Lille folkemøde, hvad nu?

Det er kommunen, der ejer Folkemødet, mens Foreningen Folkemødet er hyret til at planlægge og afvikle. Foreningens sekretariat i Allinge har de seneste år været plaget af dårlig trivsel og stor udskiftning, også på de ledende poster. Det vil Folkemødets nye direktør, Peter Christiansen, lave om på. Også selv om foreningen mister 700.000 kroner om året i kommunale støttekroner.

Folkemødet i Allinge er populært. Det ses ikke alene på besøgstallene, som i normale år svinger mellem 50.000 og 65.000 besøgende fordelt over tre dage, det fremgår også af Folkemødeanalysen fra 2022, hvor 92 procent af de adspurgte anbefaler Folkemødet 'i høj grad'.

Populariteten, som ifølge lokale forretningsdrivende har løftet omsætningen markant i den lille by med knap 1.500 indbyggere, ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at Bornholm er en af landets fattigste kommuner.

Folkemødet mistede således 700.000 kroner i tilskud fra kommunen i tirsdagens budgetaftale. Det er mere end 40 procent af den årlige støtte fra kommunen, som i 2023 lød på 1.729.000 kroner.

BRK: Folkemødet bliver forringet

Forud for forhandlingerne om budgettet for 2024 vurderede BRK's egen administration at forslaget om at reducere tilskuddet til Folkemødet med en halv million ville føre til en 'forringet indsats fra Foreningen Folkemødet', samt prisstigninger for de organisationer, der gerne vil deltage. Administrationen vurderede desuden, at en reduktion af tilskuddet til Folkemødet forventeligt vil betyde 'færre gæster, et mindre folkemøde og færre indtægter til kommunen i form af arealleje'.

Da budgetaftalen var forhandlet på plads tirsdag aften, var besparelsen vokset til 700.000 kroner.

Reduktionen af offentlige støttekroner er imidlertid ikke det eneste emne, der optager Folkemødets ledelse i disse dage. Sekretariatet i Allinge har for nylig sagt farvel til centrale nøglepersoner. Derudover bliver der talt om stress og dårlig stemning i baglandet. 

Disse forhold tvinger både direktør og bestyrelse til at kigge indad. Har Foreningen Folkemødet styr på organisationen, eller er ansvaret for den daglige trivsel i Folkemødehuset i Allinge overladt til tilfældighederne?

Et meget lille sekretariat

Vibe Klarup, formand i Foreningen Folkemødet og generalsekretær i Amnesty International Danmark, er ikke bekendt med, at der ligger to dårlige evalueringer fra 2021 og 2022, hvor der ifølge tidligere ansatte blandt andet fortælles om offentlige skideballer, utryghed og dårligt arbejdsmiljø.

Er det noget, der bekymrer dig som formand?

– Vi er meget optaget af, at folkemødesekretariatet er et godt sted at være ansat i. Vi ved jo som bestyrelse, at festivalbranchen har ry for, at den kan være en hård branche at være i, med nogle svære rammer om arbejdet. Det har vi ret stort fokus på. Det er en opfattelse, som vores nye direktør gerne vil udfordre. Den forståelse af, at festivalarbejdet bare er hårdt. Han synes, der er grund til at se på, om vi ikke kan gøre noget for at passe godt på vores medarbejdere og se på, hvordan vi kan tage presset af medarbejderne, så man ikke oplever, at der er alt for meget arbejde op til selve eventen. Der er ingen tvivl om, at det er et meget lille sekretariat, med en meget lille bemanding til en kæmpe event, siger Vibe Klarup, der indtrådte som formand for bestyrelsen i Folkemødeforeningen i slutningen af 2021.

Opmander med fire fuldtidsansatte

Peter Christiansen er den tredje direktør siden 2017. Han blev ansat tre måneder før Folkemødet 2023 og landede løbende. Nu er han klar til at se tilbage.

Er du nok i sekretariatet i Allinge?

– Nej, det er jeg nok ikke. Jeg er der et par gange om måneden, og ellers arbejder jeg i København. Da jeg kom i marts, hørte jeg godt, at der havde været utroligt hårdt pres på sekretariatet under Folkemødet 2022. Den daværende direktør var stoppet, og det havde belastet både chefer og medarbejdere.

Siden starten har Peter Christiansen arbejdet systematisk for at sikre et mere stabilt sekretariat.

– Når vi nu siger, at vi har sagt farvel til to, har vi samtidig ansat fire nye. Og de kommer allesammen fra Bornholm. De er fuldtidsansat hele året, og de sidder allesammen på kontoret i Allinge. De skal levere hele året, blandt andet for at sikre, at der ikke kun er travlt i maj-juni. Man kan planlægge og lave aftaler og få styr på tingene i væsentlig bedre omfang i efterår og forår, så det bliver noget nemmere at eksekvere demokratifestivalen, siger han.

