Forstå rottesagen: Blev kaldt verdens bedste kloaksystem

Torben Jensen har siden 1990 kæmpet for at få sin rottespærre udbredt. Men modstanden har været markant.

Opfinder Torben Jensen har i mange år kæmpet for at få udbredt sin rottespærre, som han opfandt i Snogebæk i 1990. Lørdag kunne Tidende fortælle, at der i 2010 blev udarbejdet en rapport af Københavns Energi og Teknologisk Institut, hvor der via hemmeligholdte deltagere og fejlagtige citater blev sået tvivl om den bornholmske rottespærres effekt.

Den misvisende rapport om rottespærrer er ikke første gang, Torben Jensen har oplevet modstand i forbindelse med at udbrede sin rottespærre.

Her følger en kort gennemgang af Torben Jensens vej igennem systemet.

1990: Torben Jensen opfinder rottespærrebrønd, som han i første omgang sætter op hos sig selv og naboerne i Snogebæk.

1991: Allinge-Gudhjem Kommune kontakter Torben Jensen for at få installeret rottespærren ved Olsker Centralskole. Opfindelsen bliver derefter sendt til Rørcentret og Opfinderkontoret på Teknologisk Institut, hvor rottespærren består alle de prøver, den skal.

Op gennem 90'erne bliver Torben Jensens brønd, TJ-Trønden, sat op flere steder på Bornholm, og i 1996 bliver den også installeret ved Hillerød Amtsygehus, hvor den stadig sidder den dag i dag.

1997: I en udgave af Teknologisk Instituts fagblad omtales TJ-Brønden som verdens bedste kloaksystem. "Ved brug af TJ-Brønden kan kloaksystemerne rottesikres og dermed holde meget længere", lyder det.

2000: På baggrund af de positive resultater på Rørcentret ønsker Teknologisk Institut at indhente erfaringer fra praksis, og der bliver herefter indgået aftale med Rønne Kommune om gennemførelse af et fuldskala-forsøg med overvågning fra Rørcentret og Opfinderkontoret. Forsøgets varighed bliver aftalt fra slutningen af januar til begyndelsen af marts 2000, og Rørcentret tilkendegiver, at et problemfrit forløb vil medføre, at alle rottespærrebrønde udviklet af Torben Jensen vil blive VA-godkendt i ETA Danmark således, at rottespærrebrøndene kan blive markedsført i hele Europa. Rottespærreprojektet bliver udført i Absalonsgade i Rønne, ligesom også Skive Kommune og andre kommuner i Danmark deltager i forsøget og rapporterer til Teknologisk Instituts Rørcenter. Samtlige forsøg overalt i Danmark forløber fuldt tilfredsstillende, men de lovede VA-godkendelser kommer ikke.

Rørcentret på Teknologisk Institut afbryder herefter skriftligt samarbejdet med Torben Jensen og de involverede kommuner i december 2000, hvilket skriftligt bliver meddelt til blandt andet Rønne Kommune og til Rasmus Offersen på Opfinderkontoret.

Først efter et længere forløb gennem flere år og et personligt møde med Teknologisk Instituts daværende direktør Bjørn Lykke Jensen, lykkes det Torben Jensen at få VA-godkendt sine rottespærrer.

2007: I magasinet Kloaktuelt for februar 2007 skrives en kritisk artikel omkring rottespærrer – kaldet rottestop – der angiver, at eventuel installation kun bør anbringes i selvrensende ledningssystemer, samt at der under alle omstændigheder skal ske tilsyn hver anden til fjerde uge. En artikel som centerchef på Teknologisk Instituts rørcenter Inge Faldager dog senere samme år må erkende var fejlagtig, da Nyhedsavisen kan afsløre, at Teknologisk Institut i et fagblad havde spredt urigtige oplysninger om, at rottespærrer ofte stopper til.

– Man ved ikke, om det er et problem eller ej, at rottespærrer stopper til, siger Inge Faldager til Nyhedsavisen.

2009: Under overskriften "Vildledning af Folketinget" skriver magasinet Byggeteknik om, hvordan Dansk Vand og Spildevandsforening (Danva) i 2007 havde givet forkerte oplysninger til Folketingets politikere for at undgå rottespærrer i kloakkerne. Det fik dengang Folketinget til at droppe en lovændring, som kunne have givet grønt lys til at sætte flere rottespærrer i de danske kloakker. Danva havde angivet, at det ville koste 100 milliarder kroner, hvis der skulle sættes rottespærrer i kloakkerne. Tallet var bare ikke korrekt, indrømmer souschef hos Danva, Kristian Friis.

– Prisen, vi satte, er nok for høj. Tallet var en opskalering af, hvad det ville koste at sætte rottespærrer i en by, og så blev prisen ganget op til at gælde hele landet, siger Kristian Friis til Byggeteknik.

2011: Rapporterne fra det store rottespærreprojekt i Københavns Kommune udgives, men Torben Jensen opdager hurtigt, at der mangler noget, for han havde allerede inden projektets udførelse set, at der også skulle indgå erfaringsindsamlinger. Torben Jensen spørger derfor først om aktindsigt i den manglende rapport hos Teknologisk Institut og siden Københavns Energi, men det er først, da folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) ved hjælp af Folketingets ombudsmand blander sig, at rapporten udleveres i 2018.

Den bedst mulige hjælp

I dag fortæller Torben Jensen om det langvarige forløb:

– Når man kommer i første omgang, er man jo naiv og tror, man bliver hjulpet. Men man får fornemmelsen af, at man ikke er den eneste, der får den her tur. Når jeg har den her dokumentation, er jeg jo ikke den eneste. Jeg kender folk på Bornholm, som er dygtigere end mig, men de gider ikke den modstand. De siger til mig: "Torben, du kan jo se, hvordan det gik dig selv".

– Folk skal have tillid til, at man får den bedst mulige hjælp, når man kommer med sin opfindelse.