The Helping Hand Blues Band blev i sin tid skabt for at hjælpe udenlandske musikere, når de kom forbi Danmark og skulle bruge et hold alsidige bluesmusikere. På den baggrund spillede orkestret i 2017 og 2019 sammen med amerikanske Hook Herrera, og det fødte ideen om at gøre det selv.
Niels Nello Mogensen sprang ud som sanger og frontfigur for Nello & the Helping Hand Blues Band, der kombinerer genrens klassikere med egne numre. På scenen har han selskab af Ronni Boysen på guitar, Rasmus Stenholm på Hammond B3-orgel og Mads D. Andersen på trommer. Nello & the Helping Hand Blues var i øvrigt nomineret til DMA Blues Liveprisen i år.