For få ansøgere: På jagt i Ystad

For få ansøgere: På jagt i Ystad
Hvis der ikke bliver uddannet flere sygeplejersker på Bornholm, kan det blive et problem for både Bornholms Hospital og regionskommunen, vurderer Bonnie Gudbergsen, som er leder af den lokale sygeplejerskeuddannelse. Arkivfoto: Jacob Jepsen
ERHVERV | Onsdag 31. juli 2024 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
ERHVERV | Onsdag 31. juli 2024 • 15:30

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole prøver både at tiltrække fraflyttede bornholmere uden videregående uddannelse og sydsvenskere, som vil læse videre.

Traditionelt er det sådan, at hvis en sygeplejerske bliver uddannet på Bornholm, så får vedkommende også job på Bornholm bagefter. Derfor er det et problem for hele samfundet, at antallet af ansøgerne til og studerende på den lokale sygeplejerskeuddannelse falder igen i år, vurderer uddannelsesleder Bonnie Gudbergsen, der betegner situationen som kritisk. Hun efterlyser nye initiativer, der kan få flere til at vælge Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, og skolen har allerede gang i nogle, fortæller hun. Samtidig inviterer hun til et samarbejde om at løse det problem, både uddannelsen og Bornholm står overfor.

– Helt konkret er vi er optaget af, om vi skal tilbyde vores studerende andre måder at bo på, eller om vi kan gøre noget, så det bliver lettere at rejse til og fra øen. Noget af det, der ligger udenfor uddannelsen. Så vil der kunne komme nogle, som rejser hertil eller flytter hertil, og som har brug for tilknytning. Jeg er egentlig optaget af, hvilke pakker vi kan lave, eller om vi kan lave nogle forløb, som er interessante at rejse hertil for, siger Bonnie Gudbergsen.

Kig på Sydsverige

Det er dog ikke sådan, at hun sidder på hænderne og venter på, at der sker noget. Som uddannelsesleder gør hun sig tanker om, hvad sygeplejerskeuddannelsen selv kan gøre, og hun har også taget konkrete skridt til at skaffe flere studerende. Fraflyttede bornholmere og såkaldte undersygeplejersker i Skåne er i spil.

– Der er en relativt stor gruppe af bornholmere, der er rejst herfra, og som aldrig er kommet videre efter deres ungdomsuddannelse. Hvordan kan vi gøre det interessant for dem at vende tilbage til Bornholm? Nogle, der kender noget til Bornholm, og som synes, det kan være fordelagtigt at læse her. Hvordan gør vi det? Det er der, vi kalder på samarbejde, siger Bonnie Gudbergsen.

I forhold til at tiltrække studerende fra Skåne, så har Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole været til uddannelsesmesse i Malmö, og lige før sommerferien var man i Ystad sammen med Tilflytterservice Bornholm for at fortælle om uddannelsen. Der er etableret kontakt til arbejdsformidlingen i Ystad, og skolen er i gang med at lave nye samarbejder i det sydsvenske.

– Man kunne tænke, at hvis de har nogle undersjuksköterskor, som kunne videreuddanne sig til sygeplejersker, så kunne det være interessant, siger Bonnie Gudbergsen.

Tidligere har skolen haft en del norske studerende, men fordi der er ledige studiepladser overalt i Danmark, søger de nu mod det jyske, fordi det er nemmere for dem at komme hjem fra Jylland. Samme rolle kunne Bornholm spille for studerende fra Ystad og omegn.

– Vi er i gang med at fortælle, at vi er her og få os på landkortet, siger uddannelseslederen.

Halvdelen kom udefra

I første omgang er årsagen til sygeplejerskeuddannelsens problem med at skaffe nok studerende, at ungdomsårgangene ikke er store nok på Bornholm. Tidligere blev de ledige pladser fyldt af studerende udefra, som ikke var blevet optaget i større studiebyer, men sådan er det ikke længere.

– Vores problem er, at det er en udfordring på landsplan, så de studerende kan vælge og vrage. Vi ved generelt, at vores unge mennesker søger mod de store byer, og så er min erfaring, at hvis der bliver fyldt op der, så er der nogle, der siger, at så vil de noget eksotisk. Det har vi haft før, siger Bonnie Gudbergsen.

Tidligere kom halvdelen af de studerende udenøs fra. Det gør de på ingen måde nu, hvor det i stedet er mennesker, der har en anden uddannelse, og som skifter retning i livet, der fylder mest på holdene, fortæller hun.

Bonnie Gudbergsen ser gerne, at Bornholm som samfund ser, hvad man kan gøre for at trække folk til både sygeplejerskeuddannelsen og andre velfærdsuddannelser, der er under pres på grund af meget få ansøgere.

– Kan vi finde nogle nye formater eller noget andet nyt, der gør det interessant og kan tiltrække folk? Økonomi er ofte noget, der kan tiltrække folk, men det er også boligforhold, som kan være gældende. Kunne vi tilbyde nogle uddannelser i samarbejde med vores lokale meduddannere, som var interessante at rejse efter. Det er vi i gang med. Det er ikke noget, jeg kan gøre alene, og jeg ved, at regionskommunen er meget opmærksom, for det er typisk dem, der ansætter de studerende, og Bornholms Hospital gør for vores del også rigtig meget, siger Bonnie Gudbergsen.

Det er stadigt muligt at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm og starte på uddannelsen den 2. september i år.

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT