Lejere af sådan en generator vil typisk bruge strømmen derfra til at teste deres udstyr, mens det ligger på havnearealet, oplyser direktøren.
Puljen, der kan dække 50 procent af anlægsomkostningerne, er endnu ikke udtømt. Hvis man vil vide mere om mulighederne for at søge om tilskud, anbefaler projektleder Allan Funch Kofod fra projektet "Klar til Energiø Bornholm", at man kontakter Business Center Bornholm.
75 år
– I projektet er der søgt midler hjem til virksomhederne, og det giver så god mening, at disse midler er med til at minimere noget af den risiko, som virksomhederne tager på forkant af Energiøen, og de vil tage del i de kommende erhvervsmuligheder, udtaler Allan Funch Kofod i en artikel, som energiø-projektet har delt med Tidende.
Bornholms Elektromotor, der fejrede 75-års jubilæum sidste år, har ligget på Rønne Havn siden 2009. Virksomheden har de seneste år opbygget en ny kundegruppe, når skibe har været på Bornholm i forbindelse med offshore-aktivitet eller havneudvidelsen.