Oplev Hammerknudens historiske kro med skøger

Vandreturen på Hammerknuden er en af øens store turistattraktioner. Her møder man klippeøen med imponerende udsigter og smuk natur. Særlig flot præsenteret når lyngen blomstrer.

Hammeren er på en måde adskilt fra det øvrige Bornholm af en lang vandfyldt sprækkedal med navnet Hammer Sø. Nord for søen har Hammerknuden mod vest stejle klippeformationer til havet. På den østlige side har isen under istiden skabt en lavere skærgård med afrundede klipper. Jeg skrev i april i Bornholms Tidende om vandreturen på Hammerknuden med start fra Hammerhavnen mod vest, denne vandretur starter fra Sandvig Strand i øst.

Turen starter fra parkeringspladsen ved Sandvig badestrand. Man følger den asfalterede vej mod Hammer Odde Fyr. Mod havet er kystklipperne ret lave, men stiger jævnt til en højde på 40 meter. Plantevæksten er foruden hedelyng, revling, gyvel, vilde roser og enebær. Bare 100 meter nordligere passeres en gammel skanse, der med sine kanoner skulle beskytte Sandvig i englænderkrigen. Længere fremme ses til venstre en mindesten for de bornholmere som omkom, da skoleskibet København forliste i 1928.

Derefter møder man en skov af fyr og lærketræer. Plantet i slutningen af 1800 for at give læ for boligerne ved fyret. Selv om skoven er et fremmedelement i den øvrige natur, har den givet læ for boligerne ved fyret, især ved storme fra vest.

Udsigt fra Hammerknuden til de store hvide hoteller i Sandvig.

Hammer Odde Fyr

Fyret blev anlagt i 1895. Allerede 1872 havde man bygget Hammer Fyr på knudens højeste punkt 82 meter over havets overflade og mente, beliggenheden var perfekt. Man glemte bare tågen og havgusen på havets overflade, derfor kunne skibene ikke se fyrets lys. Af samme årsag anlagde man det nye Hammer Odde Fyr

Ved det hvide fyr kommer man til øens nordligste punkt ved at følge klippe stien. Med sine blomstrende vilde roser er der ren idyl i stille vejr med lave klipper og blåt vand. Når det er stormvejr, hamrer bølgerne ind over klipperne med sprøjt og kulde.

Kort efter fyret passeres en låge i hegnet. Da Hammerknuden bliver afgræsses af får og køer for at kunne bevare det åbne landskabsbillede. Skærene ud for den lille bugt kaldes ”Dødningeskærene”, et navn der hentyder til de strandede skibe. Udsigten over det smukke landskab er herfra den flotteste på Hammerknuden.

De lave skær kaldes ”Dødningeskærene”.

Sillemarked og kro med skøger

Stien passerer resterne af en skanse. En mærkelig spiral ring af sten langs stien er lavet af turister. Ellers er hele dette område ladet med historie. Bag bugtens lave rullesten har man fundet en boplads fra stenalderen. For 8000 år siden jagede folk sæler og søfugle, der blev også fundet fiskekroge lavet af fiskeben. Mellem resterne fra bopladsen er der fundet en knogle fra et får med borede små huller. Landets ældste blokfløjte er i dag udstillet på National Museet.

Senere passerer stien en lille ruin. Det er Salomons Kapel. Opkaldt efter en gammel hellig kilde. I dag vil det være utænkeligt at bygge et kapel på et sådant øde sted. Men her lå i middelalderen øens største sildemarked. Mellem 1200 og 1400-tallet kom der hver eneste sommer store tyske koggeskibe med salt i tønder og købte sild. De blev solgt i hele Europa som spise under fasten. Her var boder og huse til de tilrejsende købmænd, der solgte tyske varer, samt en kro med skøger. Måske blev kapellet bygget, for at man overfor Gud kunne angre sine synder.

Da sildestimerne forsvandt ophørte dette marked, en senere sandflugt skjulte alle husene. Da vinden efterhånden vendte til en vestlig retning, flyttede fiskerne hen til den modsatte kyst med sand og kaldte stedet Sandvig.

Salomons Kapel blev anlagt til det store sildemarked i 1200.

Op mod højderne

Efter ruinen forlader man stien langs kysten, følger den lange sti opad mod venstre. Med navnet Sandhammeren fører den op til Hammerknudens højeste punkt. Stien udmunder på den asfalterede vej, der mod højre fører op til Hammer Fyr. Vores rute går nedad mod venstre, følger den snoede serpentiner vej. Ved den nordlige del af Hammer Sø passeres nogle tidligere stenarbejder boliger.

Efter dem ses til venstre en lille sti. Den er markeret med et rødt mærke og hammer.

Under navnet Stenhuggerstien følger den samme rute, som stenhuggerne måtte gå fra deres boliger Sandvig til stenbruddene. I begyndelse fører stien op til en åben slette med store afrundede klipper, hvor isen under istiden har lavet skurestriber. Derefter fører den nedad mod en lille sprækkedal med spor af små stenbrud.

Gasterende er en lille sprækkedal med en kilde kaldt Rosenkilde.

Flaget på klipperne

Den afmærkede rute tager på et tidspunkt en omvej til venstre, derfra kommer man op til malet flag på klipperne. Dannebrogsflaget blev under besættelsen malet over et tysk hagekors, som protest mod tyskerne. Flaget bliver stadig vedligeholdt af øens Naturstyrelse, der på Statens vegne forvalter Hammerknuden.

Tilbage på sporet følger man forsat stenhugger stien, der fører gennem en smuk lille sprækkedal.

I den lille sprækkedal var der en kilde med navnet Rosenkilde, her hentede konerne i Sandvig i ældre tider vand, som de solgte til de tyske turisters kurophold. Da vandet indeholdt radium kunne det sælges til skyhøje priser. Det samme vand indeholder radon, der i vore dage i vore dage frarådes på grund af sine giftige stoffer.

Stednavnet ”Gaste rende” er mere svært. For navnet betyder genfærd og uvirkeligt. Måske skal navnet henføre til den smalle sprækkedals tågedis tidligt om morgenen. Tågen forsvinder, når solen stråler opvarmer sprækkedalen.

Herfra fortsætter stien mod Sandvig og parkeringspladsen, hvor turen begyndte.

God tur.

Afrundede klipper med istidens skurestriber.

Kajakker sejler mellem østsidens lave klipper og skær.

Her på den vestlige side af Hammeren har man fundet en boplads fra stenalderen.

Dannebrogsflaget på Hammeren.

Stenhugger stien er markeret med rødt mærke og et symbol for en hammer.