Kommunen vil investere sig ud af millionunderskud på anbragte børn

Flere og flere bornholmske børn og unge bliver anbragt udenfor hjemmet. Det koster dyrt for kommunen, hvor budgettet til børn og familie er blevet sprængt flere gange. Planen for at fjerne underskuddet handler mere om at investere end om at spare penge, og udvalgsforperson Morten Riis (EL) erkender, at man ikke kan garantere, at det vil virke.

Det er en af de ømmeste ligtorne i kommunens økonomi. Samtidig handler det om velfærd og fremtid for nogle af de mest sårbare bornholmere: De stadig flere børn og unge, der hvert år bliver anbragt udenfor hjemmet.

Sidst i april var 144 bornholmske børn og unge anbragt. Blandt dem er 22 anbragt på en døgninstitution. Blandt de 22 er 16 anbragt udenfor Bornholm.

Alle de tal er gået i vejret i de seneste år. For to år siden var for eksempel "kun" 123 bornholmske børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Og da ikke mindst døgninstitutionerne er meget dyre for kommunen, er budgetterne flere gange blevet sprængt.

Alene sidste år tilførte kommunalbestyrelsen ekstraordinært godt 30 millioner kroner ekstra. Det skete i august. Men fire måneder senere sluttede året alligevel med et millionunderskud på den sårbare såkaldte bevilling 12, der finansierer arbejdet med Bornholms udsatte børn og unge.

Også i år er der udsigt til at sprænge budgettet. Ifølge den seneste prognose med lige under 24 millioner kroner.

Derfor sætter kommunen nu ind med en genopretningsplan. Men selvom dele af planen direkte handler om at spare penge, er den mere grundlæggende tanke at investere for senere at kunne spare – og at begynde at arbejde på delvist andre måder.

– Det er ikke så meget en spareøvelse, som det er en investeringsøvelse. Vi er nødt til at gøre det bedre og klogere, hvis vi på langt sigt skal få økonomien i balance i Børn og Familie, siger Morten Riis (EL), forperson for børne- og skoleudvalget, der tirsdag godkendte plan.

Kan man spare så mange penge, uden at det vil få en negativ effekt for nogen?

– Det ved jeg ikke endnu. Men vi vil få månedlige opfølgninger på det i børne- og skoleudvalget, og dem vil vi følge nøje. Vi er jo heller ikke interesseret i at iværksætte noget, som fører til, at nogen får ringere vilkår, siger Morten Riis.

Planen har ingen garantier

Planen består af fire dele. For det første vil kommunen selv begynde at løse en række opgaver, der i dag er udliciteret. For det andet vil kommunen sætte tidligere ind for at undgå en mere mere vidtgående og dyrere indsats senere.

– Vi vil også prøve at bygge nogle nye stilladser op omkring nogle unge mennesker for at undgå, at de bliver anbragt. Man skal også huske på, at det heller ikke er alle anbringelser, der ender med succes, siger Morten Riis om planens tredje del.

Og endelig, om planens fjerde del:

– Vi er desværre også nødt til at reducere med nogle medarbejdere, fordi Center for Børn og Familie ikke kan blive ved at køre med de her meget store underskud.

– Jeg tror, at vi har cirka 30 ansat i det tværgående støttekorps, der også er vokset i de seneste år. I lyset af at vi nu optrapper indsatsen nogle andre steder, virker det rimeligt at tænke, at de måske ikke behøver at være så mange. Nogle af de folk, der bliver til overs, regner vi også med at kunne tilbyde arbejde et andet sted i organisationen, siger Morten Riis.

Vil det så ikke betyde, at der ikke bliver nogen penge at spare ved at gøre det tværgående støttekorps mindre?

– Nej, ikke automatisk. Der kan godt være penge at spare, hvis deres arbejde giver et større udbytte et andet sted i organisationen.

Morten Riis siger åbent, at han ikke kan give nogen garanti for, at genopretningsplanen vil føre til færre anbragte børn og unge. Derfor kan han heller ikke garantere, at planen vil fjerne kommunens løbende millionunderskud på udsatte børn og unge.

– En tidligere indsats kan måske være mindre indgribende og også forebygge en mere vidtgående indsats senere. Jeg synes, at det virker indlysende rigtigt, men vi har til gode at finde ud af, hvad det faktisk giver af provenu. Altså hvor meget det kan spare, siger han.

– Grundlæggende synes jeg, at det er en god plan. Men det er klart, at den ikke er uden risiko. Bagsiden er, at underskuddet vil blive forværret, hvis det ikke lykkes.

– Vi står lidt med ryggen mod muren. Men vi har i snart mange år arbejdet med en tidlig indsats med De Små Børns Bornholm. Nu er vi så nødt til at se det virke også i lidt større skala, siger Morten Riis.