Grønning bryder tavsheden: Her er Folkemødets planer

Foreningen Folkemødets bestyrelse er i gang med at finde ud af, hvad den nye folkemødedirektør skal være for en størrelse. Man håber at have ansat en ny direktør inden årsskiftet - og gerne før, lyder meldingen fra den ene del af formandskabet.

Det er fredag en uge siden, Foreningen Folkemødets bestyrelse meldte ud, at Peter Christiansen fratræder sin stilling som direktør. Siden har det ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsen - indtil nu. For torsdag ved middagstid stiller Carsten Grønning, der aktuelt deler formandskabet med Søs Marie Serup, op til interview i folkemødehuset i Allinge, hvor Tidende møder ham.

– Det er ikke, fordi der er de store nyheder i dag, men vi vil godt fortælle lidt om, hvad vi arbejder på og hvad processen er, siger Carsten Grønning om, hvorfor han i dag stiller op til interview.

Men interviewet starter dog med at følge op på de seneste uger. Kort fortalt kan forløbet skitseres således: Den 6. august fortæller daværende direktør Peter Christiansen på sin første arbejdsdag efter sommerferien, at han gerne vil fortsætte som direktør. Tre dage senere, den 9. august, kommer det frem, at direktøren har sygemeldt sig. Bestyrelsen har ingen kommentarer til situationen. Den 16. august, en sen fredag aften, melder bestyrelsen så ud, at bestyrelsen og Peter Christiansen er blevet enige om, at Peter Christiansen fratræder sin stilling som direktør.

'Ingen kommentarer'

Men hvad betyder det konkret, spørger Tidende Carsten Grønning.

– Det kan jeg ikke rigtig kommentere, for det er et personaleanliggende, og det har vi aftalt ikke at kommentere. Det er heller ikke lovligt at kommentere. Men der er på begge sider af bordet en forståelse for, at vores veje skulle skilles. Peter er jo lykkedes med at lave et rigtig godt folkemøde i 2024. Men nu skal vi finde en ny direktør.

Er han selv stoppet, eller er han blevet fyret?

– Det har jeg ingen kommentarer til. Nu sidder vi og skal prøve at sætte rammerne for, hvem den nye direktør skal være. Hvad skal han eller hun kunne?

Den 20. juni udtaler du opbakning til Peter Christiansen. Hvad er der sket i perioden frem til nu – for nu er han jo ikke direktør længere?

– Det har jeg faktisk ikke nogen kommentarer til, for det er bare fnidder-fnadder og en sag mellem bestyrelsen og Peter.

Bopælspligt?

Nu skal I finde en ny direktør. Hvad er det for en profil, I søger?

– Det ved jeg ikke endnu. Det er noget af det arbejde, der foregår lige nu, hvor vi i bestyrelsen har forskellige kompetencer til at vurdere, hvad sådan en direktør skal indeholde, og hvad det er for nogle kompetencer, vi går efter. Det har vi ikke lagt os helt fast på endnu, men jeg håber, at vi inden for to-tre uger kan nå så langt, at vi kan få offentliggjort en jobannonce. Indtil da har jeg ikke nogen kommentarer til, hvad vedkommende skal kunne – for jeg vil heller ikke skræmme nogen væk. Jeg vil gerne have et så bredt ansøgerfelt som muligt.

Bliver der krav om, at vedkommende skal bo på Bornholm?

– Det ved jeg ikke noget om.

Kunne du tænke dig det?

– Vi har et kontor på Bornholm og et kontor i København. Det tænker jeg umiddelbart, vi skal fortsætte med. Jeg synes sådan set, det virker meget godt, at vi har medarbejdere i København, nogle i Allinge og nogle begge steder. Størstedelen af medarbejderne sidder stadig i Allinge. Men vi har også brug for at være på den anden side af vandet. Så den kommende direktør skal i hvert fald kunne rumme, at vi har to lokationer, hvis det ender med det. Om den kommende direktør skal bo på Bornholm, har jeg ikke noget forhold til lige nu.

Optager det dig, om en direktør har fast bopæl på Bornholm eller i København – eller er det lige meget for opgaven?

– Hvis man ser nøgternt på det, så er det lige meget for opgaven, hvis vedkommende formår at bringe begge lokationer i spil. Så kan man, havde jeg nær sagt, bo på Grønland, hvis det skulle være. Men det er klart, at man som ny leder har behov for at være tæt på organisationen. Så det vil sige, at man skal være begge steder – som et minimum.

