Hennings sidste tur med Tina

Henning Finne har fisket med R48 Tina siden 1989 – hans sidste tur med kutteren gik til ophugning i Nexø. Men det er ikke helt slut med fiskeriet.

– Jeg havde en rigtig hyggelig tur, som jeg tog alene. Jeg gjorde båden ren, støvsugede, vaskede ned. Der var nogle, der rystede på hovedet. Men jeg havde det godt med at aflevere den i fin stand.

Det fortæller Henning Finne om sin sidste tur med fiskekutteren R48 Tina – fra hjemhavnen Hasle til Nexø Havn. Her tager Henning Finne mandag eftermiddag et sidste kig på den kutter, som han har fisket med siden 1989.

Østbornholms Bådebyggeri står for ophugningen, og nu står kutteren skrællet for alt inventar, maskine, instrumenter, metaller med videre. Tilbage står skroget, som er af glasfiber, og tirsdag går turen til deponering hos Bofa.

– Jeg er lige oppe at kigge. Det kan jeg blive ved med, siger Henning Finne oppe fra kutterens dæk.

– Jeg er glad for, at den kan blive hugget op på på Bornholm. Så er det lokal arbejdskraft, og jeg får mulighed for at følge med i processen. Jeg tager en masse billeder, som jeg kan vise til børnebørnene, siger han.

Henning Finne er fisker i fjerde generation – i hvert fald, siger han. Men efter ham er det slut. Den ene søn er lærer, og den anden læser til maskinmester.

Henning Finne har fisket, siden han gik ud af skolen og erklærer, at han ikke er færdig som fisker. – Mine hobbyer er fiskeri og jagt, siger han. Foto: Holger Larsen

Har købt ny båd

– Jeg kan ikke græde over det. Sådan er udviklingen, siger Henning Finne, som for et par år siden tog konsekvensen af de dårlige betingelser for fiskerne, og nu har job i Kystredningstjenesten i Rønne.

Det har dog noget med havet at gøre, og Henning Finne har mod på mere. Det kan i ophugningsordningen for østersøfiskerne lade sig gøre at investere i en ny kutter, selv om man har fået støtte til ophugning af en kutter.

Den ordning har Henning Finne benyttet sig af. Han har købt en ny, mindre kutter – en Ejvind 25 fod. Den skal han snart hente i Strandby i Vendsyssel.

– Jeg startede med en lille kutter. Nu vil jeg også slutte med en lille kutter, siger han.

– Jeg skal ikke leve af at fiske, men jeg vil gerne ud at fiske lidt, når jeg holder fri og har ferie – hvis jeg kan få lov til det i Østersøen. Ellers kan jeg tage tll Kattegat og fiske tunger eller fiske i Øresund, som jeg har gjort i de seneste år, dog ikke i år, siger han.

– Jeg kan blive ved med at gå og kigge, siger Henning Finne. Foto: Holger Larsen

Ikke færdig som fisker

Men du har jo din faste indtægt. Kunne du ikke bare sætte dig hjem i sofaen og slappe af, når du holder fri?

– Jo. Men jeg har fisket siden 1981. Jeg er blevet glad, efter at jeg har købt en ny båd. Det skal være et hobbyprojekt, og jeg skal selv gå og rode lidt med istandsættelsen af den.

– Jeg synes bare ikke, at jeg er færdig som fisker. Jeg har ikke givet så meget for båden. Jeg skal bare fiske til at kunne dække udgifterne. Hvis der bliver lidt fortjeneste, er der bare fint. Men hvis det ikke går, sælger jeg den bare igen.

– Vi skal se fremad, og jeg håber, at fiskeriet bliver godt igen om nogle år. Så hopper jeg på igen, siger Henning Finne.

Du vil gerne være fisker på heltid igen, hvis det kan lade sig gøre?

– Ja. Jeg har 11 år igen, til jeg bliver pensionist. Jeg havde jo ventet, at den der (Henning Finne peger på R48 Tina) skulle være min pensionsopsparing. Men sådan blev det ikke, siger Henning Finne, der er 57 år.

Tommy Regnarsson fra Østbornholms Bådebyggeri skærer huller i skroget til kæderne, som skal bruges, når resterne af Tina skal løftes op på en lastbil og transporteres til Bofa i Rønne. Foto: Holger Larsen

Fiskeriforeningen

Henning Finne er næstformand i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, og han ser gerne, at foreningen fortsætter, og han vil også gerne fortsætte i bestyrelsen.

