Restaurant Rø er solgt

Restaurant Rø er solgt
Restaurant Rø er solgt. Eget foto
ERHVERV | Fredag 11. oktober 2024 • 17:53
ERHVERV | Fredag 11. oktober 2024 • 17:53

Bornholms Erhvervsmægler ved Martin Kofoed og Stefen Lorentzen har på kort tid solgt Restaurant Rø til en investor fra Nordjylland.


Restauranten er af mange bornholmere kendt for at servere flæskesteg og stegt flæsk med persillesovs.

– Det bliver spændende at se, hvad de nye ejere finder på i lokalerne i Rø, siger de to ejendomsmæglere i en pressemeddelelse.

Da Lene Riis Koefoed og Dorthe Riis Klausen overtog Restaurant Rø  i september 2022  var det for at udleve en gammel idé om at få et fælles projekt.

Lene Riis Koefoed erkender i dag gerne, at det var en meget hurtig beslutning, der blev taget, da søstrene skrev under på slutsedlen:


– Vi fortryder slet ikke. Det har været hyggeligt at arbejde med familien på kryds og tværs, og vi nyder at lægge lokaler til selskaber. Men vi har taget beslutningen om at sælge for at passe på os selv, sagde hun i august, da beslutningen om at sælge var taget.

På billedet ses Martin Kofoed fra Bornholms Erhvervsmægler, der har forestået salget af restauranten.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT