"Som følge af faldende fiskemængder på Bornholm har vi, for fortsat at kunne betjene alle vores kunder og leverandører på Bornholm, set os nødsaget til at foretage en omstrukturering i vores søsterselskab Bornholm Fisk A/S".
Det forklares i brevet, at afdelingen i Rønne fortsat vil være åben, og blive betjent af Bornholm Fisk A/S nuværende medarbejder, der fortsætter i A/S O.V. Jørgensen Hundested Fiskeexport.
"Vi vil fortsat modtage og levere fisk på hele Bornholm", fremgår det.
Etableret i 2013
Bornholm Fisk blev etableret i 2013 af A/S O.V. Jørgensen og E. Espersen A/S til at kunne varetage modtagelsen af fersk fisk på Bornholm. Man sammenlagde dermed de to parters hidtidige aktiviteter på området for at effektivisere driften og nedbringe omkostningerne på grund af de reducerede landinger af fersk fisk.