om den sidste tur med jernbanen, inden den blev nedlagt.

– Det er ikke noget, han har fortalt om tidligere, men det gør han så i den her sammenhæng, siger Birger Kofod, som ligeledes fra en anden bornholmer har film fra et tog, som kørte til Almindingen med vinterturister, der skulle ind at stå på ski.

Den sidste tur med den bornholmske jernbane, som altså er dokumenteret på film, fandt sted den 28. september i 1968.

Fortællingerne

– Og vi er altså i stand til i tre halv-times afsnit at lave den komplette historie om jernbanen, helt fra den blev påbegyndt i begyndelsen af 1900-tallet. Først kom Nexø-banen, dernæst Allinge-banen og endelig Gudhjem-banen, siger han og pointerer:

– Det hele handler for mig om, at det ikke er så sjovt at have en film, hvor ingen fortæller noget, ligesom det ikke er så sjovt, at nogen fortæller noget, hvor der ikke er en film, der viser det. Det er den kombination, vi arbejder med. Vi har nogle film, som folk så kan fortælle om. Vi præsenterer kortvarigt de personer, som fortæller, i den enkelte film, og dernæst hører man deres stemmer fortælle hen over filmene, hvad det er, vi ser.

Har man film, man gerne vil bidrage med til projektet, kan man kontakte Bornholms Ø-Arkiv eller eventuelt Birger Kofod direkte på 5050 7235. han kører gerne ud på øen og indsamler filmene.

Det samme gælder, hvis man skulle være i besiddelse af en smalfilm 16 mm-fremviser til gennemsyn. Sådan én mangler han nemlig.

Birger Kofod har travlt med at arkivere og redigere de gamle filmstrimler her i hjemmet i Aarsdale. Privat foto