Christiansø Folkeuniversitet har åbnet ny sæson

Christiansø Folkeuniversitet har åbnet ny sæson
Jeppe Gitz-Johansen og Tine Nygaard holdt sæsonens første foredrag i Christiansø Folkeuniversitet. Foto: Naturpark Christiansø
NOTITS | 20. NOV 2024 • 17:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
20. NOV 2024 • 17:00

Christiansø Folkeuniversitet er tilbage i vinter- og forårssæsonen med en række foredrag med afsæt i naturen, historien og kulturen omkring Ertholmene.

Det første foredrag er allerede holdt. Her var temaet Gitz-Johansens kunstneriske virke på Christiansø og i resten af verden. Foredragsholdere var Tine Nygaard fra Bornholms Kunstmuseum og Jeppe Gitz-Johansen.

I den kommende tid bydes der blandt andet på foredrag om "Gråsælerne i Østersøen og på Bornholm" og "Dansk sikkerhedspolitik – med blikket rettet mod Rusland"

Christiansø Folkeuniversitet er arrangeret af Naturpark Christiansø i samarbejde med både Christiansø Administration, Folkeuniversitetet og Bornholms Biblioteker.

– Når vi i Naturpark Christiansø inviterer til Folkeuniversitet, så er det fordi vi ønsker at byde indenfor til en hyggelig aften, hvor vi over en kop kaffe og en småkage får fælles oplevelser og fælles viden om de øer, som vi bor og lever på – unge og gamle, nye og gamle øboere. Afsættet er altid vores øer, men temaerne er brede og i løbet af vinteren kan man blive klogere på alt fra kunst til dyre- og plantelivet, øernes historie og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation her mod øst, fortæller Nina Bonnén Mourier, der er naturvejleder i Naturpark Christiansø.



FÅ ABONNEMENT