Massivt underbemandet

Her gør kommunens sparekniv ekstra ondt, for vejen til et bedre arbejdsmiljø handler også om økonomi, siger Vibe Klarup. En besparelse på over 40 procent vil gøre det endnu sværere at finde en fornuftig sammenhæng mellem opgavens og sekretariatets størrelse.

– Den sammenhæng er der ikke. Vi har brug for at styrke vores sekretariat, og den kommende besparelse rammer os lige præcis på sekretariatet, lyder det fra Vibe Klarup.

Hun bekræfter dog i lighed med Peter Christiansen, at besparelsen ikke vil få direkte betydning for bemandingen på Folkemødesekretariatet i Allinge. Til gengæld lægger bestyrelsen op til en snak om foreningens partnerskabsaftale med kommunen.

– Hvordan sikrer vi en stabil og bæredygtig organisation bagved Folkemødet? Det bekymrer os med besparelsen, for vi kan ikke vide om kommunens økonomi er bedre næste år, siger Vibe Klarup.

Udover den sårbare økonomi i organisationen på Bornholm er konkurrencen om gæsternes opmærksomhed steget de seneste år. Det lægger et ekstra pres på Folkemødeorganisationen, siger Vibe Klarup.

– Der er nu 22 folkemøder i Danmark, og de vokser voldsomt i disse år. Og jeg kan se, når jeg kigger ud over landet, at vi er massivt underbemandede i forhold til andre festivaler i landet, siger formanden for folkemødeforeningen.

Benhårdt krav til direktøren

For at styrke økonomien er det, udover det faglige og indholdsmæssige, i dag et krav, at direktøren kan tiltrække kapital til Folkemødet, altså sikre, at så mange organisationer og virksomheder og institutioner og foreninger som muligt har lyst til at deltage i den tre dage lange demokratifestival på Nordbornholm.

– Siden Folkemødet blev en forening, har det været et krav til de direktører, der har været, at sikre økonomi. Det er et benhårdt krav, som er blevet skærpet, efter at kommunen nu skærer i vores grundbevilling, erkender Vibe Klarup.

Folkemødets samlede budget er på 30 millioner, og langt den største del af indtægterne kommer fra kommercielt salg under selve mødet, blandt andet indtægter fra restaurationer og kaffebarer, samt udlejning og opstilling af telte. Antallet af telte, der udlejes til organisationer og politikere og erhvervsvirksomheder, der gerne vil høres, og antallet besøgende, der gerne vil lytte, er ét succesparameter, der hæver Folkemødet på Bornholm et godt stykke over de resterende folkemøder i landet. Og Folkemødet på Bornholm er og skal fortsat være hele Danmarks Folkemøde, siger Vibe Klarup.

De voldsomt mange gæster er dog ikke ensbetydende med, at Folkemødet på Bornholm er en guldrandet forretning for arrangøren. Men også sponsorater og partnerskabsaftaler vejer tungt i et regnskab, der kun lige akkurat balancerer.

Folkemødet 2022 viste et overskud på lige over en million kroner, og den faldt på et tørt sted. Foreningen kom nemlig ud af nedlukningsåret 2020 med et underskud på næsten 400.000 kr., og opnåede kun et begrænset overskud på 117.000 kr. i hybridåret 2021. Overskuddet fra 2022 overføres til Foreningens egenkapital, der nu lyder på 2.272.129 kr.

Det er for lidt for en virksomhed af den størrelse, lyder det samstemmende fra Vibe Klarup og Peter Christiansen.

– Den skal gerne op på fem millioner, for at vi er trygge, siger Peter Christiansen.

Hvem er Folkemødet?

Så er der spørgsmålet om trivsel på gulvet.

Den daglige ledelse i Folkemødesekretariatet i Allinge udgøres af direktøren og to souschefer. Den ene souschef er partnerskabschef Christian Bülow Beck, der bor i Espergærde. Han tiltrådte stillingen i september 2021. Den anden er kommunikationschef Pelle Nybirk, der bor i Allinge. Han blev ansat i Folkemødesekretariatet i 2016, da det stadig sorterede under kommunen. Året efter blev Folkemødet og sekretariatet udskilt fra kommunalt regi og overgik til Foreningen Folkemødet. Siden da er antallet af ansatte fordoblet fra syv til 14, og for et par år siden lejede Folkemødet sig ind i Lydens Hus i København, hvor halvdelen af sekretariatet i dag arbejder fra.

Flere med erfaring fra festivalbranchen kan bekræfte, at folk kommer og går indenfor eventbranchen. Mange er sæsonansatte, nogle skal videre til det næste. Alligevel skaber den store udskiftning i den gamle skole på Sverigesvej frustrationer, også blandt borgerne i Allinge. Det kom blandt andet frem på evalueringsmødet i Domen tirsdag. Her havde Foreningen Folkemødet inviteret borgerne ind til en snak om den seneste demokratifestival, og en af deltagerne noterede, at Folkemødets medarbejdere måske kunne være mere synlige i lokalområdet i det daglige.

– Går man rundt nede i Allinge og spørger folk, om de ved, hvem der er Folkemødedirektør, så ved de det jo ikke. Men de ved nok, at det er en ny, lød det fra en af de fremmødte.

Jo mere planlægning, jo bedre

Peter Christiansen kan sagtens se dilemmaet, både fra byens og medarbejdernes perspektiv. Derfor er han allerede godt i gang med at reorganisere folkemødesekretariatet, ikke kun i forhold til bemanding, men også i forhold til årshjulet. Det skal dreje hele året.

– Der er mange, der er sæsonbetalt i den her branche, og det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg har lyst til, at man har et stabilt arbejdsliv med tid til sin familie og sine venner. At man leverer året rundt. Jeg har sagt til sekretariatet, at jo mere vi kan planlægge, styre og sikre nu, jo nemmere bliver det at drive butikken i maj-juni.

– Når det er sagt, så er der jo travlt i juni måned. Selvfølgelig er der enormt meget run på i juni måned, og det skal man jo have lyst til som medarbejder, og man skal kunne klare det mentalt. At arbejde mange timer om dagen og være vagt om natten. Det er der nogen, som kan klare bedre end andre, det er jeg med på. Og derfor skal vi sætte et hold, hvor dem, der kan tage et ansvar for det, de skal selvfølgelig steppe op.

Vi må tage en snak med kommunen

Det er et signal, der glæder Folkemødets formand. For ansvaret for medarbejdertrivslen ligger ifølge Vibe Klarup hos den daglige ledelse.

– Det vil sige Peter Christiansen, Christian Bülow Beck og Pelle Nybirk, siger hun og tilføjer, at der i hendes øjne ikke er grund til at være kritisk overfor ledelsen og driften af sekretariatet i Allinge.

– Vi har en ledelse, der tager sig af arbejdsmiljøet. Jeg er meget tilfreds med deres arbejde. Men jeg anerkender, at præmisserne for at lykkes kan være voldsomme, når det er så lille et sekretariat i forhold til hvor stor en event, det er, siger Vibe Klarup.

Du mener ikke, at der bliver taget for dårlig hånd om medarbejdertrivslen?

– Nej, på ingen måde.

Giver den store udskiftning på ledende poster anledning til bekymring?

– Nej, det synes jeg ikke. Det vigtigste for mig er, at vi hele tiden har den bemanding, der har de rigtige kompetencer, siger Vibe Klarup.

Kommer I til at mande ned, efter at det nu er kommet frem, at I mister 700.000 kommunale tilskudskroner om året?

– Nej, for så kan Folkemødet ikke lade sig gøre. Det er absolut ikke en vej for os. Vi må drøfte med kommunen, hvad fremtidsperspektiverne er, og så må vi løfte opgaverne i fællesskab. Vi kan ikke på nogen måde være færre.

Vi må spare eller tjene flere penge

Her er der total enighed mellem formand og direktør. Peter Christiansen bor til daglig i København og vil ikke love, at han i fremtiden vil være mere i Allinge. Men han lover, at der vil blive taget bedre hånd om den daglige medarbejderpleje i den nye struktur med et større antal helårsansatte i sekretariatet.

– Pelle (Nybirk, red.) er der som souschef til daglig, og han har mandat til at tage beslutninger på ting, der måtte være relevante, og ellers kan folk henvende sig direkte til mig. Vi er et lille sekretariat, vi snakker meget om tingene. Jeg opfatter, at der er en god stemning nu, og at vi er kommet rigtig godt gennem Folkemødet 2023.

De fire nye er en programansvarlig, som starter 1. oktober, og tre, der arbejder med produktion. Der er desuden planer om at ansætte en fjerde i produktionen, og disse planer ændres ikke nu, hvor det står klart, at foreningen mister næsten halvdelen af de offentlige støttekroner, siger Peter Christiansen. Han påpeger samtidig, at der er flere knapper at skrue på, når man står bag landets største demokratifestival.

– Vi kommer ikke til at ændre det, selv om vi lige har mistet 700.000, siger han.

– Vi må finde de penge ved at lave nogle besparelser eller tjene flere penge.

Folkemødet i tal

66 procent af deltagerne i Folkemødet deltager som privatpersoner eller frivillige. 10 procent er frivillige

65 procent af folkemødedeltagerne har været med tre gange eller mere

24 procent af deltagerne er med på Folkemødet for første gang

Kilde: Folkemødeanalysen, lavet i samarbejde mellem Operate A/S og Foreningen Folkemødet.

Besøgstallet genereres af BRK, som under Folkemødedagene leverer tallene til politiet og Foreningen Folkemødet.