– Lige nu er det det her med, at vi skal have noget til at gro, noget til spire, vi skal have nogle afgrøder. Vi skal eksperimentere, og det synes jeg er vildt spændende.
Britta Hintz har været med i havefællesskabet GRO fra starten. Hun er et sted i sit liv, hvor hun er gået ned med stress, og hun har haft stor glæde af at gå til have. Ikke mindst på grund af det fællesskab, der opstår mellem kursisterne.
– Det der med at dele det med nogen, det betyder meget. Og jeg har stadig rødbeder derhjemme fra sidste år. Det er en total tilfredsstillelse at gå heroppe og snakke lidt om, hvad det er, vi laver, siger Britta Hintz.
Britta Hintz har fire kvadratmeter jord i sin baggård, som er blevet meget mere spændende, efter hun er begyndt at gå til have hos Thea Sonne.
– Der er kommet et højbed ind, og der står blandt andet havrerod, som var en inspiration heroppe fra. Så jeg leger lidt videre med det, jeg har derhjemme.