– Der skal selvfølgelig være nogen at være forening for. Som det ser ud lige nu på Bornholm, bliver der fremover fem fiskere, som skal leve af fiskeriet. Og så er vi nogle stykker, der har andre indtægter. Medlemmerne bestemmer, om foreningen skal fortsætte, og jeg synes, at det er dem, der skal leve af fiskeriet, som skal bestemme foreningens fremtid.

– Vi har stadig nogle fiskere på Bornholm, som har søgt ophugningsstøtte, men ikke fået det. Jeg synes, at vi i foreningen skal bruge vores måske sidste kræfter på at hjælpe dem tll at få støtten, siger Henning Finne.

I skuffen på en bobcat ligger de sidste rester af inventaret fra Tina – blandt andet et lille køleskab.

– Det eneste, jeg har taget fra båden, er de fire lanterner og navnebrættet. Mine kuttere har altid heddet Tina, og det skal den næste også hedde, så måske kan jeg genbruge navnebrættet, som er lidt specielt med Hasles byvåben og det hele, slutter Henning Finne.

Nogle af de sidste ting fra Tina. Metalskrottet fra fiskefartøjet ender typisk hos Bornholms Produkthandel. Foto: Holger Larsen

16 bornholmske fiskere har fået ophugningsstøtte

Under østersøordningen er der 14 bornholmske fiskere, der har fået tilsagn om ophugningsstøtte.

En enkelt har sagt nej tak. Det vil sige, at 13 fiskefartøjer enten er blevet eller er på vej til at blive hugget op.

Det oplyser Hans Madsen, konsulent i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Der er yderligere en ophugningsordning, nemlig brexitordningen, som blev forhandlet i forbindelse med, at Storbritannien trådte ud af EU.

I den ordning har tre bornholmske både fået støtte, og de er blevet hugget op, oplyser Hans Madsen.

Det vil sige, at der er givet ophugningsstøtte til ophugning af 16 bornholmske fiskefartøjer.

Hans Madsen understreger, at tallene her gælder for medlemmer af fiskeriforeningen.

– Når Hennings båd er blevet hugget op, er der fire både tilbage, som mangler at blive hugget op, af dem der har fået tilsagn, oplyser Hans Madsen.

Ordningerne med ophugningsstøtte blev indført på grund af det dårlige havmiljø og reducerede fiskekvoter. Støtten skal sikre, at fiskere, der har problemer med at få forretningen til at løbe rundt, har mulighed for at forlade erhvervet nogenlunde tørskoet. hol

Bådebyggeri på minimum

Tommy Regnarsson fra Østbornholms Bådebyggeri i Nexø regner med at skulle ophugge 13-14 bornholmske fiskekuttere, som der er givet ophugningsstøtte til.

I første omgang ophugges glasfiberkutterne, som Henning Finnes. Tommy Regnarsson afventer en afgørelse fra myndighederne om, hvad der skal ske med trækutterne. Men den afgørelse skal helst komme i løbet af et par måneder, for fiskefartøjerne skal være hugget op til nytår.

Fiskeriets tilbagegang er lig med bådebyggeriets tilbagegang. Tommy Regnarsson har ejet virksomheden i omkring 30 år, og han husker, at man var oppe på 16 medarbejdere for cirka 15 år siden.

– Nu er jeg alene. Jeg fortsætter, men når jeg er færdig med ophugningen af bådene, bliver det på et minimum, hvor jeg stadig laver småreparationer og har lidt salg, siger Tommy Regnarsson. hol

Henning Finne har fisket med R48 Tina i over 30 år. Foto: Holger Larsen

Glasfiber ender på lossepladsen

Resterne af Henning Finnes fiskefartøj, glasfiberskroget, ender på Bofa.

– Vi har efterhånden fået en del af dem fra ophugning i Nexø. Vi gør ikke så meget ved dem. Vi knuser dem, så de fylder så lidt som muligt, og så bygger vi dem ind i vores deponi. Der er i dag ikke nogen genbrugsmuligheder for glasfiber, som er økonomisk overkommelige, siger Steffen Gerdes, affaldskonsulent i Bofa.

Til gengæld forventes glasfiber ikke at kunne skade miljøet, da det er et naturprodukt fremstillet af smeltet sand. Det er et meget slidstærkt materiale, som holder i mange år.

– Glasfiberen kommer på deponi, hvor der er membran i bunden. Det perkolatvand, som er det vand, der løber igennem deponiet, bliver opsamlet og sendt til rensningsanlægget, og det rene vand løber af på overfladen og ud i grøften, forklarer Steffen Gerdes. hol