På besøg hos Espersen: Robotter er ikke gode nok til at opdage fejl

Den prisbelønnede presse– og portrætfotograf Klaus Holsting har besøgt produktionen hos Espersen i Hasle – fiskefabrikken, der kun har én kunde. Til gengæld er det en meget stor kunde.

Lisbeth Krøjer Persson er supervisor på Espersens Fiskefabrik, der ligger på havnen i Hasle.

Hun har været ansat i Espersens fiskekoncern i 43 år og har ingen planer om at stoppe.

Da hun startede i 1980, var der stadig rigeligt med fisk i Østersøen, og mange af dem fileterede hun, mens fabrikken lå i Rønne. Der var allerede dengang maskiner til et skille fisken ad, men de store torsk måtte de skære ud i hånden.

Leverer kun til McDonalds

I dag kommer fisken ikke længere fra kuttere i havnen, men bliver transporteret fra andre dele af kloden i frosne blokke pakket ind i pap.

For tiden er det alaska pollock, en torskefisk fra de arktiske egne, der ender som firkantede portioner med panering, klar til at blive stegt og serveret på en McDonalds-restaurant et sted i Europa som en Filet-O-Fish, burgerkædens fiskeburger.

Espersen har fået kritik for også at købe russisk fisk, og fornylig blev virksomheden genstand for en historie om, at danske McDonalds-restauranter ikke længere ville få fisk fra Hasle-fabrikken. Det var dog ikke rigtigt, kunne direktør Klaus Nielsen fortælle i Tidende – der er blot tale om, at der ikke er russiske fisk i burgerne.

Espersens fiskefabrik i Hasle dækker cirka 90 procent af McDonalds' europæiske marked og leverer ikke til andre.

– Der var mange tunge løft i gamle dage, det var hårdt. I dag er der ingen løft, men til gengæld er hastigheden højere, fortæller Lisbeth Krøjer Persson på fabrikschefens kontor, hvor vi har sat os.

Tårnhøje hygiejnekrav

De 39 ansatte kører toholdsskift, dag- og aften. Om natten bliver hele fabrikken gjort pinlig ren, hygiejnekravene fra den amerikanske burgerkæde er tårnhøje. Ingen får lov at bevæge sig ind i produktionen uden hårnet og kittel, skoene skal skylles og hænderne vaskes. Der er koldt, fisken forbliver frossen hele vejen gennem produktionen.

På gulvet kører Ole rundt. Ole er en gaffeltruckrobot, der i dag klarer de tunge løft af både råvarer og færdigproducerede fiskefileter, der skal pakkes og stilles på paller for at blive sendt ud i Europa. De mange maskiner larmer, så alle ansatte går rundt med høreværn med radio.

– Hvis vi kunne, ville vi automatisere selve produktionen endnu mere, men robotter er ikke lige så gode som mennesker til at opdage fejl. Vi kan simpelthen ikke undvære vores personale, de er vigtige hver og en, fortæller Stig Nielsen, der er fabrikschef.

50 års jubilæum i år

Indenfor det seneste års tid har Espersen ansat fire ukrainske medarbejdere på lige vilkår med de øvrige. Stig Nielsen fortæller, at samarbejdet med McDonalds er gammelt, faktisk kan de to partnere fejre 50 års jubilæum senere i år.

Lisbeth Persson er den sidste, der går fra fabrikken om aftenen. Hun er den, der rydder op, når dagens produktion af Filet–O–Fish er slut, og en af hendes faste opgaver er at klargøre gulvet til natrengøringen.

En gang imellem er Lisbeth Persson træt efter en lang arbejdsdag, men hun er samtidig meget glad for sit arbejde, fortæller hun og giver fabrikschefen en krammer, inden hun skal videre ind i produktionen.

I døren vender hun sig om.

– Og jeg kan da stadig danse på bordene, når jeg er til sildefest, griner hun.