Men kan man liste det op som et krav, at vedkommende skal bo på Bornholm?

– Det kan man sagtens. Om det bliver det, ved jeg ikke.

Folkemødehuset i Allinge. Her arbejder størstedelen af Folkemødets sekretariat, fortæller Carsten Grønning. Foto: William Sonne Kaalø

Får ekstern hjælp

Hvad har forløbet med den seneste direktør lært jer om, hvilke kvalifikationer en direktør skal have i forhold til interne og eksterne opgaver?

– Den forrige bestyrelse havde lagt en femårig strategi. Man må sige, at Peter nåede i mål med meget af det, der står i den. Nu skal der laves en ny strategi for de næste fem år, og den er vi ved at tage fat i, men vi er ikke færdige med den. Lige nu er der nogle andre opgaver, der er vigtigere – såsom at få ansat en ny direktør. Men det kommer alt sammen, og der foreligger et stykke arbejde i at finde ud af, hvordan Foreningen Folkemødet skal driftes fremadrettet. Skal det være en forening eller fond eller noget tredje? Det har vi noget ekstern hjælp til at finde ud af. Hvordan kan man bedst gøre det, og hvad er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger?

Hvordan ser du helst, at det bliver?

– Det har jeg ingen holdning til, for jeg ved ikke ret meget om det. Jeg håber, der er nogen, der kan gøre mig klogere på det, og at vi kan få lagt en strategi for Foreningen Folkemødet, der kan holde nogle år frem. En af de ting, kritikken er gået på, er, at Foreningen Folkemødet ikke er særlig demokratisk. Det kan man jo godt have en holdning til.

Fokus på demokrati

Mener du, den ikke er demokratisk nok?

– De mennesker, der sidder i Foreningen Folkemødet nu, er nogle, man har spurgt om vil sidde der. Man kan godt have den holdning, at det ikke er særlig demokratisk. Men samtidig er det nogle medlemmer, der har noget at bidrage med i forhold til at drive et folkemøde. Et af fokuspunkterne er, at det skal være mere demokratisk. Det tror jeg, der i bestyrelsen er bred enighed om, at vi skal have set på. Hvad det ender med, ved jeg ikke, men det er et af de punkter, vi har fået kritik for.

Hvad tænker du I selv kan gøre for at det bliver mere demokratisk?

– Der er mange muligheder, og jeg vil ikke pege én mulighed ud her. Hvis man gør det mere demokratisk, er der også en risiko for, at der bliver valgt nogen, som man ikke vil have ind. Men det er sådan, demokrati er.

Skal Bornholm spille en større rolle i Folkemødet fremover?

– Folkemødet ligger i Allinge på Bornholm. Bornholm kan ikke undvære Folkemødet, og Folkemødet kan heller ikke undvære Bornholm. Folkemødet ligger her – det står faktisk i vedtægtsparagrafferne, at det skal ligge i Allinge. Det skal der blive ved med at stå.

Hvornår ved I mere om, hvilken retning I kommer til at gå i?

– I løbet af efteråret, håber jeg. Vi skal være færdig med en direktør-annonce og have afsluttet Folkemødet 2024 rent økonomisk. I løbet af september kommer der en folkemøderapport, som vi også skal se på. Der er mange ting, og det tager altså lidt tid. Men jeg håber, at vi i løbet af efteråret kan fremlægge en strategi for den fremtidige drift af Folkemødet, og at vi har en ny direktør senest den 1. januar – og gerne før.

Folkemødehuset i Allinge. Her arbejder størstedelen af Folkemødets sekretariat, fortæller Carsten Grønning. Foto: William Sonne Kaalø

Hverken formand eller direktør

Vil du være formand?

– Det tænker jeg ikke. Jeg har et delt formandskab med Søs (Marie Serup, red.) lige nu, og det har vi, fordi Vibe (Klarup, tidligere formand, red.) gik af lige pludselig. Det handler om, at Søs har et netværk omkring Christiansborg og de politiske partier, og jeg har et netværk på Bornholm.

Er det udelukket, at du kunne tænke dig at være direktør?

– Jeg lovede mig selv, at når jeg solgte min virksomhed, skulle jeg ikke have noget job med personaleansvar. Det handler ikke om, at jeg ikke vil mennesker. Men jeg skal ikke være direktør i Folkemødet. Jeg vil rigtig gerne være med til at finde en ny direktør og hjælpe vedkommende på vej.