Det er fredag en uge siden, Foreningen Folkemødets bestyrelse meldte ud, at Peter Christiansen fratræder sin stilling som direktør. Siden har det ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsen - indtil nu. For torsdag ved middagstid stiller Carsten Grønning, der aktuelt deler formandskabet med Søs Marie Serup, op til interview i folkemødehuset i Allinge, hvor Tidende møder ham.
– Det er ikke, fordi der er de store nyheder i dag, men vi vil godt fortælle lidt om, hvad vi arbejder på og hvad processen er, siger Carsten Grønning om, hvorfor han i dag stiller op til interview.
Men interviewet starter dog med at følge op på de seneste uger. Kort fortalt kan forløbet skitseres således: Den 6. august fortæller daværende direktør Peter Christiansen på sin første arbejdsdag efter sommerferien, at han gerne vil fortsætte som direktør. Tre dage senere, den 9. august, kommer det frem, at direktøren har sygemeldt sig. Bestyrelsen har ingen kommentarer til situationen. Den 16. august, en sen fredag aften, melder bestyrelsen så ud, at bestyrelsen og Peter Christiansen er blevet enige om, at Peter Christiansen fratræder sin stilling som direktør.
'Ingen kommentarer'