Her lærte spejderne blandt andet at lave transportabelt bål, et primitivt kompas og en bæresele til personredning, ligesom de lavede masser af mad over bål, sov i telt og der blev både afviklet aldersspecifikke programpunkter såvel som fælles hygge for alle aldersgrupper.
Med faciliteterne på Spejdercenter Rømeregård kunne også de små spejdere overnatte med brug af sovesale. Det valgte alle de deltagende ulveunger at gøre, skriver Henry Jespersen i en mail til Tidende.
– Ulveungerne har haft opgaver med forhindringsbane, at kende de forskellige træer, lave abemad og komme gennem et minefelt. Derudover at kunne de mest enkle knob.
I søndagens program var der samarbejde mellem de små og de store spejdere. Et løb hvor hvert hold skulle udnævne deltagere med forskellige handicaps. Det kunne være en spejder med et ben, en med en arm, en hørehæmmet, en stum, og det tildelte handicap skulle fastholdes under hele løbet.